Sponseret af Syddansk Universitet

Syddansk Universitet og Videnskab.dk samarbejder om at bringe videoer med forskningsformidling.

Vi vil helst give os selv gaver
Ritualerne og normerne for at give og modtage gaver har ændret sig så meget, at gavegivningen har mistet sin oprindelige værdi. I stedet foretrækker vi at give gaver til os selv.

Det kan være svært at skjule skuffelsen, når vi juleaften pakker en gave op og ser, at indholdet ikke er lige præcis den designerbluse eller -kniv, vi har ønsket os.

Alle har sikkert prøvet at stå i denne situation, hvor det er som om, essensen af det gamle ordsprog 'det er tanken, der tæller' er gået fløjten.

At give gaver har traditionelt været en forpligtende relation, så når vi giver en gave, forventer vi også, at modtageren giver en gave tilbage.

En anden regel er, at gaven hverken må være for stor eller lille rent økonomisk, og hvad der er en passende gave afhænger af de kulturelle normer i samfundet.

Men måden, vi giver og modtager gaver på, har ændret sig markant i de seneste år, fortæller Per Østergaard, lektor ved Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet, i videoen herover. Forklaringen er, at der er en kulturel forandring på spil.

Hvad du ønsker … vil du helst købe selv

»I takt med, at vi lever i et samfund af overflod, hvor vi kan købe, hvad vi vil, giver vi ikke kun gaver til andre, men også til os selv hele året rundt. Det betegnes 'self-gifts' og udgør en stor del af forbruget herhjemme,« siger Per Østergaard.

Fænomenet med at forære os selv gaver kan ske på mange niveauer. Der er de små belønninger, når man belønner sig selv med en kop kaffe eller et stykke kage, når en vanskelig arbejdsopgave er fuldført.

Eller hvis man lover sig selv en lækker middag oven på en stressende uge. Og det kan også være større ting som et nyt ur eller udskiftning af garderoben i ny og næ.

»Self-gifts er ligesom alt andet forbrug en måde, hvorpå vi udtrykker vores identitet gennem produkter og brands, som vi nøje har udvalgt. Og derfor kan disse gaver sagtens få en helt særlig betydning for os, men den følelse, vi får, kan ikke sammenlignes med følelsen ved at modtage en gave fra en anden,« lyder det fra Per Østergaard.

Når gaven er noget, der bliver købt efter anvisninger, så forsvinder den aura og autenticitet, der hører med til en rigtig gave.

Per Østergaard, Syddansk Universitet

Når vi køber gaver til os selv, går den mellemmenneskelige relation og overraskelsesmomentet fra den traditionelle gavegivning tabt, men andre ritualer og normer hænger ved.

Eksempelvis skal der være en anledning til at give sig selv en gave, og man venter troskyldigt på den rette anledning.

Detaljerede ønskelister vinder ind

En anden mulighed for at modtage præcis det, man ønsker sig, er at lave meget detaljerede ønskelister, som især er blevet kutyme ved bryllupper og ikke på samme måde er slået igennem til jul.

Også her ændrer relationen mellem giver og modtager sig.

»Når gaven er noget, der bliver købt efter anvisninger, så forsvinder den aura og autenticitet, der hører med til en rigtig gave. Modtageren har udstukket en ramme og på forhånd bestemt, hvilke gaver han eller hun vil modtage, og det gør, at relationen forandres fundamentalt. Den ene part har fortsat pligten til at give en gave, men modtageren har ikke længere pligten til at modtage gaven,« siger Per Østergaard.

Gavegivning = en økonomisk transaktion

Per Østergaard forklarer, at gaven også forandrer karakter, idet gaveudvekslingen mest minder om en økonomisk transaktion.

»Man opretholder de udvendige ritualer, såsom den glitrende indpakning og byttemærket, og lader som om, at alt er ved det gamle. Men det er meget langt fra, hvad der kendetegner en rigtig gave.«

»Traditionelt har gavens værdi ikke haft betydning, og det var gavens symbolske funktion og det, at giveren har gjort sig umage med at vælge gaven, der har talt. Tit værdsætter vi de gaver, der enten er lavet af giveren eller er noget unikt, mest, såsom en antikvitet eller et maleri,« slutter Per Østergaard.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk