Vikingerne rejste meget rundt i verden – hvordan kommunikerede de med folk?

Vikingerne havde hverken Google translate eller tysk og engelsk i skolen. Ikke desto mindre sejlede de ud i verden, byttede og handlede.

Hvordan talte de med folk på deres rejser?

Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite, har spurgt forskeren Elise Kleivane, som er lektor i i skriftkultur ved Universitetet i Oslo.

»For de vikinger, der kun skulle kæmpe og stjæle, var sproget ikke så vigtigt,« fortæller Elise Kleivane.

Men mange vikinger gjorde en masse andre ting. I udlandet havde man fristende ting som smykker, silke og krydderier. Det ville vikingerne meget gerne købe og bytte sig til.

»Så var de nødt til at tale sammen på en eller anden måde,« siger Elise Kleivane.

Pegede og brugte hænderne

Vikingerne mødte en hel del udfordringer. Der fandtes ingen skoler, og der er ikke spor efter ordbøger.

Ved vi noget om, hvordan vikingerne lærte nye sprog?

»Det er svært at vide med sikkerhed, så det bliver der forsket i,« siger Elise Kleivane.

Arkæologerne kan fortælle os, at vikingerne handlede og kæmpede.

En del vikinger levede, døde og blev begravet i udlandet. Men det, arkæologerne har fundet, fortæller os kun lidt om, hvordan de talte med andre.

»Vi går ud fra, at de lærte meget ved bare at springe ud i det og forsøge at tale med folk. De lærte måske nogle få ord og brugte kropssprog. Så lærte de gradvist mere og mere.«

De kunne formentlig komme langt ved at pege og vise de varer, de gerne ville købe, sælge eller handle. De kunne forklare antallet ved hjælp af fingrene, fortæller Elise Kleivane.

Tosprogede børn kunne oversætte

Nogle gange blev vikingerne boende i de nye lande.

»Så giftede flere sig med kvinderne på stedet. Deres børn lærte sikkert to sprog. De kunne være med til at oversætte for de andre,« vurderer Elise Kleivane.

En del vikinger bosatte sig sammen i udlandet.

»De brugte nok deres egne sprog, men til sidst gik de over til at bruge sproget på stedet,« fortæller Elise Kleivane.

Der er spor af vikinger flere steder i verden. De sejlede mod vest til det nuværende Storbritannien og østpå til Estland, Letland og Litauen. Andre sejlede sydpå til det, der i dag er Frankrig eller endnu længere sydpå.

Nogle sprog var lettere at forstå i vikingetiden

Vikinger, der sejlede til England, stødte på folk, der talte oldengelsk. De forstod hinanden ret godt.

»Vikingerne talte norrønt. Det er de indbyrdes lidt forskellige nordiske sprog, som blev talt og skrevet i vikingetiden. Norrønt (også kaldet oldnordisk, red.) er i familie med oldengelsk,« siger Elise Kleivane.

Når vi hører engelsk i dag, lyder det meget anderledes, men tænk bare på de engelske ord for visse kropsdele. Næse, ben og arm giver mening for os.

Måske var oldengelsk og norrønt lige så ens, som norsk og dansk eller norsk og tysk i dag.

»Det forsker vi stadig i. Vi har for eksempel i øjeblikket en studerende, der skal skrive et speciale om det her,« siger Elise Kleivane.

Tog vikingerne sprog med hjem fra deres rejser?

»Ja. Ordet ‘kristindómr’, der betyder kristendom, er fra gammelengelsk. Vikingerne tog også ord med sig ud i verden. Ordet ‘bag’ (det norske ord for ‘pose’, red.) har moderne norsk lånt fra engelsk, men ordet blev optaget i det engelske sprog fra norrøne ‘baggi’. Siden lånte vi det tilbage igen.«

Blandingssproget ‘russisk-norsk’

I det nordlige Norge har der længe været handel med Rusland. Det har ført til sproget ‘russisk-norsk’.

»Halvdelen af ​​ordene var norske, og den anden halvdel var russiske. Der var også nogle ord fra samisk og tysk,« fortæller hun.

Sådanne blandede sprog findes flere steder i verden.

»Det kunne være, at vikingerne skabte et blandingssprog, hvor de slog sig ned, men det har vi i så fald ingen skriftlige spor efter,« slutter Elise Kleivane.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.