Vil 10 procent af danskerne virkelig omstyrte samfundet?
»Mange danskere deler ’fake news’ for at omstyrte samfundet«, skriver Altinget på baggrund af dansk undersøgelse. Men hvad viser undersøgelsen reelt?
Revolution, omstyrtning, danskerne, Danmark, forskning, videnskab., Søren Pind, Altinget, undersøgelse

Her er tre gode grunde til, at det virker overdrevet at konkludere, at vi er ved at blive overrendt af »landsbytosser og omstyrtningsparate mennesker«. (Foto: Shutterstock)

Op mod hver tiende dansker deler 'fake news' på nettet, selvom de godt ved, at det er falske nyheder.

De 10 procent af danskerne er ikke afvisende over for at lege med tanken om vold mod politiske modstanderen og offentlige myndigheder.

Sådan skriver Altinget i en historie om ny forskning fra Aarhus Universitet.

Konklusionerne får i samme artikel uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) til at sige:

»Vi troede jo bare, de var uhøflige, men det er faktisk mere end det (…) Vi skal være klar over, at landsbytosser og omstyrtningsparate mennesker har frit løb i blandt os.«

Det lyder næsten, som om Danmark står på randen af en revolution.

Videnskab.dk har derfor taget en snak med én af forskerne bag undersøgelsen, professor Michael Bang Petersen fra institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, for at høre lidt mere om detaljerne.

Forbehold nr. 1: Ikke publicerede resultater

Det viser sig, at der er tre vigtige forbehold, du skal have med.

  1. Undersøgelsen er ikke publiceret

For det første skal man helt grundlæggende passe på med at lægge for meget i forskning, der endnu ikke har været set igennem af fagfæller.

Den såkaldte peer-review er en normal procedure, forskning skal igennem for at udkomme i videnskabelige tidsskrifter.

Denne undersøgelse er slet ikke nået så langt i processen endnu. Udsagnene bygger altså på tidlige, uimodsagte fortolkninger af et materiale.

Forbehold nr. 2: Finder kun sammenfald

  1. Forskerne har fundet sammenfald, ikke sikker sammenhæng

Helt konkret har forskerne først lavet en meningsmåling blandt 1.000 danskere, som svarer på, om de tror på overskrifter, man kunne møde på sociale medier, og om de kunne finde på at dele historien på internettet.

Blandt overskrifterne er:

  • »Danske medier skjuler bevidst fakta om, hvor udbredt vold og kriminalitet er blandt unge indvandrere«,
  • »Den daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), begrundede den danske deltagelse i Irak-krigen med, at Irak var en trussel mod verdenssamfundet. Men i virkeligheden gik han ind i krigen for at sikre sig en international toppost i NATO« eller
  • »Danske politikere og embedsmænd anklager bevidst muslimske børn for at være radikaliserede for at få en undskyldning for at tvangsfjerne dem fra deres familier«.

Svarene sammenholder forskerne med svar på, om man vil bruge vold eller løgne for at fremme en sag.

Hvad danskerne svarede

1) I alt har knap 85% af deltagerne svaret på spørgsmålet, om danske medier bevidst skjuler fakta om vold og kriminalitet blandt unge indvandrere. 34% mener klart nej. 13% er helt enige i udsagnet. Resten fordeler sig i kategorierne "delvist uenig", "hverken enig eller uenig" og "delvist enig".

2) Knap 83% har svaret på spørgsmålet om Anders Fogh. 34% er helt uenige i, at Danmark gik med i Irak-krigen for at sikre ham en post i NATO, 7% er helt enige.

3) Knap 82% svarede på spørgsmålet, om muslimske børn bliver anklaget for radikalisme som en undskyldning for at tvangsfjerne dem. 55% er helt uenige, 2% er helt enige.

Kilde: Undersøgelse lavet af YouGov for Aarhus Universitet.

Undersøgelsen viser et vist sammenfald mellem dem, der deler utroværdige historier – fake news – på nettet og dem, der fortæller, at de kunne finde på at bruge vold til at fremme deres sag.

Men et sammenfald mellem to faktorer – en korrelation – er ikke det samme, som at de to faktorer rent faktisk er knyttet til hinanden, kaldet kausalitet.

Læs meget mere om forskellen på korrelation og kausalitet i en anden artikel på Videnskab.dk.

Lægger brikker fra flere undersøgelser

Måske kan man godt finde på at dele historien om, at Anders Fogh plejede egne interesser ved at gå med i krigen mod Irak, uden at det betyder, at man i den virkelige verden ville slå en politimand ned under en demonstration for eller imod Anders Fogh eller Irak-krigen.

Forskerne forsøger at gøre deres resultatet stærkere ved lægge resultater fra tidligere undersøgelser (blandt andre 'Falske nyheders magt: Hvorfor tror vi på dem, hvorfor spreder vi dem?', tidsskiftet Økonomi & Politik) indover og på den måde sandsynliggøre, at resultatet holder.

Men det er i bund og grund at lægge flere mulige sammenhænge oven på hinanden i det, som Michael Bang Petersen selv kalder »et puslespil mellem undersøgelser, som har adresseret elementer i det her«.

Tilbage står, at:

»Vi kan ikke sige noget om egentlig kausalitet. I virkeligheden er det en masse mål, vi korrelerer,« fortæller Michael Bang Petersen, der har lavet undersøgelsen sammen med sin kollega ved Aarhus Universitet, adjunkt Mathias Osmundsen.

Forbehold nr. 3: Stor usikkerhed om tallet '10 procent'

  1. Tallet på 10 procent er meget, meget usikkert

I forskernes endnu ikke offentliggjorte undersøgelse svarer 40 procent af danskerne klart nej til at kunne finde på at ty til vold. Forskerne lægger dem ved 0 på en skala fra 0 til 1.

50 procent ligger i den lave ende af skalaen op til 0,5.

De sidste 10 procent i spørgeskemaundersøgelsen ligger over 0,5 – mellem 0,5 og 1.

Michael Bang Petersen fortæller, at det formentlig er under 1 procent, som ligger på 1,0, hvor det er helt tydeligt, at man vil bruge vold for at fremme sin agenda.

Det er jo et noget andet tal end 10 procent. Men det har faktisk heller aldrig været et formål med projektet at sætte tal på, fortæller Michael Bang Petersen.

Formålet har i stedet været at afdække, hvad der får folk til at dele konspirationsteorier på nettet.

Michael Bang Petersen finder i sit materiale en »meget stærk statistisk sammenhæng« mellem at dele konspirationsteorier og at være klar til at tænke i voldelige baner – at have »et voldeligt mind-set«.

»Fra et samfundsmæssigt perspektiv er én ting at finde et sammenfald, men folk vil også gerne vide, hvor mange der så har den type mind-set. Men det er altså svært at give et entydigt svar på,« siger Michael Bang Petersen.

Faktatjek gør næppe den store forskel

Michael Bang Pedersen påpeger, at undersøgelsen ser ud til at give en væsentlig indsigt, som ikke handler, om tallet er på 10 procent eller ej:

Når folk deler konspirationsteorier, gør de det nogle gange med fuldt overlæg, og selvom de ved, at teorierne er falske. Det betyder, at fact-checking og lignende ikke er komplette løsninger, hvis man vil bremse fake news, siger Michael Bang Petersen.

Han bemærker, at forskerne ikke har fulgt folk i deres hverdag for at se, hvordan de agerer, eller om de er voldelige, men har spurgt dem i et spørgeskema.

»Så det er baseret på selvrapporterede svar. Én bekymring, man kan have, er jo, at hvis du som person deler konspirationsteorier og har et voldeligt mind-set, i hvilken grad er du så en superpålidelig kilde?« svarer Michael Bang Petersen.

Så hvor sikkert er overslaget på 10 procent?

»Det er et godt spørgsmål. De 10 procent er nok primært folk, som ikke er afvisende over for ideen om at bruge vold. Det er altså ikke folk, der er jubelentusiastiske, og som vi have brand i gaden og sover med molotovcocktails under hovedpuden,« siger professoren og tilføjer:

»Hvis vi skal være helt sikre på antallet, skal vi have nogle endnu bedre data, end vi har. Vi har almindelige surveys, som man også bruger til meningsmålinger, så det er ikke dårlige data. De er bare ikke fuldstændigt gearet til at give det allermest præcise estimat af de her ting.«

»Udfordringen er, at vi fra forskningsmæssigt perspektiv ikke er superinteresserede i at lave skellet på 10 procent eller ej. Vi ser først og fremmest på, at jo højere, du placerer dig på voldsskalaen fra 0 mod 1, des mindre svarer du på, at det handler om at få sandheden frem i forhold til at opildne til konflikt med grupper, man ikke kan lide,« bemærker Michael Bang Petersen.

Men siger jeres undersøgelse så ikke bare noget om, at man vil gå langt for at få sine budskaber igennem, hvis man tror fuldt og fast på konspirationsteorier?

»Jo, eller hvis du har politisk ekstreme overbevisninger, så er du villig til at gå meget langt for at støtte den politiske sag, herunder også at sprede ting, som du godt ved er falske.«

Men det er måske også lidt mindre overraskende – at ekstreme mennesker spreder ekstreme ting?

»Ja, på den måde kan du sige, at det har en snert af tautologi over sig,« - at det er en indlysende, logisk sammenhæng, siger Michael Bang Petersen. »Crazy people do crazy things.«

Men hvis vi taler om, at under 1 procent ligger på 1 på jeres ’voldsskala’ fra 0-1, er det så ikke lidt meget at sige, at op mod 10 procent leger med tanken om vold?

»Det er jo lidt et fortolkningsspørgsmål. Det er forkert at sige, at 10 procent er voldelige. Men resultaterne tyder omvendt på, at 10 procent ikke er afvisende over for politisk vold. Det, mener jeg, er en samfundsrelevant pointe.«

»Det hører selvfølgelig også med til historien, at denne her undersøgelse er kommet lidt foran, hvad der er optimalt i den henseende, at vi kun er i gang med at skrive arbejdspapiret nu, og det skal først være klar til en statskundskabskonference til september. Så vi er meget tidligt i processen,« understreger Michael Bang Petersen.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.