Videnskab.dk på Science in the City: Det skal du opleve
Europas største videnskabsfestival Science in the City sprutter, bobler og snurrer fra i dag og frem til torsdag 26. juni derudad i Carlsberg Byen. Det sker sideløbende med den vel nok vigtigste tværfaglige videnskabsbegivenhed nogensinde på dansk grund, EuroScience Open Forum, der med videnskabens hjælp vil forsøge at afhjælpe nogle af klodens største udfordringer. Det vil selvfølgelig sætte sit præg på Videnskab.dk's nyheder den næste uges tid.
På Science in the City sørger Videnskab.dk for at din spørgelyst får frit løb og din nysgerrighed bliver stillet. Festivalen er for både gamle og unge. colourbox

Videnskab behøver ikke være indbegrebet af en tung og kedelig afhandling, som ingen alligevel forstår. I stedet kan den være interessant, spændende og vigtigst af alt: For alle. Fra den 21.-26. Juni vil Videnskab.dk gøre denne påstand til virkelighed.

Ugen igennem vil forskere inden for diverse fagområder besøge den store scene i festivalens medietelt og blandt andet besvare publikums besynderlige spørgsmål om hverdagslivets mysterier.

Her er en foreløbig smagsprøve på, hvad du ganske gratis kan lære:

Videnskaben bag velsmagen - nyt liv i det nordiske køkken

Det nordiske køkken har over en årrække gennemgået en revolution, hvilket blandt andet har medført, at Danmark har verdens bedste restaurant, Noma, på menukortet. Hemmeligheden bag successen er umami – men hvad er det egentlig, og hvordan smager det? Kom og bliv klogere på videnskaben bag velsmagen.

Spørg Videnskaben Live – Forskerne giver dig svar

Spørg Videnskaben Live byder velkommen til din indre Spørge Jørgen. Forskere inden for hvert sit område lægger op til en klassens time, du sent vil glemme. Efter et indledende oplæg er ordet dit. Blandt de forskellige emner er:

Videnskabscaféen

Sidst men ikke mindst får Videnskab.dk besøg af videnskabscaféen, der har en række spændende debatarrangementer på programmet. Kom forbi og få en kaffe og et videns-indspark om f.eks. urban byplanlægning eller grøn økonomi.

Vi glæder os til at byde dig og din nysgerrighed velkommen til et par lærerige dage, der bliver langt fra kedelige. 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.