Videnskaben har givet os magt til at forandre verden
Videnskaben er årsag til, at menneskeheden har klaret sig så godt. For videnskaben har lært os at gennemskue verden – og når vi kan gennemskue noget, kan vi også forandre det og herske over det.

 

Det må have været et sandt helvede at bygge de gigantiske pyramider i Egypten for 4.500 år siden. Arbejdet var hårdt og førte til mange ulykker – og bygningsarbejderne var syge hele tiden. Da de stakkels egyptere skubbede de kæmpe stenblokke igennem landskabet, var de plaget af malaria, pest og kopper.

Helt anderledes ser det ud i dag. Når bygningsarbejdere bygger en bro i Danmark, er det relativt få, der kommer alvorligt til skade, og de er ikke plaget af ubehagelige sygdomme.

I mellemtiden har vi nemlig oplevet enorme fremskridt, der har skabt gode kraner, medicin, ure, biler, fly, internet og telefoner – og æren for det hele kan tilskrives én ting: Den videnskabelige måde at tænke på. Den opstod i Grækenland for omkring 2.500 år siden, og har siden gjort vores liv meget lettere.

Verdens første videnskabsmand solgte olivenolie

Verdens første kendte filosof og naturvidenskabsmand hed Thales. Han levede cirka fra år 635-546 f.v.t., og han kom fra oldtidsbyen Milet.

Det siges, at han blev rig af at sælge olivenolie – og så ved man faktisk ikke ret meget mere om ham. Man ved dog, at han et eller andet sted har skrevet: 'Alt er vand'.

Utroligt nok blev den lille sætning startskuddet på den videnskabelige udvikling, der betyder, at vi i dag har internet, penicillin og biler.

Videnskaben lossede religionen i røven

Det vilde ved Thales var, at han – for første gang i menneskehedens historie – kom med en ikke-religiøs forklaring på, hvordan verden hænger sammen. Det fortæller Mikkel Willum Johansen, der er adjunkt ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.

Siden Thales, verdens første kendte filosof og naturvidenskabsmand, skrev at 'alt er vand', har videnskabsfolk ikke set op mod guderne i himlen efter svar – de har derimod set ud i verden.
(Illustation: <a>Odysses</a>. Licens via <a>Wikimedia Commons</a>)

»'Alt er vand' virker i dag som noget meget fjollet at sige. Men det var faktisk et fantastisk nybrud. For første gang kom nogen med en teori, som byggede på observationer,« siger Mikkel Willum Johansen.

I stedet for blidt at tro på, at en gud stod bag alt her i verden, brugte Thales sine egne øjne. Han kunne se, at alt her i verden indeholder væske:

 

  • Når friskt træ bliver lagt på et bål, løber der væske ud.
     
  • Går der hul på mennesker, drypper der blod ud.
     
  • Og tager du en håndfuld jord, er den som regel fugtig.

»'Alt er vand' er en forklaring, som du kan diskutere – du kan kritisere den rationelt.  På den måde adskiller den sig fra en religiøs forklaring. Du kan for eksempel ikke efterprøve, om der er store bølger i havet, fordi havguden er vred.«

»Den forklaring er alt for uhåndgribelig – for man kan ikke nødvendigvis se en havgud. Enten tror man på ham, eller også gør man ikke. Derimod kan man undersøge, om alting i verden består af vand: Man kan undersøge, om vand virkelig findes i al ting,« siger Mikkel Willum Johansen.

 

Videnskab kræver gode argumenter

I dag ville de fleste nok mene, at Thales tog fejl – alt her i verden er ikke vand. Men den vigtige nyskabelse opstod ikke, fordi han havde gjort en stor opdagelse. Nyskabelsen opstod derimod, fordi hans nye, banebrydende tankegang i princippet satte alt til diskussion. Gudernes humør og sære luner var ikke længere de eneste forklaringer på, at det lynede eller at høsten slog fejl.

»Før Thales måtte du bare tage de mytologiske og religiøse forklaringer for gode varer. Ingen kunne nemlig undersøge, om det faktisk var den græske gud Zeus – eller den nordiske tordengud Thor – der kastede lyn.«

»Men med Thales' forklaring ændrede det sig. Forklaringen gav nemlig kun mening, hvis Thales kunne argumentere overbevisende for den. Det var dér den videnskabelige måde at tænke på, blev født,« siger Mikkel Willum Johansen.

Fakta

Efter Thales kom en lang række andre filosoffer med bud på, hvad alt her i verden består af. En af de mest berømte var Pythagoras, der levede fra år 582-507 før kristus. Han mente, at 'alt er tal' – alt her i verden er baseret på tal, og det hele hænger sammen i et stort, matematisk system. Pythagoras er stadig berømt den dag i dag. Alle elever i folkeskolen skal kende hans læresætning om den retvinklede trekant (a2 + b2 = c2) – som rent faktisk allerede blev fundet af Babylonierne 1000 år før Pythagoras. I dag bruger mange forskere – blandt andet fysikere og statistikere – tal og matematik, når de vil forstå verden omkring dem på et abstrakt, matematisk niveau.

Den videnskabelige tankegang handler nemlig om:

 

  • Først at undersøge et eller andet fænomen,
  • for så bagefter at argumentere overbevisende for, at det hænger sammen på en bestemt måde.

Fænomenet kunne for eksempel være planeten Mars. Når videnskabsfolk tager prøver fra dens røde grus, finder de tegn på vand. Derfor kan de argumentere for, at der engang løb floder af vand henover gruset. Hvis deres argumenter ikke er overbevisende, må de finde nogle nye, der er bedre – eller kassere deres teori om, at der engang var floder på Mars.

 

Videnskaben gav bedre svar

Siden Thales skrev at 'alt er vand', har videnskabsfolk ikke set op mod guderne i himlen efter svar – men ud i verden.

På den måde fandt de svar, som var mere rigtige end dem, som en religion kunne give. Det har ændret den måde, vi mennesker forsøger at påvirke verden omkring os.

Hvis en bonde tror, at en gud kan få det til at regne på hans mark, beder eller ofrer han til guden. Men han opfører sig helt anderledes, hvis han – ligesom videnskaben – tror, at regnvejr bliver skabt af store vejrsystemer. Så vil han i tørre perioder droppe sine bønner og i stedet finde en anden løsning – han vil for eksempel hente vand fra en nærliggende sø.

 

Vi har lært at kontrollere naturen

Jo mere sikker vores viden om verden er, desto bedre bliver vi til at finde de rigtige løsninger på de problemer, vi står overfor.

I 1800-tallet fandt videnskabsfolk ud af, at vi bliver syge af bakterier. I 1910 brugte Nobelprisvinderen Paul Ehrlich den viden til at finde en medicin, der kunne slå visse farlige bakterier ihjel – og på den måde gøre mennesker raske.

På rigtig mange måder har videnskaben gjort – og gør – vores liv bedre. Og det er forhåbentlig også det, der er formålet, når man beslutter sig for, at man vil være forsker.

Mikkel Willum Johansen

»Når først man kan gennemskue naturen, kan man også manipulere med den. Det betyder, at naturvidenskaben faktisk kan give os magt over naturen. Jo bedre vi forstår verden omkring os, desto lettere får vi ved at ændre på den,« siger Mikkel Willum Johansen.

For 200 år siden døde mennesker af mange flere sygdomme, end vi gør i dag. I mellemtiden har vi nemlig ved hjælp af forskningen gennemskuet, hvordan en masse sygdomme påvirker menneskekroppen.

 

Forskningen er vores eneste håb

Videnskabens mange fremskridt betyder, at vi i dag stoler utroligt meget på den. Og det er med god grund. Forskningen er nemlig blevet det eneste håb, vi kan klynge os til, hvis vi vil overleve. Det mener Peter C. Kjærgaard, der er videnskabshistoriker og professor i Idéhistorie ved Aarhus Universitet.

»Videnskab er meget vigtigt for vores samfund. Ja, for samfund over hele Jorden! Videnskabens resultater er vores eneste chance, når vi vil håndtere de enorme problemer, vi står overfor.«

»Uanset, om det gælder klimaændringer eller hjælp til alle de mennesker på Jorden, der lever i sult og nød. Og i et endnu større perspektiv kan videnskaben hjælpe os med at forhindre, at en masse dyrearter uddør,« siger Peter C. Kjærgaard.

Vi må altså håbe, at videnskaben kan følge med de udfordringer, vi står overfor. Men som du kan se i videoen i toppen af artiklen, kan videnskaben også tage fejl – og det er utroligt nok rent faktisk meningen!

Videnskaben kan tage fejl

Videnskaben har gjort så meget godt for os igennem tiden, at vi i dag forventer, at den kan hjælpe os af med alt, hvad vi frygter.

Vi tror nærmest, at videnskaben kan redde os fra alle katastrofer og ulykker. Vi stoler for eksempel på, at forskernes beregninger og viden er vores eneste håb, hvis vi skal undgå en stor klima-katastrofe. Derfor bliver vi slemt skuffede, når videnskabens resultater ikke kan leve op til vores forventninger.

I efteråret 2012 blev seks italienske jordskælvsforskere smidt i fængslet – dømt for mord. Den italienske domstol mente nemlig, at de ikke havde været gode nok til at forudse et jordskælv, der i 2009 kostede over 300 mennesker livet.

Videnskaben har altid taget fejl ind imellem. Så man kan diskutere, om det er fair, at de italienske forskere skulle på besøg i Hotel Gitterly. Måske har vi bare fået urealistisk høje forventninger til videnskaben? 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.