45 år med computersimuleringer
Computersimuleringernes ”grand old man” i Danmark, professor Søren Toxværd, er still going strong. Interviewet er bragt i magasinet Dansk Kemi.

Søren Toxværd har arbejdet med computersimuleringer i en halv livstid. Han mener ikke, at eksperimenter nogensinde bliver overflødige. (Foto: Heine Larsen)

Søren Toxværd har arbejdet med computersimuleringer i en halv livstid. Han mener ikke, at eksperimenter nogensinde bliver overflødige. (Foto: Heine Larsen)

 

Søren Toxværd startede med computersimuleringer ved Københavns Universitet i 1970 med datidens primitive computer, og han har været med i branchen lige siden. Nu er han tilknyttet grundforskningscentret 'Glas og Tid' på RUC.

JD: »Du har lavet computersimuleringer i en menneskealder og er en af fagets internationale pionerer – hvad er egentlig formålet med sådanne simuleringer?«

ST: »Der er forskellige typer simuleringer – jeg arbejder med såkaldt 'molecular dynamics', som løser Newtons bevægelsesligninger. Herved kan man opnå en grundlæggende indsigt, men også få udviklet bedre materialer. Eksempelvis laver man i dag computersimuleringer i medicinalindustrien for at designe ny medicin.«

JD: »Er det ikke bedre at lave rigtige eksperimenter?«

ST: »Metoderne supplerer hinanden. I eksperimenter ser man typisk den makroskopiske opførsel, og det er ofte vanskeligt at se, 'hvad der foregår' på molekylniveau. Det er computersimuleringernes force, at her har man det fulde mikroskopiske billede.«

JD: »Fortæl om, hvordan du kom i gang – hvordan startede det hele for dit vedkommende?«

ST: »Jeg blev interesseret i simuleringer allerede i 1966, men da var computerne simpelthen for langsomme. Min første simulering her i landet blev lavet på RECKU’s store Univac mainframe-computer en gang i starten af 1970’erne.«

JD: »Hvor store beregninger kunne man lave den gang?«

ST: »Tunge simuleringer blev udført om natten. I løbet af en nat kunne man følge 1.000 partikler i et nanosekund, hvis man var meget omhyggelig med at optimere sit program. Samtidig skulle man være yderst tålmodig, fordi den mindste fejl gjorde, at man måtte lave hele simuleringen forfra, dvs. at så gik der yderligere en nat…«

JD: »Hvad var holdningen til computersimuleringer i det brede videnskabelige samfund den gang?«

Fakta

Interviewet er bragt i magasinet Dansk Kemi, 94. årgang.

ST: (griner) »De fleste forskere mente, at man legede med computerne, at det bare var at betragte som en slags computerspil. I stedet mente man, at computere skulle bruges til databehandling, dvs. til analyser af eksperimentelle data.«

JD: »Udviklingen inden for computer-power har jo været helt fænomenal - hvad bringer fremtiden, tror du, inden for computersimuleringer?«

ST: »Hmm – jeg har altid undervurderet udviklingen, så hvis det fortsætter, kommer der meget. Rigtig meget!«

JD: »Hvor går fronten for tiden inden for computersimuleringer?«

ST: »En af de senere års meget spændende udviklinger er, at man i stor stil benytter grafikkort med mange processorer, nu mere end 1.000. Vi fik umiddelbart en speed up på en faktor 25, da vi ved Glas og Tid i 2008 gik i gang med at bruge GPU-processorer. To år senere lancerede vi den superhurtige GPU-kode til molecular dynamics, som frit kan benyttes af enhver. Et GPU-kort som kan lave et tusinde milliarder regnestykker i sekundet koster kun et par tusinde kroner, det er da tankevækkende.«

JD: »Vil man en dag helt kunne undvære eksperimenter?«

ST: »Nej, det kan man ikke. Også i fremtiden vil der være et samspil mellem computersimuleringer og eksperimenter, som man for eksempel ser det lige nu i opbygningen af den kæmpestore europæiske neutronsprednings-ressource i Lund, ESS, der indvies i 2019.«

JD: »Til slut, hvad vil du anbefale et ungt menneske med interesse for kemi eller fysik – skal han eller hun gå computervejen eller blive ved traditionelle laboratorieeksperimenter?«

ST: »Det helt afgørende er at vælge det, man er mest tiltrukket af. Når det er sagt, opfatter jeg den eksperimentelle vej som næsten en 'livsbane', fordi man som forsker ofte får dyrt apparatur bevilget og derfor har en forpligtelse til at holde sit laboratorium kørende over mange år. Som den individualist jeg er har det været sjovt at arbejde med computersimuleringer pga. den større fleksibilitet. Men som sagt: Det vigtigste er at følge sine interesser - ellers bliver det næppe god forskning, der kommer ud af det.«

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.