9. december: Giftgassens far hædret med nobelpris
JULEKALENDER: Den tyske kemiker Fritz Haber lagde med én opfindelse grunden til, at milliarder af mennesker får mad i munden – og til at tusindvis er blevet slået ihjel i frygtelige giftgasangreb.

Hvad vil du helst huskes for?

At have skaffet gødning, så vi kan brødføde halvdelen af Jordens befolkning? Eller for at have opfundet kemisk krigsførelse, så mennesker verden over kan blive slået ihjel af cyan-, klor-, fosgen- og sennepsgasser?

Fritz Haber lod ganske enkelt være med at vælge og arbejdede sig ud af begge spor, efter han fandt ud af, hvordan man danner ammoniak af brint og kvælstof.

Fuglelort afløst af kunstig ammoniak

Fritz Haber blev født 9. december 1868 og voksede op i en tid, hvor man groft sagt kun fik store mængder af kvælstofgødning fra meterhøje bunker af fuglelort i Peru og Chile.

Det ændrede sig, da Haber som voksen kemiker opfandt en metode til ved hjælp af stort tryk, høje temperaturer og en katalysator at udvinde kvælstof af luft og i en kombination med hydrogen at skabe ammoniak.

Fakta

VIDSTE DU

Fritz Haber blev faktisk tildelt Nobelprisen i kemi i 1918, men modtog den først i 1919, fordi priskomiteen mente, at ingen af de indstillede kandidater i 1918 opfyldte betingelserne for at modtage en pris.

Når det sker, har komiteen ret til at udsætte uddelingen af Nobelprisen i et år.

Kilde: Nobelprize.org

Den såkaldte Haber-Bosch-metode er grundlaget for den kunstgødning, vi kender i dag.

Hjalp Tyskland med at slå fjender ihjel

Opdagelsen vakte stor opsigt, og i 1919 udløste den Nobelprisen i kemi.

Det var godt set, for i dag producerer mennesker årligt over 100 millioner ton kunstgødning, som gør så meget jord frugtbar, at den efter sigende hjælper op mod halvdelen af Jordens befolkning med at få noget at spise.

På den anden side forurener kunstgødning, men det er langt fra den værste udløber af Habers arbejde.

Under Første Verdenskrig brugte den patriotiske forsker sin viden om gasser til at hjælpe Tyskland med at fremstille giftgasser.

Det første giftgasangreb fandt sted i Ypres 22. april 1915, hvor hundredvis af franskmænd blev kvalt i klor.

Fritz Haber deltog selv i Første Verdenskrig for at sikre, at et giftangreb med klor blev udført korrekt. Som et kuriosum var James Franck, Gustav Hertz og Otto Hahn med i Habers deling. Alle tre har siden vundet nobelpriser. (Foto: Nobelprize.org)

Kemien var udtænkt af Haber, som personligt overværede angrebet fra fronten som en del af den tyske hær.

Banede vej for gasning af jøder under Holocaust

Haber lavede siden en matematisk formel for, hvor længe et menneske skal være udsat for en given gas for at blive slået ihjel af forskellige doser, og ansatte på hans institut (i dag Fritz-Haber-Institut der Max-Planck-Gesellschaft under Freie Universität Berlin) udviklede gassen Zyklon B.

Zyklon B blev brugt under Anden Verdenskrig til at gasse jøder i frygtede kz-lejre som Auschwitz-Birkenau.

Ironisk nok var Fritz Haber jøde, så selvom Nazityskland i 1933 bad om hans hjælp til at producere flere våben, valgte han at flytte til England for at arbejde. Han døde kort efter - i 1934 - af hjerteproblemer under en rejse til Schweiz.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.