Videnskabsetisk komité retter kritik mod omstridt forskningsprojekt
Blodprøve Gravide

Det var i strid med loven, at den tidligere direktør for Statens Serum Institut, Mads Melbye, ikke oplyste deltagerne i et forskningsprojekt om graviditet om, at han havde økonomiske interesser i projektet, lyder det ifølge en videnskabskomité, skriver DR. (Foto: Shutterstuck).

Det var i strid med loven, at den tidligere direktør for Statens Serum Institut, Mads Melbye, ikke oplyste deltagerne i et forskningsprojekt om graviditet om, at han havde økonomiske interesser i projektet, lyder det ifølge en videnskabskomité, skriver DR. (Foto: Shutterstuck).

Kilde: 
26 juli 2021

En videnskabsetisk komité har undersøgt det omstridte forskningsprojekt, hvor 263 kvinder har afgivet blodprøver på Statens Serum Institut hver uge under hele deres graviditet, og de retter nu kritik mod projektet.

Det skriver DR.

Ifølge komitéen skulle tidligere direktør for Statens Serum Institut Mads Melbye have oplyst deltagerne i projektet om, at han havde økonomiske interesser i projektet, da det er lovstridigt ikke at have gjort det.

»Dét at få at vide, at man ikke har fulgt reglerne, det tror jeg, at de fleste forskere ikke bryder sig om,« siger Lars Kjærgaard Poulsen, der er formand for komitéen og laboratoriechef og professor på Herlev-Gentofte Hospital, til DR.

DR har tidligere beskrevet, hvordan blodprøver fra de danske kvinder blev sendt til USA, uden de lovpligtige dataaftaler blev fulgt.

Samtidig indgik analyser af prøverne i opfindelsen af en blodprøvetest. En test, som det amerikanske startupfirma Mirvie, hvor Mads Melbye var medstifter, arbejder for at få på markedet.

Ifølge DR forlod Mads Melbye Mirvie i september 2019, efter Sundhedsministeriet blev klar over, at Melbye var en del af et privat projekt i USA.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.