2010: Et drabeligt år
Tallet på katastrofedødsofre for 2010 er rekordhøjt. Store, enkeltstående katastrofer er generelt skyld i høje tal, og i år har allerede der været to kraftige jordskælv og to voldsomme snestorme.

Det årlige katastrofedødstal ligger allerede i marts rekorthøjt. (Grafik: LiveScience)

2010 er kun lidt over to måneder gammel, men allerede nu har Moder Jord krævet mange menneskeliv. Tallet ligger p.t. højere end det årlige gennemsnitdødstal på grund af naturkatastrofer gennem de sidste 10 år (se grafik).

Tallet for naturkatastrofeofre 2010 er over 200,000, og det er et usædvanligt højt tal. Men på samme måde som i f.eks. 2004, hvor over 220,000 mennesker mistede livet under tsunamien i Sydøstasien, skyldes det høje tal i år også store enkeltstående katastrofer som jordskælvene i Haiti og Chile.

Ifølge LiveScience mener eksperter, at de tre katastrofer i år ikke har noget med hinanden at gøre, men at det i stedet for er et uheldigt sammentræf, der har resulteret i det rekordhøje dødstal.

Årene mellem 2000 og 2009 har et gennemsnits dødstal på 78,000, mens 90ernes gennemsnit ligger på 43,000 og 80ernes gennemsnit ligger på 75,000. Tallene kommer fra the United Nations International Strategy for Disaster Reduction (ISDR).

Geografi afgør dødstal

I år er det Haiti-jordskælvet med en styrke på 7,0 på Richterskalaen, som står for det absolut største katastrofedødstal.

Derefter kommer Chile-jordskælvet med en styrke på 8,8 på Richterskalaen, og så sent som i går oplevede Chile et efterskælv med en styrke på 6,9 på Richterskalaen, tæt på byen Valparaiso.

Katastrofeeksperter siger, at de høje tal, i hvert fald delvis, har at gøre med det stigende antal mennesker, der samles i storbyerne. Et eksempel er Haiti-jordskælvet, der havde en styrke på 7,0, men alligevel havde ødelæggende konsekvenser.

»Haiti-jordskælvet er en type katastrofe, vi faktisk ikke har set registreret i historien før, når man ser på, hvor meget det påvirker et helt samfund,« siger Kathleen Tierney, professor i sociologi og direktør for the Natural Hazards Center, University of Colorado at Boulder til LiveScience.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.