Voksne vælger som børn
I et eksperiment viste forskere, at voksne og børn vælger på samme måde, når de skal vurdere kompetencer ud fra udseende.

Børn og voksne vælger ofte de samme personer, når de bliver bedt om at udpege dem, som de synes er egnet til at lede. Her en ung kunstners fortolkning af stemmeafgivelsen i et valglokale. (Tegning fra Science/AAAS)

Børn og voksne vælger ofte de samme personer, når de bliver bedt om at udpege dem, som de synes er egnet til at lede. Her en ung kunstners fortolkning af stemmeafgivelsen i et valglokale. (Tegning fra Science/AAAS)

Forskere fra University of Lausanne i Schweiz har taget udgangspunkt i portrætbilleder af kandidater fra de indledende valgrunder af det franske parlamentsvalg i 2002.

Børn lige så godeForskernes hypotese har været at voksne kan tænkes at anvende samme måde at vurdere kompetence på som børn - ved at træffe konklusioner om ganske komplicerede ting med udgangspunkt i udseendet.

De undersøgte derfor, om præferencer udelukkende for hvordan kandidaterne så ud, kan sige noget om, hvordan stemmerne fordeler sig ved et valg.

Det kunne de tydeligvis. Og børn var lige så gode som de voksne til at udpege hvem, der var gået videre til næste valgrunde.

Når begge grupper blev bedt om at rangere, hvilke personer de mente var smartest/bedst egnet, udpegede et flertal (64 procent) de faktiske vindere fra de indledende runder af det franske valg. Procentandelen blandt de voksne var 60.

Fastholder førstehåndsindtryk
Hvorfor ser der ud til at være et sammenfald mellem 'barnlige' rangeringer baseret på udseende, og stemmeafgivelse? Tidligere forskning har vist, at en del vælgere låser sig fast i et førstehåndsindtryk af politikere.

En del vælgere bestemmer sig hurtigt for en politiker tidligt i valgkampen og fastholder gerne denne beslutning, uafhængig af information som bliver tilgængelig senere, ifølge forskerne bag den nye undersøgelse.

Grundlaget for udvælgelserne var i alt 114 portrætbilleder, hvor politiske konkurrenter var stillet op parvis ved siden af hinanden.

Hverken børnene eller de voksne havde nogen viden om valgresultaterne, siden de var hjemmehørende i Schweiz og ikke havde fulgt valgkampene.

Til forskel fra de voksne havde børnene et lidt andet udgangspunkt for deres udvælgelser. De skulle gennemføre en computersimuleret rejse og skulle så ud fra billederne afgøre, hvem der skulle være kaptajn på deres skib.

Dem som er ligeglade med udseendet ...Ideelt set burde man vel ønske, at folk valgte politikere efter hvor dygtige og erfarne de var. Sådan ved vi, at det ikke foregår, men partiernes kernevælgere (og en hel del andre) vil nok alligevel fastholde deres præferencer uafhængigt af politikeres udseende.

Eksempel på to politikere som blev forelagt deltagerne, som skulle udpege deres favorit. Ved valget tabte kandidaten til venstre til kandidaten til højre. Også blandt de voksne (67 procent) og børnene (77 procent) i undersøgelsen var politikeren til højre klart foretrukket. I undersøgelsen valgte de voksne vinderkandidaten i 60 procent af tilfældene, men når børnene også deltog steg procentandelen til 64. (Foto: Science/AAAS)

Derimod kan andre faktorer, som netop hvordan de folkevalgte ser ud, påvirke stemmeafgivelsen i langt mere bevægelige dele af vælgermassen.

Forskerne runder deres videnskabelige arbejde af med nøgternt at konstatere, at resultatet antyder at vælgere ikke lægger nok vægt på politikernes standpunkter og viden.

De kan ganske enkelt formodes at være overdrevet optaget af attraktive ansigter...

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.