Vidunderbørn: Hvordan bliver de så vilde?
Er talentet medfødt eller tillært? Og kan man være et vidunderbarn uden at opdage det? Spørg Videnskaben sætter jagten ind efter svar.

Den 10-årige Greg Smith er et eksempel på et vidunderbarn. I bunden af artiklen kan du se endnu en video af ham – denne gang som 26-årig, hvor han fortæller, hvordan det er gået ham. (Video: OWN)

Den 10-årige Greg Smith er et eksempel på et vidunderbarn. I bunden af artiklen kan du se endnu en video af ham – denne gang som 26-årig, hvor han fortæller, hvordan det er gået ham. (Video: OWN)

Da amerikaneren Greg Smith var 10 år i 1999, var han gæst i Oprah Winfreys talkshow, hvor han blev hyldet for sin utrolige begavelse (se videoen herover). 

På det tidspunkt var han netop begyndt i college, og hans klassekammerater var næsten dobbelt så gamle som ham. Dette lod han sig dog ikke anfægte af, og han havde ambitiøse planer om at gøre verden bedre.

Rejser vi til Rusland, har den 12-årige kunstskøjteløber Viktoria Zhilina hoppet, snurret og danset sig til stor international opmærksomhed med flere firdobbelte spring og en nærmest umenneskelig smidighed.

Her ses Viktoria Zhilina som 10-årig. (Video: Ледниковый Период)

Og i Spanien trommede den kun 2-årige Hugo Molina sig direkte ind i manges hjerter, da han slog benene væk under dommerne i talentkonkurrencen Spain's Got Talent 2019.

(Video: Kids Got Talent)

Utrolige eksempler som disse dukker indimellem op i nyhederne og på sociale medier, og det har fået vores læser Kasper til at undre sig:

»Når jeg ser små børn brillere ved eksempelvis at spille et instrument, bliver jeg altid målløs. Hvordan kan de blive så vilde? Er deres talent medfødt, eller er det forældrene, der pacer dem?« skriver han til Spørg Videnskaben.

På redaktionen er vi mindst lige så fascinerede og kaster os derfor straks ud i at finde svar til Kasper.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Hvornår er man et vidunderbarn?

Inden vi gør noget, skal vi dog lige indkredse, hvad et vidunderbarn overhovedet er. For er man potentielt et vidunderbarn, hvis man kan læse og regne, inden man kommer i skole? Eller er der en nærmere videnskabelig definition?

Hans Henrik Knoop, der er psykolog og lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, har kigget nærmere på sagen for Spørg Videnskaben.

Han forklarer, at vidunderbørn ifølge forskning defineres som børn, der har opnået et professionelt niveau af egenskaber, inden de fylder 10 år.

Forskningen peger desuden samlet på, at vidunderbørn typisk har:

»Der tegner sig en samlet forståelse af, at vidunderbørns exceptionelle præstationer er bestemt af en række medfødte personlighedstræk, såvel som miljømæssige faktorer samt en intens interesse og arbejdsindsats,« tilføjer Hans Henrik Knoop, der desuden er Extraordinary Professor ved North-West University i Sydafrika, i en mail til Spørg Videnskaben.

Det meget talentfulde barn tegner ikke kun pindemennesker

Ifølge et amerikansk studie fra 2018 er de første typiske tegn på stort kunstnerisk talent, at et barn besidder evnen til at tegne genkendelige afbildninger af tredimensionelle objekter, 1 til 2 år tidligere end hvad børn på 3-4 år normalt magter.

I det amerikanske studie indgår nogle tegninger, der illustrerer forskellen på evnerne hos et alderstypisk barn sammenlignet med et særlig talentfuldt barn.

Begge tegninger er tegnet af en treårig, men det alderstypiske barn har tegnet den gode gamle pindemand (t.v.). Barnet med kunstnerisk talent har derimod formået ikke alene at tegne mennesker med tydelige forskelligheder, men også bevægelse (t.h.):

(Tegninger: Winner, Journal of Expertise 2018)

Hjerneforsker: Man kan ikke se forskel på vidunderbørns hjerner og 'almindelige' hjerner

Godt så – lad os komme tilbage til Kaspers spørgsmål: Hvordan kan vidunderbørn blive så vilde?

Vi ringer straks til hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær. For hvis børn er exceptionelt dygtige, må det vel først og fremmest have noget med hjernen at gøre?

»Ja, man kan selvfølgelig godt sige, at det er en hjerne, der ligger bag et stort talent,« siger Troels Wesenberg Kjær.

Men, forklarer han, man kan som udgangspunkt ikke se forskel på hjernen hos et vidunderbarn og andre mennesker, selvom alle hjerner er forskellige.

Vidunderbørn har altså generelt hverken større eller på andre måder specielle hjerner.

»Der, hvor man kan se forskelle, er, hvis man træner et hjerneområde og sammenligner skanninger før og efter. Men hvis man skanner vidunderbørns hjerne, vil man sandsynligvis se, de har helt almindelig hjerne,« fortæller hjerneforskeren, der er overlæge og professor i klinisk neurofysiologi ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og Sjællands Universitet

Vidunderbørn har særlig veludviklede forbindelser i hjernen

Når vidunderbørn skiller sig ud, skyldes det, at de har nogle netværk i hjernen, som er særlig veludviklede, forklarer Troels Wesenberg Kjær.

Hjernen er et avanceret organ, som hos mennesker består af omkring 86 milliarder nerveceller, også kaldet neuroner, der er forbundet i et netværk.

Hver celle har forbindelse til andre nerveceller, ved at en celle sender signaler til en anden – disse forbindelser kaldes synapser. Og hver gang, hjernen har lært noget nyt, dannes synapserne.

Spørg Videnskaben har desuden talt med professor Peter Vuust, der ligeledes er hjerneforsker, og han fortæller, at synapser også kan forsvinde helt, hvis de ikke bliver brugt.

Det skyldes, at hjernen er 'plastisk' – det vil sige, den har evnen til at forandre sig. Især i barndommen, ifølge Peter Vuust.

»Så jo tidligere man går i gang, jo større er sandsynligheden for, at man bliver god til noget,« forklarer Peter Vuust, der også er jazzmusiker og leder Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium.

Hjernens plasticitet

Det er hjernens såkaldte plasticitet, der gør, at den kan lagre information.

Hjernens struktur formes af input fra omgivelserne og vores tanker.

Hjernens plasticitet opstår, ud fra den måde hjernecellerne taler med hinanden:

Hjernens kodning af information sker ved, at der dannes forskellige mønstre i forbindelserne mellem nervecellerne. Det vil sige, at hjernen hele tiden laver en lille smule om, når vi modtager ny information, og det vil igen sige, at hjernen ikke er statisk.

Ændringer i hjernens netværk og i de enkelte neuroner sker kontinuerligt og er en følge af, at vi hele tiden høster nye erfaringer.

Kilde: ’Den dynamiske hjerne’ af Center for Hjerneskade, Københavns Universitet

Hvordan kan der være så stor forskel på 6-åriges evner?

Umiddelbart giver det næsten sig selv, at man skal starte tidligt for at blive god.

Men det er stadig forbløffende, at nogle 6-årige kan spille en symfoni af Mozart, når mange andre på den alder stadig kæmper med at lære at binde snørebånd.

Hvordan forklarer hjerneforskerne den forskel?

»Et vidunderbarn, der eksempelvis er exceptionelt talentfuld til at spille klaver, har fra en helt tidlig alder styrket de synapser, der er afgørende for at kunne spille hurtigt og korrekt, samtidigt med at de synapser, der gør, at man spiller på en forkert måde, bliver skåret af,« fortæller Peter Vuust.

Troels Wesenberg Kjær minder desuden om, at vidunderbørn ikke er vidundermennesker:

»De har også nogle hjernenetværk, som er helt normale, eller måske tilmed ikke særlig veludviklede, så nogle mangler måske social intelligens. Men vi har det med at bedømme de boglige evner,« siger han.

Her ses den 6-årige kinesiske pianist Anke. Videoen illustrerer meget fint, at Anke er en helt almindelig 6-årig – bortset fra når hun sætter sig bag flyglet (03:06 inde i videoen). (Video: Little Big Shots Aus)

At blive vidunderbarn kræver øvelse, øvelse, øvelse!

Noget, som står soleklart ifølge forskningen, er desuden, at ingen – hverken Mozart, Caroline Wozniacki eller skaktalentet Magnus Carlsen – er kommet sovende til deres berømmelse.

Det kardinalpunkt gentager Peter Vuust:

»Jeg har mødt nogen, hvor jeg tænker: 'Det var dog utroligt! Hold da op et stort talent!' Og så bliver det ofte alligevel ikke til noget. Men fælles for alle talenter, jeg har mødt, er, at de sidder på deres røv med deres instrument og øver og øver og øver, i hvert fald en lang periode af deres liv,« pointerer han.

Det samme fremhæver Hans Henrik Knoop – den lektor i pædagogik, som du mødte i indledningen.

»Som (løs) tommelfingerregel siger man, at arbejdsindsats/træning/øvelse betyder cirka dobbelt så meget for gode præstationer, som talent gør. Så vidunderbørn fødes meget talentfulde, og derefter arbejder de hårdt for at udfolde deres talent,« skriver Hans Henrik Knoop til Spørg Videnskaben.

Men hov. Betyder det så modsat, at alle i princippet kan blive vidunderbørn, hvis bare man øver sig nok..?

»Nej, desværre..« bekendtgør Peter Vuust.

»Begge del skal være til stede – talent og øvelse. Men det er ret fantastisk, hvor langt man kan komme, hvis man kommer i gang tidligt.«

Et kig ind i Caroline Wozniackis liv, da hun var 12 år, viser, hvor meget dedikeret træning der ligger bag hendes vilde præstationer. (Video: TV 2 Lorry)

Genforsker: Gener spiller ind på vores evner

Som vores læser Kaspers spørgsmål vidner om, er der også en anden tanke, der uvægerligt trænger sig på, når man skal forklare vidunderbørns vilde egenskaber – nemlig, hvorvidt børnenes talent er medfødt.

Det kan Jonas Mengel-From, genforsker og biobankleder ved Det Danske Tvillingregister, hjælpe med at opklare.

Han forklarer, at vi mennesker allesammen har cirka 20-25.000 gener i vores genom (arvemateriale). Hvem vi hver især er som mennesker kendetegnes af millioner af hyppige og sjældne varianter i generne, hvoraf mange ingen funktionel betydning har. Men nogle af varianterne gør, at man for eksempel er disponeret for en sygdom.

Og i tvillingestudier, hvor man kan skelne mellem arv og miljø, har forskere også undersøgt exceptionelle evner som musisk talent og høj IQ.

Her er der studier, der viser, at genetik har en betydning, fortæller genforskeren, der er lektor i Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi ved Syddansk Universitet.

Tilfældigt, om man arver gener for talent

Selvom genetikken spiller en rolle for ens potentiale, betyder det dog ikke nødvendigvis, at man bliver et vidunderbarn, selvom man har en forælder med exceptionelle evner. Ej heller, at man som vidunderbarn selv får vidunderbørn, forklarer Jonas Mengel-From.

»Det er tilfældigt, om man arver en given genvariant fra en forælder. Vi har alle to genetiske alleler (se boks, red.) – en allel, vi har arvet fra vores far, og en, vi har arvet fra vores mor. Hvis man forestiller sig, at det er moren, der har den exceptionelle genetiske allel, er det kun hvert andet af hendes børn, der vil få denne. Arven sker altså oftest tilfældigt, som ved en lodtrækning.«

Gener og arvelighed

Kroppen består af millioner af celler. De fleste celler indeholder et komplet sæt af gener.

Der er tusindvis af gener, som indeholder information, der kontrollerer vores vækst og kroppens funktioner. Generne er ansvarlige for mange af de karaktertræk, vi besidder, eksempelvis vores øjenfarve, blodtype og højde.

Gener er lokaliseret på en tynd, trådlignende struktur, der kaldes kromosomer. Normalt har vi 46 kromosomer i de fleste celler. Man arver et sæt af 23 kromosomer fra vores mor og et sæt fra vores far. Dermed har vi to sæt af 23 kromosomer eller 23 par.

Kromosomerne består af gener, der er opbygget af den kemiske substans kaldet DNA.

En allel er en bestemt udgave af et gen, som findes på et bestemt sted i et kromosom.

Kilde: Region Sjælland

Troels Wesenberg Kjær supplerer:

»Kender du begrebet ’regression towards the mean’? Det er et matematisk fænomen, der dækker over, at der altid vil være et træk mod gennemsnittet. Så hvis forældrene begge er klogere end gennemsnittet, vil deres børn statistisk set blive dummere end forældrene. Omvendt vil børn af to forældre med lav intelligens statistisk set blive klogere end forældrene.«

Kan man ligge inde med et kæmpe uopdaget talent?

Ifølge Jonas Mengel-From opstår exceptionelle talenter i et komplekst samspil mellem gener og miljø.

»Det er ikke alene generne, der er afgørende. For eksempel er studierne lavet i lande med god samfundsstruktur og gode udviklingsmuligheder for at udvikle talenter,« siger Jonas Mengel-From.

Men vent… Betyder det så, at man faktisk kan være et vidunderbarn uden nogensinde at opdage det..?

Svaret er ja, ifølge forskerne.

For selvom du skulle besidde et uovertruffent talent indenfor noget, vil dette talent desværre ikke nødvendigvis bryde igennem død og pine som en mælkebøtte gennem asfalt.

»Mozart ville formodentlig ikke være noget særligt, hvis ikke musikken, instrumenterne og noderne var opfundet, da han kom til verden,« konstaterer Hans Henrik Knoop.

Lektoren i pædagogik pinpointer, at mange faktorer skal være til stede samtidig – hvilket de sjældent er – for at vidunderbørn kan folde deres ekstraordinære potentiale ud.

For eksempel:

  • Barnet skal få øjnene op for et fagområde eller en kunstart
  • Nogen skal opdage barnets interesse og facilitere den
  • Den nødvendige teknologi og kultur skal være til stede
  • Forældre og lærere skal samarbejde, og vidunderbarnet skal i kontakt med de helt rigtige mentorer og coaches.
Viden om vidunderbørn kan være nyttig for alle

Vidunderbørns vilde talent kan virke både opløftende og nedtrykkende på almindelige dødelige. Men forskning i børnenes ekstraordinære evner kan ifølge forskning også hjælpe os til bedre at forstå, hvad der ligger bag f.eks. talent, intelligens, kreativitet.

»Det giver god mening også at forske i mennesker, der har gode og exceptionelt gode egenskaber. Vi kan lære af dem og deres gener. Forhåbentlig kan det lede til viden og behandlingsmuligheder af de dårligere stillede grupper,« bekræfter Jonas Mengel-From.

Troels Wesenberg Kjær siger:

»Det er jo superspændende at forstå hjernen, for vi forstår stort set ikke hjernen. Det at se på specialtilfælde – det kan være sygdomme, specialintellekter, stor hukommelse og lignende – lærer os noget om, hvordan hjernen fungerer.«

Mange vidunderbørn bliver pacet frem

Lad os lige dvæle lidt ved Hans Henrik Knoops sidste pointe om forældrenes rolle – for som vores læser Kasper spørger: Er vidunderbørn så vilde, fordi de er blevet pacet frem?

Flere studier peger på, at der er noget om snakken. Blandt andet viser et studie fra 2005, at vidunderbørn besidder en usædvanlig dedikation til at præstere i en ung alder, men at familiens støtte er af særlig vigtighed, hvis barnet skal lykkes.

Troels Wesenberg Kjær fortæller, at det kan handle om, at nogle børn skal holdes til ilden for ikke at miste motivationen:

»Hjernen er som udgangspunkt doven. Den skal helst kunne se en fordel i at bestille noget. Nogle kan sagtens sysselsætte sig selv og sætte egne mål, det kalder man 'indre motivation'. Andre har brug for en ydre motivator, for eksempel at blive månedens elev eller få gode årskarakterer. Men det kan godt være, man klarer sig bedre, hvis man har haft både en indre og ydre motivator.«

Et studie fra 2000 understreger dog, at forældrenes støtte og iver ikke er det, der skaber barnets talent. I studiet minder forskerne om, at mange børn, der vokser op hos ambitiøse forældre og med alle de rigtige muligheder, altså ikke bliver til vidunderbørn.

I dette klip kommer man bag skaktalentet Magnus Carlsens vej mod toppen og hører lidt om, hvordan hans forældre har hjulpet ham. (Video: CBS News)

Tak for spørgsmålet

Hermed nåede vi til vejs ende i denne rejse ind i de ypperste afkroge af menneskets evner.

Tak til Kasper for det gode spørgsmål - vi sender en T-shirt som belønning og håber, at han og alle andre fortsat vil tryllebindes over vidunderbørnenes præstationer, selvom (eller måske netop fordi) det nu er blevet tydeligt, at børnene langtfra får deres talent foræret, men knokler som små heste for sagen.

Tak også til forskerne for at stille op med svar.

Hvis du sidder med et godt spørgsmål, som du savner svar på fra videnskaben, så send det endelig til sv@videnskab.dk – så kan det være, dit spørgsmål bliver valgt ud som det næste.

Vidunderbørn får ikke altid et nemt liv

Et studie fra 2000 har undersøgt, hvordan det går i livet med vidunderbørnene.

Konklusionerne peger på, at usædvanlig begavede børn ofte oplever sociale og emotionelle problemer i barn- og ungdommen, og at ekstremt talent, både indenfor akademiske fag og sport, kan føre til isolation.

Her kan du høre, hvordan det er gået Greg Smith, der nu er 26 år. (Video: OWN)

Mange af vidunderbørnene vokser op og bliver glade og dygtige eksperter indenfor deres felt. Men kun en lille fraktion af dem ender med at blive revolutionære eller samfundsomvæltere, ifølge studiet.

Dette hænger ifølge Hans Henrik Knoop sammen med tre perspektiver:

  • De, som lykkes med at gøre karriere inden for deres mesterdisciplin, høster typisk mange fordele i livet, fordi de er efterspurgte for deres ekspertise.
  • De, som ikke gør, men som jo typisk er højt begavede, kan ende med at underpræstere på en lang række områder, fordi de ikke er vant til at gøre sig særlig umage på disse.
  • Vidunderbørn har ikke sjældent svagt udviklede sider, fordi så megen af deres tid er brugt på deres mesterdisciplin. Derfor er der ofte brug for særlig hjælp på underudviklede områder, og hvis de ikke får hjælpen, kan det give problemer.

Hvis man skal hjælpe vidunderbørnene til at lykkes hele livet, er det ifølge Hans Henrik Knoop vigtigt, at man sørger for, at træningen ikke bliver for ubehagelig og monoton. I stedet bør man hele tiden lade børnene opleve glæden ved at lære og blive dygtigere og se det meningsfulde i at berige andre menneskers liv med dét, de skaber. 

Videnskab.dk har også tidligere skrevet om forskning fra Københavns Universitet, der viser, at børn bliver bedre til individuelle sportsgrene, når de har fået lov at have nogle 'fjumreår'. Læs mere i artiklen Talenter skal have lov at være ufokuserede

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.