Videnskabelige artikler flyder i falske forfattere
Mindst hver femte videnskabelige artikel har falske forfattere, viser ny undersøgelse. I virkeligheden er tallet endnu større, vurderer dansk seniorforsker.

Bagmændene bag mindst hver femte videnskabelige artikel har ladet sig friste til at skrive falske forfattere på listen. (Foto: Colourbox)

Bagmændene bag mindst hver femte videnskabelige artikel har ladet sig friste til at skrive falske forfattere på listen. (Foto: Colourbox)

 

21 procent af videnskabelige artikler har falske forfattere skrevet på forfatterlisten. Det konstaterer en ny undersøgelse, som netop er publiceret i British Medical Journal.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 630 forfattere til forskning, som er offentliggjort i seks anerkendte tidsskrifter mellem 1996 og 2008: Annals and Internal Medicine, JAMA, Lancet, Nature Medicine, New England Journal of Medicine og PLOS Medicine.

Selvom det lyder af meget, overrasker tallet ikke seniorforsker Asbjørn Hróbjartsson fra Det Nordiske Cochrane Centre. Tallet kan være med til at give en fornemmelse af problemets størrelse, men man må formode, at det i virkeligheden er større, hævder han. Det gælder også i Danmark.

»Det er af gode grunde noget, som folk ikke er glade for at komme ud med, så man må formode, at de 21 procent er en underrapportering af det virkelige billede,« siger han.

»Det afgørende er dog, at vi ikke taler om små procentdele, men om en væsentlig klump af de publicerede artikler. Og der er ingen grund til at tro, at danske forskere er hverken værre eller bedre.«

Falske forfattere er et stort troværdighedsproblem

’Falske forfattere’ dækker for det meste over to begreber:

  • Spøgelsesforfattere, som er personer, der har deltaget i og bidraget i en væsentlig grad til et videnskabeligt projekt, så de normalt ville opfylde standardkriterierne for at blive listet som forfattere – men som alligevel ikke er at finde på listen over forfattere i artiklen.
     
  • Gaveforfatterskaber, hvor en person, som har haft perifær eller ingen berøring med projektet og normalt ikke ville kunne opfylde forfatterbetingelser, bliver spurgt af personerne bag projektet, om han eller hun ikke vil listes alligevel.

Det er svært at sige præcis hvorfor, man skulle skrive falske forfattere på en artikel, men i mange tilfælde vil det være en virksomhed, som har interesse i at lægge så stor afstand mellem artiklen og dem selv som muligt – for at få forskningen til at fremstå mere neutral end den egentlig er, og dermed skabe et bedre billede af dem selv og deres produkt, som nævnes i den videnskabelige artikel.

»De her tidsskrifter er ikke seks tilfældigt udvalgte, det er absolutte toptidsskrifter med skrappe regler, som de fleste forskere ville give deres højre arm for at få en artikel publiceret i.«

Asbjørn Hjobjartson, seniorforsker

Der kan for eksempel være tale om, at en gruppe læger har været inde over idefasen til et studie, som egentlig er industrifinansieret. Lægerne har måske, måske ikke, fået lov til at rette et komma i den endelige artikel, og er derefter blevet spurgt, om de vil på listen over forfattere.

Ironisk nok er det et forsøg på at øge troværdigheden – men ifølge Asbjørn Hjobjartson er det den, der ryger.

»Det er troværdigheden, der lider, hvis et stykke videnskab eller et forskningsresultat bliver bedømt på basis af, at det efter sigende skulle være neutrale mennesker, der har lavet det,« siger han.

Vi kan ikke stole på tallenes størrelse

Selvom 21 procent lyder af meget, viser undersøgelsen fra British Medical Journal også, at det har været meget værre. Ifølge forskerne bag undersøgelsen, er der nemlig sket et fald af falske forfattere i videnskabelige artikler på otte procentpoint siden 1996, hvor det var næsten hver tredje, 29 procent, der havde spøgelsesforfattere eller gaveforfatterskaber.

Men selvom den nyhed er glædelig, er tallene meget usikre, og det er derfor svært at sige, om der rent faktisk er sket et fald, mener Asbjørn Hjobjartson – og uanset hvad er problemet stadig tilstede.

»For folk, der er inde i det, vil det ofte være til at gennemskue. Men for andre kommer det jo til at se bedre ud, end det egentlig er. En ting er, at et studie er finansieret af en medicinalvarefabrik, men det er noget andet, når firmafolk har fået ideen, designet studiet, rekrutteret læger til at samle patienter og lavet studierapporten,« siger Asbjørn Hróbjartsson.

Flere end 600 medicinske tidsskrifter har ellers tilsluttet sig retningslinjer for at kreditere korrekt for at komme problemet til livs, men det er nødvendigt at intensivere arbejdet for at undgå falske forfattere, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk