Vil Putin blive straffet for invasionen af Ukraine?
»Der pågår stadig en politisk kamp for at få landene til klart at tage stilling til, om der er tale om et brud af FN-pagten,« siger forsker.
Ukraine Rusland Putin FN Folkeretten diktator misinformation fakes videoer billeder TikTok Facebook Twitter cyberangreb krig international lov ret lovgivning

Det er en ulovlig angrebskrig, hævder Vesten. Den russiske præsident Vladimir Putin mener, at det er en konflikt, der har udviklet sig over tid. (Foto: Shutterstock)

Det er en ulovlig angrebskrig, hævder Vesten. Den russiske præsident Vladimir Putin mener, at det er en konflikt, der har udviklet sig over tid. (Foto: Shutterstock)

»De vestlige lande er helt enige om, at der er tale om en angrebskrig og et klart brud på folkeretten,« siger Cecilie Hellestveit. Hun er forsker ved Folkeretsinstituttet i Norge.

En angrebskrig er, når en stat går til væbnet angreb på en anden stat.

Rusland mener selv, at situationen er anderledes. De siger, at der har været en krig i Ukraine i de sidste syv år.

»Deres argument er, at det ikke er en ny krig. Rusland siger, at det snarere er en krig, der har udviklet sig over tid, og som nu er eskaleret,« siger Cecilie Hellestveit til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Fem lande har vetoret - herunder Rusland selv

Heller ikke FN's Sikkerhedsråd kan beslutte, om invasionen er en krænkelse af FN-pagten.

Rusland er nemlig ét af de fem lande i FN's Sikkerhedsråd, der har vetoret. De fem lande er Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien og USA, og de har vetoret, fordi de er permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet.

Om FN's Sikkerhedsråd

Sikkerhedsrådet blev oprettet med hensigt om, at det skulle være den vigtigste vogter af verdensfreden. Sikkerhedsrådet tager sig kun af spørgsmål om fred og sikkerhed. Alle FN’s medlemmer har forpligtet sig til at efterleve Sikkerhedsrådet beslutninger.

Sikkerhedsrådet har 15 medlemmer. Fem af disse er faste medlemmer: Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA.

De øvrige ti ikke-faste medlemmer vælges af Generalforsamlingen for perioder på to år. Ved valget af dem tages der hensyn til kravet om en ligelig geografisk repræsentation. Pt. er de ikke-faste medlemmer:

  • Albanien (2023)
  • Brazilien (2023)
  • Gabon (2023)
  • Ghana (2023)
  • Indien (2022)
  • Irland (2022)
  • Kenya (2022)
  • Mexico (2022)
  • Norge (2022)
  • Forenede Arabiske Emirater (2023)

Kilde: unric.org

Hvis russerne stemmer imod et forslag, kan det således ikke vedtages. Resultatet er, at Sikkerhedsrådet ikke kan beslutte, at der er en angrebskrig og en krænkelse af folkeretten, som er et sæt af retslige konventioner, der gælder for forhold mellem selvstyrende samfund.

»På samme måde kan Kina vurdere, at der ikke er tale om et brud på folkeretten. De har også veto i FN's Sikkerhedsråd. Der er også andre stater, der ikke har udtalt, at de betragter det som et brud på folkeretten,« siger Cecilie Hellestveit. 

(Kina afstod fra at stemme om det udkast til FN's Sikkerhedsråds resolution, som fordømmer Ruslands invasion af Ukraine, red.)

»Politisk støtte i sådan en situation er ikke gratis«

Cecilie Hellestveit mener, at der ikke er noget klart svar på, om Putin kan straffes.

»Der pågår stadig en politisk kamp for at få landene til at tage klart stilling til, om der er tale om en overtrædelse af FN-pagten,« siger Cecilie Hellestveit.

Kina, Indien, Pakistan, Iran og Saudi-Arabien er indtil videre blandt de lande, der ikke betragter Ruslands invasion som en angrebskrig.

»Så vil der ofte være forhandlinger. Kina beder for eksempel nu om nye forhandlinger med USA. En del stater angiver, at de kan fordømme Rusland, men med det forbehold, at de får fordele. Politisk støtte i en sådan situation er ikke gratis. Især ikke hos stater, der er langt væk fra Europa,« siger Cecilie Hellestveit.

De kommende dage får betydning for, hvordan stemmefordelingen omkring Ukraine-krigen kommer til at se ud.

»Vi er ikke i mål endnu. Meget kan stadig ske,« siger Cecilie Hellestveit.

To institutioner kan afgøre, om invasionen er en overtrædelse af folkeretten

Der er to institutioner, der har bemyndigelse til at afgøre, om Putins handlinger er en overtrædelse af folkeretten og dermed strafbare:

  • Den ene er FN's Sikkerhedsråd. De kan som nævnt ikke gøre det, når det er en vetomagt, der går i krig. Det samme skete, da USA og Storbritannien gik ind i Irak i 2003. Vetosystemet i FN giver dermed stormagterne særpositioner.
  • Den anden institution, der kan fastslå, at der er tale om en krænkelse af folkeretten, er Den Internationale Straffedomstol (ICC).

»Når vi ser på straffebestemmelsen i Den Internationale Straffedomstol, er det klart, at definitionen af ​​angrebskrig er opfyldt,« siger Cecilie Hellestveit.

Problemet er bare, at hverken Ukraine eller Rusland har ratificeret tillægget i ​​FN-pagten om angrebskrig. Lande skal aktivt have tilsluttet sig reglen, ellers gælder den heller ikke som lov.

Hvornår må Danmark gå i krig?
  • Regeringen i Danmark kan ikke bare beslutte, at dansk militær skal angribe andre lande. Folketinget skal spørges først.
  • Der er dog én undtagelse. Regeringen må godt bruge de danske styrker til forsvar, hvis vi bliver angrebet af et andet land. Men den militære indsats skal straks efter forelægges for Folketinget. Hvis Folketinget ikke er samlet, f.eks. på grund af ferie, skal det straks indkaldes til møde.

Kilde: Grundlovens paragraf 19

Bliver op til de forskellige stater

Den Internationale Straffedomstol (ICC) må således ikke tage stilling til, om den russiske invasion er en angrebskrig.

Det har straffedomstolen selv oplyst i en pressemeddelelse. De vil altså ikke være i stand til at tage stilling til spørgsmålet om angrebskrig i Ukraine. 

Men de vil derimod holde nøje øje med krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab.

Indtil videre er det op til hver enkelte stat at afgøre, om Rusland har overtrådt FN-pagten eller ej.

Staterne kan vælge, om de anser det for at være et brud og støtte Ukraine, eller de kan støtte Rusland. 

De kan også sige, at de stiller sig neutrale, og at det må Ukraine og Rusland selv kæmpe med.

»Det her handler mere om politik og magt end om jura. Det hele er kompliceret,« siger Cecilie Hellestveit.

»Man kan måske hurtigt få den tanke, at vi har en lovbestemmelse, at loven er brudt, og at vi så må vente, til vi får mulighed for at straffe.«

»Sådan fungerer folkeretten ikke. Nu gælder krigens regler, og de er af en karakter, vi ikke er vant til at forholde os til. Så skal vi handle med stor agtpågivenhed,« siger Cecilie Hellestveit.

Lektor sammenligner med Anden Verdenskrig

»Det, vi ser i Ukraine nu, er en ren russisk angrebskrig,« skriver Sofie Høgestøl på Twitter. Hun er lektor i jura ved UiO.

Sofie Høgestøl påpeger, at angrebskrig er det, nazisterne blev straffet for i Nürnberg i 1946. De blev tiltalt og dømt for at gå i angrebskrig mod en række lande, heriblandt Norge.

Sofie Høgestøl skriver videre, hvordan Rusland var en af ​​de stormagter, der skabte militærdomstolen i Nürnberg.

»Så de ved det godt. Det er en del af folkeretten, som Rusland har været med til at skabe,« skriver hun.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk