3D-billeder af cellegift giver håb om ny antibiotika
Med nye detaljerede modeller af en cellegift er danske forskere kommet et skridt nærmere helt nye typer antibiotika.

Den tre-dimensionelle model af cellens proteinfabrik, ribosomet, farvet i blå og lilla. Hver lille kugle repræsenterer et atom. Ribsomet binder både DNA-kopien, der er den snorlignende struktur og cellegiften, vist i grønt midt i ribosomet. Billede i høj opløsning

Den tre-dimensionelle model af cellens proteinfabrik, ribosomet, farvet i blå og lilla. Hver lille kugle repræsenterer et atom. Ribsomet binder både DNA-kopien, der er den snorlignende struktur og cellegiften, vist i grønt midt i ribosomet. Billede i høj opløsning

Et forskerhold ved ved Center for mRNP Biogenese og Metabolisme ved Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet, under ledelse af lektor og ph.d. Ditlev E. Brodersen, har afsløret mekanismen bag en helt ny type antibiotika, der kan få stor betydning for fremtidens sygdomsbekæmpelse.

Den opsigtsvækkende opdagelse, der i denne uge er at finde på forsiden af det højt rangerende, internationale tidsskrift, Cell, er resultatet af et samarbejde mellem forskerholdet ved Aarhus Universitet bestående af postdoc Kasper R. Andersen og lektor Ditlev E. Brodersen og Nobelprisvinderen i Kemi 2009, Venkatraman Ramakrishnan ved MRC Laboratory of Molecular Biology i Cambridge, England.

Forskerne har fundet ud af, hvordan en helt ny type antibiotika i bakterier virker, som måske kan bruges til behandling af livstruende infektioner. Stofferne findes naturligt i bakterier, men er under normale omstændigheder låst, fordi de binder til et andet protein i bakteriernes cellevæske, der fungerer som en "klamme". Forskerne har med de nye resultater afklaret, hvad der sker, når klammen fjernes og cellegiften slippes fri.

»Med den nye viden mener vi, at der vil være mulighed for at designe en helt ny type aktive antibiotika, der forhindrer bakterierne i at indgå i denne dvaletilstand og dermed kan behandles med traditionelle antibiotika,« siger Ditlev E. Brodersen.

Samarbejde med nobelprismodtager

Resultaterne er opnået ved hjælp af en teknik kaldet røntgenkrystallografi, hvorved forskerne har opnået detaljerede, tre-dimensionelle modeller af cellegiften bundet til dens virkested, cellens proteinfabrik, ribosomet. Det er denne del af forskningsprojektet, der er udført i samarbejde med Venkatraman Ramakrishnan i Cambridge, der sidste torsdag var i Stockholm for at modtage Nobelprisen i kemi 2009 netop for sin forskning i opbygningen af ribosomer.

Når cellegiften slippes fri, er den i stand til at binde til ribosomet og fungere som en saks ved at klippe DNA-kopien, der indeholder den genetiske information, over. Det er denne proces, som forskerne nu har forstået i detaljer. Ødelæggelse af DNA-kopien betyder, at bakteriecellen ikke længere er i stand til at producere protein og dermed ikke kan dele sig.

En række sygdomsfremkaldende bakterier, bl.a. den der forårsager tuberkulose, er i stand til at indgå i en permanent dvaletilstand ved selv at aktivere cellegiften en smule. I denne tilstand er bakterierne modstandsdygtige overfor traditionelle antibiotika og kan derfor overleve i kroppen i mange år og pludselig vågne op og bryde ud igen.

Lavet i samarbejde med Molekylærbiologisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk