Vikinger fik halshuggede trælle med i graven
I vikingetiden fik nogle trælle formentlig hugget hovedet af, før de blev begravet sammen med deres herrer. Nye analysemetoder af skeletter kan give os mere viden om fattige folks liv for mere end 1.000 år siden.

Der blev i 1975 fundet tre komplette skeletter fra jernalderen på gården Tommeide på Tomma. Elise Naumann har tolket det som en familiegrav. På trods af de nære relationer mellem dem - de er sandsynligvis fra samme husstand - har barnet stadig spist lidt anderledes, end de to voksne har gjort i deres sidste leveår. (Foto: Anne Stalsberg, NTNU Vitenskapsmuseet)

Hvordan artede livet sig for almindelige mennesker i Norge i perioden 400 til 1050 år efter Kristi fødsel?

Er det i det hele taget muligt at finde ud af mere om det, end hvad vi i forvejen ved?

»Ja,« svarer Elise Naumann, som er ph.d.-studerende i arkæologi ved Universitetet i Oslo.

Hun har ved brug af såkaldte isotop-analyser gjort flere opsigtsvækkende fund knyttet til 10 gamle skeletter fundet i kommunen Flakstad på den nordnorske øgruppe Lofoten.

Halshuggede trælle var formentlig gravgaver

Mindst tre af disse skeletter, fundet i dobbelt- og trippelgrave, manglede hovedet.

»Isotop-analyserne kombineret med analyser af fossilt DNA giver os grund til at antage, at de hovedløse var trælle, som fik deres hoveder kappet af, før de blev lagt i graven sammen med deres herrer.«

»Det siger meget om de store forskelle blandt folk i datidens samfund. Livet var formentlig hårdt og brutalt for de fleste. Kun et lille mindretal var privilegeret,« siger Elise Naumann.

Nye analysemetoder åbner døre til fortiden

Det er imidlertid i sig selv ikke noget nyt, at trælle i vikingetiden sandsynligvis blev begravet sammen med deres herrer og i nogle tilfælde også halshugget før det.

»Det er tværtimod sådan, at vi bygger på tidligere tilsvarende fund i grave, som også fortæller om trælle, som blev bundet på hænder og fødder.«

Det opsigtsvækkende nye, forklarer hun, er først og fremmest brugen af og resultaterne af videnskabelige analysemetoder, som åbner nye døre ind til fortidens samfund og folk.

Fakta

Analyser af isotoperne 13C (kulstof) og 15N (kvælstof) af proteinet kollagen i menneskelige rester kan sige noget om, hvad der har været individets vigtigste proteinkilder.

Der skelnes mellem hav- og landbaseret kost samt mellem fødevarer fra landbaserede dyr og planter.

Desuden analyseres værdierne af strontium-isotoper, da sammensætningen varierer mellem geologisk forskellige områder.

For eksempel vil isotopanalyser af strontium i tand-emalje afspejle de strontium-værdier, der er karakteristiske for regionen, som personen har opholdt sig i på det tidspunkt, hvor tanden blev dannet – det vil sige i barndommen og ungdommen.

Derfor kan analyserne afsløre noget om geografisk mobilitet og tilflyttere - mennesker, der er begravet et andet sted, end hvor de voksede op.

Isotopanalyser i kombination med videnskabelig analyse af skeletter siger noget om både kost og sundhed. Analyser af fossilt DNA giver viden om slægtsforhold og genetisk ophav.

Forskellig kost vidner om ulige levestandarder

Naumann har i sin afhandling undersøgt skeletter fra i alt 56 individer - begravet i både enkeltgrave og i dobbelt- og trippelgrave - hovedsageligt fra de tre nordligste fylker (svarer til et dansk 'amt', red.) i Norge i perioden 400-1050 e.Kr.

»Der har næsten ikke været foretaget isotopanalyser af skeletmateriale fra denne periode tidligere,« siger Elise Naumann.

Hun slår fast, at analysemetoden - kombineret med undersøgelser af fossilt DNA - har givet vigtige oplysninger ikke kun om diæter, men også om sociale relationer, ligesom det var tilfældet med skeletterne fra Flakstad.

De hovedløse spiste som fattige

»De genetiske analyser af Flakstad-vikingerne viser, at de, der blev begravet sammen, formentlig ikke var beslægtet på moderens side. Isotopanalysen viser store forskelle i kosten.«

»De hovedløse har, som andre fattige individer inkluderet i studiet, haft en diæt bestående af masser af fisk. De andre personer i gravene har spist mere af landbaserede fødevarer, herunder kød.«

Elise Naumanns forskningsresultater tyder på, at folk af høj rang spiste mere kød og andre animalske produkter, end fattige gjorde. Resultaterne er også tolket ud fra viden om, at animalsk kød havde en særlig betydning i religiøse sammenhænge i jernalderens Skandinavien.

»Forskellige diæter handler om mere, end hvad der blev spist. Mad var et spørgsmål om liv og død på dette tidspunkt. Forskellig kost afspejler derfor forskellige sociale klasser, forskellige liv.«

Vikingerne havde store variationer i kosten

Det har været et bevidst mål for Elise Naumann også at få almindelige mennesker fra vikingetiden frem i lyset.

»Det har som regel været de rige grave med meget gravgods, der har fået størst opmærksomhed. Analyser af skeletmateriale kan også give os et indblik i tilværelsen blandt dem, der ikke har efterladt sig det store,« siger hun.

Elise Naumann undersøger rester af folk, som levede i jernalderen. (Foto: Annica Thomsson)

En grav er også et resultat af de efterladtes valg, påpeger Elise Naumann. Analyserne af skeletter derimod giver oplysninger om et levet liv.

»Der er ingen skjulte dagsordener i isotopresultaterne.«

Hvad er det mest overraskende, du har fundet?

»De store variationer i kosten selv på et lille område som Flakstad i Lofoten. Et omfattende kollektivt samarbejde var nødvendigt for at finde mad på det tidspunkt. Alligevel spiste folk meget forskelligt,« siger Elise Naumann.

Kvinder, mænd og børn spiste forskelligt

Hendes forskning tyder på, at distributionen af fødevarer og måltider var en væsentlig strukturerende faktor i jernaldersamfundet i Norge.

»Inden for husstanden har der også været store variationer i kosten. Isotopanalyserne viser forskelle mellem mænd og kvinder, men også mellem voksne og børn.«

Hvordan forklarer du det?

»Mændene rejste mere end kvinderne, og de spiste måske derfor mere fisk,« siger Elise Naumann.

»Selvom man kun ved lidt om omfanget, kan det have været almindeligt at lade børn blive opfostret af folk med lavere social status såsom trælle eller tjenere. Det er sandsynligt, at børns kost blev påvirket af dette.«

»Det kan være en forklaring på, hvorfor isotopanalyserne viser, at mange mennesker spiste anderledes som voksne, end de gjorde som børn.«

© forskning.no Oversættelse: Jonas Salomonsen

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.