5. december: Kvantemekanikkens fader
JULEKALENDER: En af århundredes største fysikere, Werner Heisenberg, blev født 5. december 1901.

Den tyske fysiker Werner Heisenberg var med til at foretage et af videnskabens største paradigmeskifte - fra klassisk fysik til kvantefysik. (Kilde: Deutsches Bundesarchiv)

Den tyske fysiker Werner Heisenberg var med til at foretage et af videnskabens største paradigmeskifte - fra klassisk fysik til kvantefysik. (Kilde: Deutsches Bundesarchiv)

Han var med til at grundlægge kvantemekanikken, ragede senere uklar med nazister, blev kidnappet af de allierede og tilbudt job af russerne. Den tyske videnskabsmand Werner Heisenberg har ikke bare sat sine fingeraftryk på den moderne fysik, men på verdenshistorien.

I 1932 fik han Nobelprisen i fysik for sin kvantemekaniske teori. Året efter kom Hitler til magten i Tyskland, men modsat en lang række tyske fysikere emigrerede Heisenberg ikke.

Senere blev han rekrutteret til det tyske atomenergiprojekt til trods for, at han havde været udsat for en smædekampgane iværksat af SS-korpset. Han blev blandt andet kaldt for en 'hvid jøde' - nazisterne brød sig ikke om teoretisk fysik!

Fordi Heisenberg var involveret i det tyske atomprojekt, blev han sammen med ti andre tyske videnskabsfolk kidnappet af de allierede som en del af projekt Epsilon.

Fra 3. juli 1945 til 3. januar 1946 sad han således indespærret i et aflyttet hus. Noter derfra blev overdraget til lederen af det amerikanske Manhattan-projekt, der udviklede og testede atombomber fra 1942-1946.

Efter krigen blev Heisenberg tilbudt arbejde som atomfysiker i Rusland, men han afslog. Werner Heisenberg døde af kræft 1. februar 1976.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.