Vi skammer os over at være syge - men hvorfor egentlig?
Sygdom har ikke altid været et tabu - men sociale medier og perfekthedskultur får særligt unge til at skamme sig over at være syge.
Heads Up! Podcast om sygdom tabu

Hvordan kan det være, at mange af os helst ikke vil tale om vores bekymringer og tanker, når vi bliver ramt af sygdom? (Foto: Shutterstock)

Hvordan kan det være, at mange af os helst ikke vil tale om vores bekymringer og tanker, når vi bliver ramt af sygdom? (Foto: Shutterstock)

Har du det helt fint med at tale om dine tarmproblemer, fodvorter eller andre tilstande og lidelser over frokostbordet?

Hvis svaret er nej, så er du langt fra alene.

Mange af os går nemlig stille med dørene, når vi er syge, og deler helst så lidt som muligt om vores problemfyldte kroppe med andre mennesker. 

Men hvorfor har mange så svært ved at være åbne omkring sygdom, og hvad skal der til, før det at være syg opfattes som noget naturligt frem for noget skamfuldt?

Det spørger ungepanelet om i det her afsnit af Heads Up! - en podcast, som Videnskab.dk bringer i samarbejde med produktionsselskabet Videnslyd.

Du kan lytte til episoden herunder:

Sygdom er blevet et tabu

Rundt omkring os, og måske især på sociale medier, ser vi masser af mennesker, som fremstiller sig selv som friske og raske.

Til gengæld sker det ikke særligt tit, at vi ser vi folks uperfekte sider, når vi scroller på Instagram og Facebook.

Det kan ifølge professor i almen medicin og mental børnesundhed Carsten Lyng Obel formentlig være en af grundene til, at også mange unge undlader at snakke med andre om deres skavanker og sygdomme - og at de måske ligefrem skammer sig over ikke at være friske.

Carsten er en af de to forskere, som har hjulpet Heads Up!’s vært Jens Renner med at finde ud af, hvor vores sygdomsskam stammer fra, og hvad vi kan gøre ved den.

Hvad er Heads Up!?

podcast-serien Heads Up! har videnskabsjournalisterne Maja og Jens allieret sig med et spørgelystent panel af unge mellem 15 og 25 år.

I hvert afsnit undersøger Heads Up!-panelet sammen med forskere et nyt farligt, fascinerende eller fantastisk aspekt ved krop og hjerne.

Heads Up! er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus 24.-26. september og i København 26.-28. november.

Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk. 

Jens har også talt med Marie Louise Tørring, som er lektor ved afdeling for antropologi.

Hun fortæller, at vi langt sjældnere står ansigt til ansigt med sygdom og død i dag, end vores forfædre gjorde det, fordi vi - særligt i Vesten - er blevet så gode til at behandle og helbrede syge.

Og hvor det i forrige århundreder var ganske normalt, at børn blev syge og mistede livet, oplever vi det heldigvis slet ikke i samme grad i dag, og derfor er døden et meget større tabu i dag end tidligere.

Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor det kan føles særligt svært for syge børn og unge og deres pårørende at være åbne omkring sygdommen, fortæller Marie Louise.

Det uperfekte og naturlige skal vises frem

Spørger man Carsten Lyng Obel, er noget af det vigtigste i aftabuiseringen af sygdom, at vi begynder at vise de uperfekte og naturlige sider af os selv. 

Sygdom er nemlig helt naturligt, og faktisk har vi alle sammen hele tiden sygdom i kroppen - det er bare ikke altid, vi mærker det.

Så når selv så små skavanker som bumser gemmes væk på billeder, kan det ifølge Carsten medføre, at vi føler os forkerte efter en digital tur på sociale medier - og den følelse forstærkes endnu mere, når man er syg.

Marie Louise Tørring peger også på den perfekthedskultur, som eksisterer i samfundet, som en af de mulige årsager til, hvorfor sygdom er et tabu.

Og det kan føre til, at syge helt intuitivt isolerer sig fra omverdenen, fordi de ikke vil belemre andre med deres situation og bekymringer, forklarer Marie Louise.

Men det er altså ifølge både Carsten og Marie Louise en helt forkert måde at omgås sygdom på.

Hvis du gerne vil vide, hvordan de to forskere så mener, vi bør tænke og tale om sygdom, så lyt med i afsnittet af Heads Up! øverst i artiklen eller der, hvor du normalt lytter til podcasts!

Hvem er Videnslyd?

Videnskab.dk har indgået et samarbejde med produktionsselskabet Videnslyd om at bringe podcastserien, Heads Up!

Videnslyd er et selvstændigt, non-profit lydproduktionsselskab, der specialiserer sig i at lave radio og podcast, som formidler viden og videnskab. Videnslyd blev stiftet i 2019 af Aarhus Universitetsforlag og Folkeuniversitetet for at formidle forskningens resultater og metoder i lydform.

Videnslyd producerer Heads Up! for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus 24.-26. september og i København 26.-28. november.

Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk. 

Udvalgte episoder af Heads Up! bliver bragt i samarbejde med Videnskab.dk.

Udover Heads Up! står Videnslyd bag en række radioprogrammer og podcasts. Blandt andet forskningsmagasinet Kraniebrud og naturprogrammet Vildspor, der begge er faste ugentlige udsendelser på Radio4, samt podcastserien Læsefeber på Ereolen.

Du kan finde eksempler på alle produktioner og læse mere på Videnslyd. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker