På journalistuddannelserne lærte man i gamle dage, at ekspertkilder er neutrale overdommere, man ikke stiller kritiske spørgsmål til, men andægtigt holder mikrofonen for.

Det dogme har vi gjort op med på Videnskab.dk.

Gennem vores daglige arbejde med videnskabsjournalistik har vi lært, hvor vigtigt det er at forholde sig kritisk også til forskerne, frem for bare at være megafon for deres begejstring og hjælpe med at oversætte kompleks viden til forståeligt dansk.

Det bliver historierne simpelthen bedre af. Derfor har vi på Videnskab.dk løbende udviklet vores journalistik og retningslinjer for, hvordan research, interviews og det øvrige arbejde med at dække forskning og videnskab skal udføres.

Vi er meget bevidste om, at vi stiller spørgsmål på læsernes vegne, og at brugerne af Videnskab.dk skal have de bedst mulige svar og forklaringer. Det er baggrunden for, at vi udfordrer forskerne på en lang række områder.

Metoden er baseret på vores egne fejl og mange års erfaringer, som vi har samlet i en gratis guide med gode råd, der er blevet rigtig godt modtaget både af andre medier, på journalistuddannelserne – og blandt forskerne.

Forskere er vant til at blive udfordret

Forskere er helt grundlæggende de bedste kilder, journalister kan få. Ikke kun, fordi de er vidende og engagerede, men også fordi de er helt med på, at vi stiller kritiske spørgsmål til dem og deres resultater.

Nogle medier og miljøer har antydet, at der er en afgrundsdyb tillidskrise mellem journalister og forskere. Det kan vi ikke genkende på Videnskab.dk. Sandsynligvis, fordi vi går professionelt til kilderne.

Forskere er ikke mimoser, der er bange for kritiske spørgsmål. De har en kultur, hvor de kritiserer hinanden, og de er vant til at få deres arbejde trykprøvet blandt kolleger i peer review-processen.

På Videnskab.dk oplever vi, at de rent faktisk værdsætter det kritiske blik og den diskussion, det kan give anledning til. Måske fordi det jo også er gennem kritik, man bliver bedre.

Overdrivelser er forståelige, men skal holdes i skak

Det allervigtigste element i Videnskab.dk’s metode er, at journalisten altid ringer til en uafhængig kilde, som ikke har været involveret i den nye forskning, der omtales i en given artikel. På den måde kan vi lægge en dæmper på overdrivelser af forskningens betydning, og artiklerne bliver mere korrekte.

Forskning i videnskabsjournalistik dokumenterer den pointe og viser i øvrigt, at overdrivelser kan stamme fra såvel de videnskabelige artikler og tidsskrifter som fra universiteternes presseafdelinger.

At overdrivelser opstår i forskningsverdenen, er der ikke noget underligt i. Den benhårde konkurrence om forskningsmidlerne, det brutale karriereræs, forskerne er underlagt, og det engagement og hjerteblod, de hælder i deres arbejde, er alle faktorer, der kan friste til at bruge nogle ekstra superlativer. Meget forståeligt.

Det er så bare her, journalisterne skal gøre deres arbejde og udfordre forskerne – på borgernes vegne.

Kritiske spørgsmål sikrer nuancer og perspektiv

Et andet centralt element i vores måde at arbejde på er at have øje for, at et enkelt videnskabeligt studie ikke er den endegyldige sandhed, og at den nyeste forskning ikke nødvendigvis er bedst. Viden opbygges over tid.

Heldigvis har forskerne sjældent noget imod at fortælle, hvad den øvrige forskning på deres felt viser, eller hvem der er uenige med dem. For journalisten er det en hjælp til at fortælle en bedre og mere nuanceret historie, som læseren, lytteren eller seeren bliver klogere af og bedre kan have tillid til.

Kritiske spørgsmål til forskerne kan også omhandle den metode, der er brugt i et givent studie. Ikke al evidens er lige stærk, og man kan ikke altid konkludere meget bastant – eksempelvis på et forsøg med mus frem for mennesker. Det har vi som medie et ansvar for at fortælle vores brugere.

Ligesom vi gennem spørgsmål søger at afdække eksempelvis interessekonflikter – hvem har betalt for forskningen, og har de en interesse i bestemte resultater?

Klare spilleregler skaber tillid

De redaktionelle retningslinjer og den journalistiske metode på Videnskab.dk har været med til at sikre en god relation med gensidig tillid mellem forskere og journalister. Som led heri lader vi også altid forskerne faktatjekke de artikler, hvor de optræder som kilder.

Artiklerne bliver mere præcise af det, og vi oplever sjældent problemer, fordi der på forhånd er lavet en tydelig aftale om spillereglerne:

Forskerne faktatjekker; de har ikke overtaget redigeringsretten og er ikke medforfattere til artiklerne.

Spilleregler er i det hele taget gode at have. Kritisk journalistik på Videnskab.dk bidrog til, at Danske Universiteter i 2019 vedtog et kodeks for god forskningskommunikation med anbefalinger til, hvordan forskere og universiteter får fortalt om spændende nye resultater uden at overdrive, udelade vigtige detaljer eller give et fejlagtigt billede af, hvad forskningen reelt viser. Det var et vigtigt skridt på den anden side af bordet.

Videnskab.dk’s guide til god videnskabsjournalistik er netop blevet udsendt sammen med fagbladet Journalisten til alle medlemmer af Dansk Journalistforbund – journalister såvel som kommunikatører. Vi er stolte af, at vores erfaringer kan bruges på den måde og fortsætter udviklingen. Vi har også en ambition om at kunne bidrage til forskning på området på den længere bane.

Her og nu ligger vi i front med den gode og troværdige videnskabsjournalistik. Vi har verdens bedste kilder og oplever ingen tillidskrise mellem journalister og forskere. Heldigvis.

For det er vigtigt at få så meget forskning i medierne som muligt og at få det formidlet godt og kritisk af hensyn til begge parters troværdighed og til gavn for borgerne.

Det er ydermere vigtigt at få så mange forskere som muligt til at stille op. Også dem, der ikke har prøvet det før, og som helt naturligt bliver nervøse, når en journalist ringer. Ikke mindst for dem er det vigtigt, at spillereglerne er klare.

Det er et godt udgangspunkt for den fortsatte tillid mellem forsker og journalist, også når der stilles kritiske spørgsmål.