Yalla, kizlar, habibi: Det danske sprog føjer hele tiden nye ord til
BOGOMTALE. Dansk Sproghistorie bind 1-6 er den første samlede beskrivelse af dansk siden 1968. I andet bind, med titlen ’Ord for ord for ord’, der netop er udkommet, beskrives blandt andet, hvilke ord det danske sprog har lånt fra nyere indvandrersprog.
Nørrebrogade_København_mangfoldighed_sprog

Nørrebrogade i København er et af de steder, hvor nye ord optræder mest synligt i gadebilledet - eksempelvis kebab, falafel og baklava. Ordene bruges dog i høj grad også udenfor det multikulturelle Nørrebro. (Foto: Leif Jørgensen)

Para, halal, yalla, habibi, lan, kebab og vur.

Igennem de seneste årtier har en lang række ord vundet indpas i det danske sprog, især i unges sprogbrug. Ordene bliver også brugt af hvide danske unge.

Dansk Sproghistorie, bind 2

Denne artikel er et redigeret uddrag fra ’Ord for ord for ord’, bind 2 af Dansk Sproghistorie, som lige er udkommet.

Bogen beskæftiger sig bl.a. med arveord, låneord og fremmedord – og hvordan forskellige ord har ændret stavemåde over tid.

Man kan også møde de første danske lydoptagelser fra slutningen af 1800-tallet.

Beskrivelsen af ordenes historie bygger på en lang række kilder – fra Guldhornets runer over Jyske Lov og Christian 4.s breve til moderne slang.

De stammer fra nyere indvandrersprog, som er de sprog, som er kommet til Danmark i forbindelse med indvandringen af såkaldte gæstearbejdere i 1960’erne og familiesammenførte og flygtninge i 1980’erne og 1990’erne.

Nedenfor har vi valgt en række af dem ud. De må hverken forstås som udtømmende eller som et udtryk for et fast etableret ordforråd blandt unge i flersprogede kontekster. Ej heller er hovedparten af ordene endnu optaget i danske ordbøger.

Ordene giver derimod et her-og-nu billede af de ord, unge anvender i flersproglige kontekster.

Parodi eller en del af ens sprog

Ord med karakter af slang er i deres natur flygtige. De kan opstå i en gruppe og være populære i en periode for så at forsvinde igen.

Der vil også være stor forskel på, hvem og hvor mange der anvender ordene, og hvor ofte de anvendes.

Der er for eksempel ingen en-til-en-sammenhæng mellem etnisk baggrund og brugen af ordene – der er piger og drenge med dansk flertalsbaggrund, der kan krydre deres sprog med de tyrkiske og arabiske ord, og omvendt er der piger og drenge med mindretalsbaggrund, som aldrig kunne finde på at bruge dem.

Der vil også være forskel på, om ordene bruges alvorligt som en naturlig del af ens eget sprog, eller om de bruges for sjov til at parodiere andres sprog. De ord, som er nævnt her i artiklen, er medtaget, fordi vi vurderer dem til at være de mest udbredte og etablerede af de registrerede ord.

Det vil sige, at de optræder mere end én gang i data, og at de i hovedsagen kendes fra mere end én undersøgelse.

penge_para_ord_indvandring

Nye ord i sproget bliver indblandet fra andre kulturer via indvandring, og de får ofte mere karakter af slang, end deres oprindelige betydning - eksempelvis ordet para, der betyder penge på tyrkisk, men 'slanter' eller 'gysser' på dansk.

Ordene bliver ofte til slang i dansk kontekst

Nogle ord kan være sjældne og kun brugt helt lokalt, andre har større udbredelse. De ord, der nævnes i det følgende, er registreret i flere undersøgelser, og flere af dem kendes også fra andre lande såsom Sverige, Norge og Tyskland.

En større del af indlånene fra nyere indvandrersprog har karakter af slang. Det vil sige, de bruges og fungerer uformelt og står i stedet for et 'normalt sprogligt udtryk'.

Flere af ordene har ikke i deres oprindelse karakter af at være slang, men får det i deres danske kontekst.

Det tyrkiske ord para er for eksempel det almindeligt brugte ord for penge i Tyrkiet, mens det i de unges brug af ordet i en dansk kontekst får en mere markeret betydning, som kan sammenlignes med brugen af gysser, moneter eller slanter i stedet for penge.

Lan, habibi, kardeş, gardash

Et udbredt udtryk er lan, der stammer fra tyrkisk og oprindelig betyder 'ung mand' eller 'mand'. Det bruges af de unge på samme måde, som man i dansk længe har brugt mand som en efterhængt partikel, der understreger det sagte, altså for eksempel 'det er sejt, lan'.

Det bruges også som benævnelse eller kaldenavn for en person, ven eller fremmed, 'hej, lan' eller 'lan, vil du med?'.

Hør Pia Quist fortælle om låneord på P1 Kultur

På baggrund af denne artikel og den nye bog 'Ord for ord for ord, Dansk Sproghistorie, bind 2' medvirkede Pia Quist i P1 Kultur for at tale om låneord. Det kan du høre her

Et par andre udtryk bruges om en 'ven' eller 'veninde'. Fra arabisk er habibi hentet. Det er en kærlig betegnelse for en person man synes om.

Kardeş stammer fra tyrkisk og betyder 'søster' eller 'bror'. Det bruges blandt de unge bredt i betydningen 'ven'. Tæt på i udtale og betydning ligger gardash, som også er udbredt i betydningen 'bror' eller 'ven'. Oprindelsen er uklar. Det er arabiskbaseret, men øjensynlig kommet ind via tyrkisk og/eller kurdisk.

Et almindeligt udtryk for 'pige' er det tyrkiskbaserede kız. Dette ord er udbredt og registreret i flere undersøgelser. Pluralisformen kızlar kendes også, ligesom det er registreret, at suffikset mak (som på tyrkisk betyder 'lave' eller 'gøre') tilføjes – kız-mak, det vil sige 'at lave/gøre noget med en pige'.

Nørrebrogade_København_mangfoldighed_sprog

Nørrebrogade i 1953. Den bydel var allerede dengang sprogligt mangfoldigt. Eksempelvis blev der talt jiddisch, hebraisk og kinesisk. Siden er endnu flere sprog kommet til både her, i det øvrige København og i resten af Danmark. (Foto: Lars Møller)

Yalla – et ord med flere betydninger

Yalla stammer fra arabisk og betyder omtrent 'kom, lad os gå' og bruges i denne betydning af de unge. Det kan også bruges som et udråb 'yalla!' og betyde 'skynd dig!'

Yalla blev bredt kendt i Danmark, da ordet indgik i titlen på en julekalender for voksne i Danmarks Radio i 2007, Yallahrup Færgeby – et ordspil på den klassiske julekalender for børn Jullerup Færgeby, der blev udsendt første gang i 1974.

Yallahrup Færgeby foregår i et multikulturelt, etnisk blandet forstadskvarter. Flere af de ord, som også kendes fra de danske undersøgelser, bruges af julekalenderens figurer, for eksempel wallah, kız, lan, habibi og yalla.

Skal du have vur?

Som hilsen kan de unge bruge salam. Ordet kan være hentet fra både tyrkisk og arabisk, idet det benyttes som hilsen i flere muslimske lande. Det stammer oprindeligt fra den arabiske hilsen Assalamu alaikum, der omtrent betyder 'må Guds fred være med dig'.

Salam bruges af de unge i betydningen 'hej' eller 'goddag/farvel', og det kan bruges, både når man mødes, og når man tager afsked. Salam alaikum bruges også, men er så vidt vides mindre udbredt blandt unge.

Vur har tyrkisk oprindelse (og eventuelt også arabisk, men det er usikkert). Det bruges substantivisk om 'ballade' eller 'bank', for eksempel 'skal du have vur?'.

Ordet er også registreret med dansk bøjning, 'jeg vurder dig'.

Tabuiserede ord – lort, røv og det, der er værre

Til sidst i rækken af indlån med slangkarakter skal nævnes en gruppe af mere tabuiserede ord. Fra tyrkisk kendes ordene bok, göt og yarak, som betyder henholdsvis 'lort', 'røv' og 'pik'.

Udbredt er også det tyrkiske siktir, der ligesom på tyrkisk betyder 'kneppe'. Det bruges som et udråb med omtrent samme stilværdi som det engelske fuck. Ofte bruges det i forbindelse med lan (siktir lan) i betydningen 'skrid', 'fuck af'.

Fra serbisk eller kroatisk kendes pička. Det bruges om kvindens kønsorgan, 'fisse' eller 'kusse', men også i en nedsættende betydning om en 'prostitueret', 'luder'.

Halal, halalhippier og Halality

En del ord fra nyere indvandrersprog har fundet vej ind i dansk gennem mødet med indvandrernes madkulturer. Disse ord er ikke som de ovenstående blevet en del af dansk via ungdomsgrupper, men gennem indførte produkter solgt i forretninger, som de seneste 30-40 år er etableret her i landet.

To af de almindeligste af disse indlån er halal og kebab – to ord, som er blevet næsten symbolske for indvandrere og indvandrersprog i Danmark.

Halal stammer fra arabisk, hvor det betyder 'tilladt' eller 'lovligt'. I dansk bruges ordet om muslimsk rituel slagtemåde, som blandt mange muslimer regnes som ren.

Ordet er første gang registreret i dansk i 1980 og er i dag almindeligt i sammensætninger som halalslagter og halalkød. Den syriskfødte politiker Naser Khader dannede i 2000 ordet halalhippie om den politisk korrekte dansker, der var for blød over for utilpassede indvandrere.

I 2001 udkom romanen Halality af den danske forfatter Jeff Matthews (født 1974). Titlen signalerer romanens multietniske univers, og halal bruges dermed som overbegreb for 'noget, der har med indvandrere at gøre'.

sprog_mangfoldighed_københavn_Danmark_multikulturalisme

Dagens Danmark rummer flere kulturer og sprog end for blot få årtier siden - og i et samfund, der i stigende grad kan kaldes multikulturelt, bliver også hverdagssproget iblandet nye og lånte ord. (Foto: Shutterstock).

Kebab-norsk er Norges svar på perkerdansk

Et andet udbredt indlån er kebab. Kebab er et pan-arabisk ord, der bruges på både arabisk, tyrkisk, farsi og urdu. Det bruges om den populære orientalske madret som består af grillet kød, der skæres af et spyd.

Kebab er en etableret del af den danske café- og fastfoodkultur, og ordet bruges som følge deraf i flere sammensætninger – eksempelvis döner-kebab (den tyrkiske version af retten) og sish-kebab (grillet kød på spyd med grøntsager imellem).

Kebabish og Kebabistan er navne på restauranter i København. I Norge er kebab sat i forbindelse med de unge etniske minoriteters sprog i udtrykket kebab-norsk (et nedsættende udtryk svarende til perkerdansk).

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Nye ord kommer og forsvinder igen

Sammenlignet med antallet af indlån af ord fra engelsk udgør ord fra nyere indvandrersprog en forsvindende lille del.

De fleste danskere kender nok til de ord, der er indlånt fra det arabiske og tyrkiske køkken – falafel, kebab og så videre – men de færreste møder i deres dagligdag de unges slangord.

Hvis man skal spå om, hvilke ord der i fremtiden vil hænge ved i dansk, er det bedste bud de etablerede kulinariske betegnelser, mens slangordene vil forsvinde eller blive erstattet af nye hen ad vejen.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker

ForskerZonen Live Medicinsk Museion robotter
26/09 kl. 14:00
Oplægsholder
Adresse
Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København K.
I samarbejde med