VM i skak tiltrækker opmærksomhed fra millioner af mennesker verden over, der følger med i, hvad der sker på brættet.

Men mens skaksspillerne bytter sorte og hvide brikker, sidder matematikerne med teorien, der kan gøre hele idéen om et skakmesterskab overflødig.

Den ultimative sejrsopskrift findes nemlig. Det har bare ikke været muligt at opdage den endnu.

For lille regnekapacitet

»Alle er enige om, at hvis du giver en computer X antal år, så vil den kunne klare at regne den ultimative måde at vinde på ud, eller i det mindste den ultimative måde at undgå at tabe på,« siger Kjetil Haugen, der er prorektor ved Høgskolen i Molde i Norge og levende optaget af spilteori.

Påstanden er slet ikke ny – den har faktisk fejret 100-årsjubilæum. I 1913 publicerede den tyske matematiker Ernst Zermelo det, som blev kendt som 'Zermelos teorem'.

Det indebærer, groft forklaret, at i et spil for to personer,

• hvor valgmulighederne er begrænsede,
• hvor spillerne er informeret om, hvad de selv og modspilleren gør og har gjort, og
• held ikke spiller ind i beslutningsprocessen,

dér findes den vindende strategi.

Teorien er tolket på forskellige måder op gennem årene.

»Hvis vi skal finde opskriften, er det vel computerkapaciteten, der er hovedproblemet. Der er frygteligt mange kombinationer, og med nutidens udvikling i processorkapacitet er det ikke givet, at det er noget, vi kommer til at opleve lige med det samme. I den grad man faktisk ønsker at finde løsningen i det hele taget,« siger Kjetil Haugen.

Forvokset bondeskak

Han sammenligner skak med bondeskak, hvor spilleren, som åbner, kan garantere mindst uafgjort.

»Der er en grund til, at der ikke arrangeres VM i bondeskak. Skak er en forvokset version af bondeskak.«

Som spil er det strukturelt set meget lig bondeskak, med to spillere som trækker hver for sig inden for et endeligt strategirum. Men i praksis er spillerne jo ganske forskellige: Selvom der er en begrænset mængde mulige træk, er størrelsesforskellen enorm.

Reglerne er en springer foran

Kjetil Haugen satser ikke på, at forskerne kommer til at løse skakgåden én gang for alle:

»Dét håber jeg da slet ikke. For skakkens skyld og for dem, der er glade for skak,« siger han.

Hvis skakkens hemmelighed bliver afsløret, forestiller han sig, at reglerne må ændres i takt med udviklingen af regnekapacitet i computerne, så spillet altid ligger ’en springer' foran teknologien.
 

©Forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson.