Video: Se de flotte propaganda-plakater fra genforeningen
Tusindvis af valgplakater kæmpede om opmærksomheden, da beboerne i Slesvig-Holstein efter 1. Verdenskrig skulle beslutte, om de ville være tyske eller danske.

Se eksempler på valgplakaterne i denne video, der er produceret af Danmarkshistorien.dk.

Se eksempler på valgplakaterne i denne video, der er produceret af Danmarkshistorien.dk.

»Nu kalder Danmark på sine børn, farvel for evigt, du tyske ørn.« 

Sådan lyder sloganet på en dansksindet propaganda-plakat, som i 1920 skulle overbevise om dansk valgsejr og kan ses i ovenstående video fra Danmarkshistorien.dk.

Efter 1. Verdenskrigs afslutning blev der nemlig holdt folkeafstemning om, hvor den dansk-tyske grænse skulle trækkes. Store mængder tysk og dansk propagandamateriale blev trykt og skulle appellere til den nationale ånd og følelse i henholdsvis Danmark og Tyskland.

LÆS OGSÅ: Valgplakater flytter mange stemmer ved kommunalvalg

Valgplakaterne spillede på økonomi og følelser

Valgplakaterne havde både økonomisk, følelsesmæssig og symbolsk karakter forklarer Klaus Tolstrup Petersen, som er historiker og leder af Den Slesvigske Samling ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, i ovenstående video.

En af de mest kendte danske propagandaplakater forsøger at ramme danske mødre lige i hjertekulen. Under overskriften: »Mor! Stem dansk«, er en dreng i laset tøj tegnet med fjernt blik. Nederst er tilføjet teksten: »Tænk på mig«.

Plakaten forsøger at udstille Tysklands krigsødelagte økonomi og derved gøre Danmark til det økonomisk sikre valg.

Se alle de farverige propaganda-plakater i videoen, som er hentet fra Danmarkshistorien.dk og lavet i samarbejde med Den Slesvigske Samling & Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig med støtte fra Sydslesvigudvalget.

LÆS OGSÅ: MYTE: Var Christian 10's hest ved Genforeningen kalket hvid?

LÆS OGSÅ: Danskere oplevede massedrab

LÆS OGSÅ: Istedløven genopstår som vennegave

LÆS OGSÅ: Kærlighed til staten holder Danmark sammen

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker