Vi taler stadig dansk, okay!
Drak du en smoothie i morges? Eller læste om road-pricing? Engelske ord fylder mere i avisen og ved morgenbordet end for 30 år siden – men ikke så meget som de fleste tror

 

Antallet af importerede ord i danske aviser, de fleste af dem engelske, er næsten tre-doblet i perioden 1975 til 2000. Det er en af konklusionerne på det fællesnordiske forskningsprojekt 'Moderne Importord i sprogene i Norden'.

Tore Kristiansen, lektor ved Afdeling for Dialektforskning på Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet, er en af forskerne bag projektet. Hans tal viser, at når du læser 1.000 ord i avisen, vil otte af dem være importeret. I 1975 var det tilsvarende tal tre.

 

Engelske ord der batter

Selvom stigningen synes voldsom, kan du godt vente lidt med at finde ordbogen frem til morgenkaffen. Det er blot 0,8 % af ordene i din avis, der er importeret fra det store udland. Og mange af dem er blevet en så fast bestanddel af det danske sprog, at vi bruger dem uden at tænke over det: Bacon, bodyguard, design og e-mail har efterhånden mange år på bagen, men ord som streetware og at 'skype' er nye.

 

Projektet viser også, at danskerne ikke er dem, der bruger flest importord: Nordmændene skal, på trods af en mere aktiv sprogpolitik, stave sig igennem lidt flere engelske ord end danskerne, mens svenskerne kan nøjes med lidt færre. At danskerne diskuterer de 0,8 procent engelske låneord flittigt, og måske har en opfattelse af, at de fylder meget, skyldes ifølge Pia Jarvad, seniorforsker ved Dansk Sprognævn, at det er vigtige ord vi låner:

»Det er som regel navneordene, de ord, der bærer informationerne, de ord, der virkeligt batter, vi låner fra engelsk. Derfor fylder de mere i vores bevidsthed end i statistikkerne,« mener hun.

 

Okay...

 

Forskerne bag projektet har analyseret, hvordan og hvor meget folk i Norden bruger engelske ord, når de taler og skriver deres eget sprog. Og mens cirka 0,8 procent af avisens ord var engelske i år 2000, er tallene for de fleste danskere endnu lavere, når forskerne analyserer deres café-samtaler.

 

Gymnasieeleven på 17 år siger cirka et engelsk ord, hver gang han siger hundrede danske. Hans mor på 40 skal dog op på næsten 200 danske ord, før der sniger sig et engelsk ord ind, og snakker du med bedstemor på 70, vil blot et ord ud af 700 være importeret fra England. Det viser tal indsamlet af Marianne Rathje, der har udarbejdet sin ph.d.-afhandling ved Dansk Sprognævn.

Hendes undersøgelser viser også, at et enkelt importord overskygger alle andre i danskernes daglige small-talk. Hvad enten du snakker med teenageren eller hans mor, skal du ikke blive overrasket, hvis det første engelske ord, der dukker op, er 'okay'. Og det andet, for den sags skyld. Cirka to ud af tre gange et engelsk ord optræder i deres samtaler, er dette ord nemlig 'okay'. Danskernes mest populære importord optræder i øvrigt i en dansk ordbog allerede i 1924, og har således haft 80 år til at etablere sig i det danske sprog.

Fakta

 

VIDSTE DU...

Engelske ord, som ikke stammer fra England:

Walkman
- et ord opfundet i Japan

Fastfood
- et ord opfundet i Italien

Cottoncoat
- et ord opfundet i Danmark

 

 

Backup eller sikkerhedskopi

Andre ord, engelske såvel som danske, må kæmpe hårdere for deres position. Når et engelsk ord begynder at optræde i danskernes hverdagssprog, opstår således ofte et afløsningsord, dvs. et dansk ord, der betyder det samme. Nogle gange vinder det danske ord pladsen, andre gange det engelske. Computerens verden har været en flittigt brugt slagmark for disse sproglige kampe. Pia Jarvad illustrerer med dette eksempel:

 

Hvis du i 1996 modtog en e-mail sammen med et billede, en lydfil eller et dokument, ville seks ud af ti afsendere have kaldt denne fil 'attachment', og kun 4 en 'vedhæftet fil'. I 2004, ville mere end 8 ud af de ti sende dig en 'vedhæftet fil', mens kun en eller to ville holde fast i 'attachment'.

Denne sejr til det danske ord er dog ikke en selvfølge.

Da de samme mennesker sad ved deres computer i 1992, ville godt halvdelen være i gang med at lave en 'backup' af deres arbejde, mens lidt færre ville lave en 'sikkerhedskopi'. Ti år senere ville 19 ud af 20 bruge ordet 'backup', mens blot en enkelt ville sige 'sikkerhedskopi'.

Andre ord forsvinder helt, også selvom de blev skabt under stor mediebevågenhed. Dagbladet Politiken inviterede i 1996 læserne til at vælge et dansk ord, der skulle erstatte det engelske ord 'homeshopping' (telefonisk indkøb af varer set på TV). Læserne valgte ordet 'hjemmekøb' - næppe et ord, der genkendes af mange danskere i dag. Nu køber danskerne ind på internettet og kalder det 'e-handel'.

Det danske sprog overleverPia Jarvad ser importordene som en naturlig del af det danske sprogs udvikling, og er ikke bekymret for sprogets overlevelse: »Dansk er et levende og stærkt sprog, og vi har en stor styrke i de nordiske lande. Vi har i nærområdet over 12 millioner mennesker, som vi kan kommunikere med på vores modersmål.«

Og bliver Pia Jarvad bedt om sin vurdering af fremtidens danske sprog, ser hun nye spændende toner på vej: »Udbuddet af sprog i Danmark bliver større, og dermed også diversiteten i vores låneord. Vi ser ord fra arabisk og kinesisk, der er på vej ind i det danske sprog,« siger hun.

Rapporterne er rige på andre spændende forskningsresultater:

Danskerne anvender i højere grad en de andre folkeslag importordenes oprindelige, engelske udtale. Især i Norge og Island er det mere almindeligt at udtalen af engelske låneord tilpasses det nationale sprog. Det er dog ikke altid de samme ord, der beholder deres oprindelige klang. Ordet 'bacon' udtaler danskerne på dansk, mens nordmænd holder fast i den engelske variant. Med ordet 'walkman' er det lige omvendt. Danskernes svar viser, at vi er de mest positivt indstillede i Norden over for engelske importord i sproget - hvis vi bliver spurgt direkte om det. Til gengæld er vi de mest negative, når vores holdninger bliver undersøgt indirekte, og vi ikke er klar over at vi vurderer tale hhv. med og uden importord. Det viser, at danskerne ikke er helt så glade for de engelske ord, som vi ynder at give udtryk for, mener Tore Kristiansen.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk