Videnskab.dk's YouTube-sommercamp skabte fællesskab om unik interesse
Der var både fokus på videoer og venskaber, da 47 unge youtubere mødte jævnaldrende med samme passion for videoer som dem selv.

Der blev knyttet tætte bånd mellem deltagerne på campen, hvor omdrejningspunktet var en smule anderledes end på tradionelle sommerlejre. (Foto: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk)

Der blev knyttet tætte bånd mellem deltagerne på campen, hvor omdrejningspunktet var en smule anderledes end på tradionelle sommerlejre. (Foto: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk)

Optageudstyr, computere og en overflod af videoer. Det er måske ikke de første ting, der falder én ind, når snakken falder på en sommercamp for børn og unge. 

Ikke desto mindre var det omdrejningspunktet, da Videnskab.dk for tredje år i træk afholdt YouTube-sommercamp fra 1-4. juli 2019.

Sommercampen, som er en del af Videnskab.dk’s YouKnowHow-projekt og støttet af Nordea-fonden, foregik på Vesterdal Efterskole på Fyn. 

Og de 47 deltagere var både helt grønne YouTube-aspiranter og mere øvede vloggere.

Under campen blev der undervist i alt fra, hvordan man redigerer thumbnails (digitale billeder og illustrationer som er reduceret i størrelse. red.), til hvordan man optræder karismatisk og selvsikkert foran et kamera. Disse redskaber skulle deltagerne bruge til at lave deres egne videoer.

Deltagerne på campen skulle i grupper færdiggøre en video, så den var klar til at blive vist frem til sidste aftens award-ceremoni, hvor de sjoveste og mest opfindsomme videoer blev hædret med flotte priser.

Begejstringen for campen var stor blandt de unge deltagere:

»Det var en rigtig fed camp, hvor man lærte mange nye og gode ting. Jeg ville helt klart tage på campen igen,« fortæller Sophie på 13 år.

På trods af at hovedfokusset var på at nørde med videoer, blev der også plads til fysisk udfoldelse, da fitness-YouTuberen Morten Nørgaard kom på besøg. (Foto: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk)

Fællesinteressen vejer tungt

Der var plads til andet end videoproduktion og læring på campen. Udover undervisning gik dagene med mange sjove aktiviteter, og der blev knyttet en masse tætte venskaber.

Det var tydeligt, at flere af deltagerne nød godt af at møde jævnaldrende med samme interesse som dem selv.

»Det er super at få nye venner, der interesserer sig for det samme som mig. Det er så fedt at lære en masse, som jeg ikke rigtig kender andre, der ved noget om herhjemme,« fortæller Albert på 12 år, der i år deltog på YouTube-sommercamp for første gang.

»Jeg synes også, at vi havde det vildt hyggeligt, og det var dejligt at være sammen med nogle af de større deltagere, der også gad være sammen med os mindre,« fortsætter han.

Nysgerrigheden fra de unge deltagere var stor, da TV2 slog vejen forbi for at lave et nyhedsindslag om campen. Her har 13-årige Simon fået lov til at agere nyhedsjournalist for en dag. (Foto: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk)

Fint besøg

På campen fik de unge video-entusiaster også besøg af en række kendte ansigter fra YouTube-platformen. 

Fitness-YouTuber Morten Nørgaard og beauty-bloggeren Cecilia Demant, der begge er kendte fra Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek, lagde vejen forbi og hjalp til med at undervise de unge.

Og på den sidste aften fik de unge deltagere løftet sløret for campens hemmelige gæst, den kendte, danske YouTuber Futte - til stor begejstring for campens deltagere.

Udover besøg af flere YouTubere var en række af de mere traditionelle medier også på visit. Således var P4 Fyn samt både TV 2 og TV 2 News forbi for at undersøge YouTube-fænomenet nærmere.

Hvis du har lyst til at høre P4 Fyns indslag fra sommercampen, kan du klikke ind her og lytte med.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk