»De vestlige lande er helt enige om, at der er tale om en angrebskrig og et klart brud på folkeretten,« siger Cecilie Hellestveit. Hun er forsker ved Folkeretsinstituttet i Norge.

En angrebskrig er, når en stat går til væbnet angreb på en anden stat.

Rusland mener selv, at situationen er anderledes. De siger, at der har været en krig i Ukraine i de sidste syv år.

»Deres argument er, at det ikke er en ny krig. Rusland siger, at det snarere er en krig, der har udviklet sig over tid, og som nu er eskaleret,« siger Cecilie Hellestveit til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Fem lande har vetoret - herunder Rusland selv

Heller ikke FN's Sikkerhedsråd kan beslutte, om invasionen er en krænkelse af FN-pagten.

Rusland er nemlig ét af de fem lande i FN's Sikkerhedsråd, der har vetoret. De fem lande er Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien og USA, og de har vetoret, fordi de er permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet.

Hvis russerne stemmer imod et forslag, kan det således ikke vedtages. Resultatet er, at Sikkerhedsrådet ikke kan beslutte, at der er en angrebskrig og en krænkelse af folkeretten, som er et sæt af retslige konventioner, der gælder for forhold mellem selvstyrende samfund.

»På samme måde kan Kina vurdere, at der ikke er tale om et brud på folkeretten. De har også veto i FN's Sikkerhedsråd. Der er også andre stater, der ikke har udtalt, at de betragter det som et brud på folkeretten,« siger Cecilie Hellestveit. 

(Kina afstod fra at stemme om det udkast til FN's Sikkerhedsråds resolution, som fordømmer Ruslands invasion af Ukraine, red.)

»Politisk støtte i sådan en situation er ikke gratis«

Cecilie Hellestveit mener, at der ikke er noget klart svar på, om Putin kan straffes.

»Der pågår stadig en politisk kamp for at få landene til at tage klart stilling til, om der er tale om en overtrædelse af FN-pagten,« siger Cecilie Hellestveit.

Kina, Indien, Pakistan, Iran og Saudi-Arabien er indtil videre blandt de lande, der ikke betragter Ruslands invasion som en angrebskrig.

»Så vil der ofte være forhandlinger. Kina beder for eksempel nu om nye forhandlinger med USA. En del stater angiver, at de kan fordømme Rusland, men med det forbehold, at de får fordele. Politisk støtte i en sådan situation er ikke gratis. Især ikke hos stater, der er langt væk fra Europa,« siger Cecilie Hellestveit.

De kommende dage får betydning for, hvordan stemmefordelingen omkring Ukraine-krigen kommer til at se ud.

»Vi er ikke i mål endnu. Meget kan stadig ske,« siger Cecilie Hellestveit.

To institutioner kan afgøre, om invasionen er en overtrædelse af folkeretten

Der er to institutioner, der har bemyndigelse til at afgøre, om Putins handlinger er en overtrædelse af folkeretten og dermed strafbare:

• Den ene er FN's Sikkerhedsråd. De kan som nævnt ikke gøre det, når det er en vetomagt, der går i krig. Det samme skete, da USA og Storbritannien gik ind i Irak i 2003. Vetosystemet i FN giver dermed stormagterne særpositioner.
• Den anden institution, der kan fastslå, at der er tale om en krænkelse af folkeretten, er Den Internationale Straffedomstol (ICC).

»Når vi ser på straffebestemmelsen i Den Internationale Straffedomstol, er det klart, at definitionen af ​​angrebskrig er opfyldt,« siger Cecilie Hellestveit.

Problemet er bare, at hverken Ukraine eller Rusland har ratificeret tillægget i ​​FN-pagten om angrebskrig. Lande skal aktivt have tilsluttet sig reglen, ellers gælder den heller ikke som lov.

Bliver op til de forskellige stater

Den Internationale Straffedomstol (ICC) må således ikke tage stilling til, om den russiske invasion er en angrebskrig.

Det har straffedomstolen selv oplyst i en pressemeddelelse. De vil altså ikke være i stand til at tage stilling til spørgsmålet om angrebskrig i Ukraine. 

Men de vil derimod holde nøje øje med krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab.

Indtil videre er det op til hver enkelte stat at afgøre, om Rusland har overtrådt FN-pagten eller ej.

Staterne kan vælge, om de anser det for at være et brud og støtte Ukraine, eller de kan støtte Rusland. 

De kan også sige, at de stiller sig neutrale, og at det må Ukraine og Rusland selv kæmpe med.

»Det her handler mere om politik og magt end om jura. Det hele er kompliceret,« siger Cecilie Hellestveit.

»Man kan måske hurtigt få den tanke, at vi har en lovbestemmelse, at loven er brudt, og at vi så må vente, til vi får mulighed for at straffe.«

»Sådan fungerer folkeretten ikke. Nu gælder krigens regler, og de er af en karakter, vi ikke er vant til at forholde os til. Så skal vi handle med stor agtpågivenhed,« siger Cecilie Hellestveit.

Lektor sammenligner med Anden Verdenskrig

»Det, vi ser i Ukraine nu, er en ren russisk angrebskrig,« skriver Sofie Høgestøl på Twitter. Hun er lektor i jura ved UiO.

1/ Det vi ser i Ukraina nå er en ren russisk angrepskrig.

Angrepskrig er original forbrytelsen i den moderne folkeretten.

Det var det nazistene ble straffet for i Nürnberg i 1946. De ble tiltalt og dømt for å ha gått til angrepskrig mot en rekke land, deriblant Norge. pic.twitter.com/7ZGU28hxAM

— Sofie A. E. Høgestøl (@sofiehogestol) February 24, 2022

Sofie Høgestøl påpeger, at angrebskrig er det, nazisterne blev straffet for i Nürnberg i 1946. De blev tiltalt og dømt for at gå i angrebskrig mod en række lande, heriblandt Norge.

Sofie Høgestøl skriver videre, hvordan Rusland var en af ​​de stormagter, der skabte militærdomstolen i Nürnberg.

»Så de ved det godt. Det er en del af folkeretten, som Rusland har været med til at skabe,« skriver hun.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.