Videnskabsfilm: Genetik forudbestemmer ikke dit liv
I et samarbejde med videnskabsfestivalen Science in the City vil CPH:DOX blandt andet udforske menneskets genetik og dens betydning for vores liv.

Lone Frank (billedet) lægger selv krop og sind til i filmen 'Genetic Me', der udforsker hvor stor betydning, vores genetik har for vores udvikling. Der vises uddrag fra filmen til Science x Cinema. (Foto: Fra filmen)

Hendes far var alkoholiker. Hendes mor var depressiv. Hvad har denne genetiske arv betydet for hjerneforsker og journalist Lone Franks liv? Og hvor stor betydning har opvæksten?

Det undersøger Lone Frank selv i samarbejde med instruktør Pernille Rose Grønkjær i filmen ’Genetic Me’.

Filmen vises blandt flere andre videnskabsdokumentarfilm under den store gratisfestival Science in the City, som belejrer hele Carlsberg Byen fra 21.-26. juni.

Forskning og filmkunst smelter sammen på lærredet

Feltet imellem forskning og (film)kunst er det sted, hvor der for alvor tænkes nyt lige nu – og det udforsker CPH:DOX.

På lørdag åbner Science in the City og dens filmprogram med CPH:DOX-arrangementet Science x Cinema fra kl. 13.00-23.00 i Dansehallerne i Carlsberg Byen. Det er dette arrangement ’Genetic Me’ er en del af.

På dagen kan du også opleve flere andre videnskabsdokumentarfilm, som du kan nærstudere nærmere nederst i denne artikel. Flere af forskerne og filmskaberne bag værkerne vil være til stede på dagen for at diskutere og udforske emnerne med publikum.

Der er gratis adgang hele dagen.

13.00: Artist talk: Phie Ambo

Phie Ambo (’Mechanical Love’, ’Free the Mind’) arbejder på et banebrydende, nyt filmprojekt om samspillet mellem teknologi, følelser og humanisme i det 21. århundrede. Hun kan opleve i samtale med Mette Høst, der er billedkunstner med tilknytning til Niels Bohr Instituttet.

15.00: ’Genetic Me’

Fakta

The Euroscience Open Forum (ESOF) er Europas største videnskabskonference, som bliver afholdt hvert andet år i en europæisk hovedstad.

I sommeren 2014 er København værtsby, så fra 21. til 26. juni kommer topforskere, forskerspirer og videnskabsinteresserede fra mindst 40 forskellige lande til Danmark for at debattere, formidle og udveksle viden.

Programmet, i de fire dage festivalen varer, er spækket med arrangementer, som bliver afholdt i Carlsberg Byen i København.

Sideløbende kommer videnskaben og forskerne ud til folket med festivalen Science in the City, som er arrangementer, udstillinger og alternativ forskerformidling, der foregår både i Carlsberg byen og på forskellige steder i København.

ESOF og Science in the City er arrangeret af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Læs mere på www.esof2014.org og www.scienceinthecity.dk

Mød Lone Frank og instruktør Pernille Rose Grønkjær til visningen af den helt nye dokumentarfilm ’Genetic Me’ fulgt af en debat. Filmen følger Lone Franks rejse verden rundt for at tale med nogle af verdens bedste forskere om hvor meget af vores personlighed, der er bestemt af vores gener.

17.00: ’Collaboration – On the Edge of a New Paradigm’

En helt ny læringskultur er i samspil med internettet ved at skubbe til grænserne for forskning og videnskabelse. Det er en ny kultur som forsøger sig i åbne netværk og forskning drevet nedefra. Dette er dog ikke altid er den nemmeste vej at gå og modstanden kommer ikke nødvendigvis ovenfra. Se klip fra en ny film, der udforsker problematikken og de vidensmæssige udfordringer, vi som samfund står overfor i internettets tidsalder. Efter filmen er der lagt op til paneldebat mellem en række førende forskere. Se traileren her.

19.30: ’The Visit’

Hvordan arbejder NASA og det internationale forskningsmiljø med muligheden for et besøg fra rummet? Den prisvindende, danske dokumentarist Michael Madsen (’Into Eternity’) præsenterer sit nye, tværmediale projekt ’The Visit’, der er udviklet som en del af hans samarbejde med NASA om at udvikle hypotetiske scenarier for besøg af intelligent liv fra andre planeter. Du kan møde Madsen og den tyske rumforsker Martin Dominik i en samtale, der konfronterer en lang række tabuer i feltet mellem science fiction og seriøs forskning.

Du kan læse mere om arrangementet og om hvad, der ellers kommer til at ske på Science in the City på hjemmesiden.

Få gåsehud af tankevækkende fortællinger og smukke billeder

Kan du ikke få nok af film, tegnefilm og TV-serier? Så er Science in the City spækket med mere for dig.

TV er i dag en af de vigtigste måder at inspirere og få videnskab og teknologi ud til offentligheden. Et eksempel er Barack Obamas stortanlagte videnskabsserie 'Cosmos' [video, red.], der gennem de sidste par måneder har indviet amerikanerne i noget af den største og mest banebrydende forskning, fra Big Bang og livets opståen, til hvordan elektricitet og drivhuseffekten fungerer.

Også i Europa produceres der årligt hundredvis af timers skærmunderholdning om videnskab. Er du selv blevet inspireret af Viden Om eller af et program på Discovery Channel? På Science in the City afholdes mandag-onsdag den årlige European Science TV & New Media Festival,

Programmet inkluderer en række visninger og paneldebatter fra morgen til aften.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.