400 år gammelt mos genopstår fra de døde
Hvordan kan der gro grønne grene ud af sorte mosrester, som har tilbragt århundreder under is? Svaret forbløffer forskerne.

Mosset Aulacomnium turgidum smelter frem fra Teardrop Glacier på Ellesmereøen, Nunavut. (Foto: Catherine La Farge)

Mosset Aulacomnium turgidum smelter frem fra Teardrop Glacier på Ellesmereøen, Nunavut. (Foto: Catherine La Farge)

 

En 400 år gammel mosplante har overlevet helt frem til i dag.

Og den er ikke alene. I mange årtier har forskere observeret et helt specielt fænomen:

Flere steder hvor gamle isbræer trækker sig tilbage, kommer de misfarvede rester af ældgamle plantesamfund frem i dagens lys. Og op gennem nogle af de gamle mospletter, kun meter eller centimeter fra iskanten, skyder grønne skud i vejret.

Tidligere har forskerne antaget, at de levende skud må stamme fra sporer – en slags bittesmå frø – som enten har sovet gennem tiden under isen, eller som er kommet flyvende gennem luften.

Den gamle mosplet er blevet betragtet som død og kun et egnet voksested for nye planter.

Men nu må vi tænke helt nyt, mener professor Catherine La Farge og hendes kolleger fra Department of Biological Sciences ved University of Alberta. De har nemlig vist, at det er selve mosset, som har overlevet århundrederne i isgraven, og som skyder nye skud. 

Begravet siden den lille istid

Mosset, som forskerne har undersøgt, er dukket frem fra Teardrop-isbræen på Ellesmereøen i det nordlige Canada.

Her vokser mosset Aulacomnium turgidum. Den er spiret op fra mos, som har ligget under isen i 400 år. (Foto: Catherine La Farge)

Denne bræe voksede i løbet af den lille istid – fra år 1550 til 1850. Men i de sidste hundrede år - særligt siden 2004 - er bræen krympet med cirka 200 meter.

Kulstofdateringer viser, at planterne, som nu dukker frem, blev indkapslet af isen for cirka 400 år siden.

Alligevel lagde forskerne også mærke til, at nogle var grønlige i toppen.

Da teamet begyndte at se mere nøje på disse pletter af mos ved bræen og i laboratoriet, opdagede de, at nogle af de gamle stammer i mosset så ud til at have skudt nye grene.

Men det mest overbevisende af Catherine La Farge og kompagnis resultater kommer simpelthen fra et dyrkningsforsøg i laboratoriet.

Voksede til ny mos

Forskerne pulveriserede stilke og blade fra det gamle mos, og strøede dem ud over steriliseret jord eller et vækstmedium. Derefter blev skålene vandet jævnligt med destilleret vand.

Dette ændrer vores forståelse af planter under arktiske strøg, mener forskerne. Før har man antaget, at landet, som den smeltende is åbenbarer, er goldt og livløst, og at nye planter må spire fra frø og sporer, som kommer ind fra områder, hvor isen aldrig bliver liggende.

En af forskerne foran østgrænsen af Teardrop-bræen på Ellesmereøen. Der, hvor isen trækker sig tilbage, dukker der gamle planterester frem. (Foto: Catherine La Farge)

Men nu skal vi i stedet finde ud af, hvad der overlever under isen.

Ikke bare reducerede karplanter

Undersøgelserne viser, at mos har en bemærkelsesværdig evne til at klare sig, skriver forskerne.

Disse små vækster kan fremstå som mere simple udgaver af karplanter (alle de andre landplanter). Men designet er måske perfekt til Tornerosesøvn.

Mosserne har ikke nogen mekanismer til at forhindre udtørring, som karplanter har. I stedet kan de slukke aktiviteten i cellerne, når der er tørke, og tænde dem igen, når forholdene er bedre.

Oveni er mosserne gode til at klone sig selv. Cellerne i stænglen og bladene kan vokse ud til nye individer.

De nye resultater fremhæver, hvordan disse skabninger er specielt godt tilpasset ekstreme polare strøg, skriver forskerne og understreger:

»Disse seje gutter er ikke kun reducerede karplanter«.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk