Vi skal lytte til narkomanen og sygeplejersken, hvis vi vil bekæmpe uligheden i sundhed
KOMMENTAR. Borgere og medarbejdere, der arbejder med borgere, har viden om, hvad der kan gøre det lettere for narkomanen at møde til lægen og den angstudfordrede ældre at tage en tur på ældrecenteret.
aktionsforskning_læring_ansvar_uddeleger

Lyt til de mennesker, der står med udfordringerne, lyder opfordringen fra forskerne. (Foto: Shutterstock)

Ligesom de øvrige nordiske lande og resten af verden kæmper Danmark med ulighed i sundhed. En række undersøgelser viser, at der er systematiske sammenhænge mellem folks indkomst eller uddannelsesniveau og deres sundhed og levetid.

Helt overordnet ser vi et billede af, at de bedst stillede er mindre syge og lever længere end de dårligst stillede. Blandt mænd er middellevetiden således næsten 10 år højere blandt de rigeste sammenlignet med de fattigste.

Det har ført til et stærkt ønske blandt engagerede forskere og samfundsaktører om at reducere social ulighed i sundhed, og en række initiativer er blevet sat i værk.

Inden for forskningslitteraturen på området har man hidtil primært set på, hvem der bliver syge og hvorfor. Vi ved for eksempel nu, at strukturer i samfundet gør, at højtuddannede lever markant længere end ufaglærte.

På den baggrund er der blevet udviklet anbefalinger til, hvordan man kan ændre eksisterende strukturer til fordel for de dårligst stillede.

borgere_narkomaner_sygeplejersker_kommuner

Kommuner, borgere og medarbejdere skal arbejde sammen om at finde de simple løsninger, der kan gøre en forskel. (Foto: Shutterstock)

Løsninger skal findes i hver kommune

Spørgsmålet er dog, om denne metode kan stå alene.

Som vi ser det, rummer kommunerne ikke blot udfordringer med social ulighed i sundhed, men langt hen ad vejen også svaret på, hvordan vi kan skabe mere lighed i sundhed i Danmark.

I en tid, hvor vi diskuterer udviklingen af det nære sundhedsvæsen, er det afgørende, at kommunerne kommer til at spille en større rolle i forhold til at reducere den sociale ulighed i sundhed.

Det er kommunerne, som er tætte på borgeren og ved, hvad der skal til for at skabe sundhed og livskvalitet. Vil vi reducere den sociale ulighed i sundhed, skal vi have flere indsatser, der kommer nedefra. Fra kommunerne, deres fagpersoner og ikke mindst fra borgerne selv.

Involvér de medarbejdere, der møder borgerne

I projektet 'Lige Adgang til Kommunale Sundhedsydelser' valgte vi derfor en anden tilgang.

Frem for at se på den overordnede samfundsopbygning rettede vi blikket mod medarbejderne i de kommunale social- og sundhedsinstitutioner, særligt fysio- og ergoterapeuter og sygeplejersker, som i dagligdagen arbejder med udsatte borgere.

Seks kommuner og 19 af deres social- og sundhedsenheder var med i projektet. Vi brugte aktionslæring som forskningsmetode til at arbejde sammen med kommunerne om at inddrage medarbejdere og borgere i at udvikle nye lokale indsatser til at skabe lighed i sundhed.

Og hvad er aktionslæring så? Sagt helt enkelt er det en tilgang til at involvere medarbejdere og brugere – for eksempel patienter, elever eller lignende – i at planlægge og gennemføre nye mål i eksempelvis en kommune eller en privat virksomhed.

Simple problemer med simple løsninger

Det viste sig hurtigt, at de fagpersoner, der dagligt møder borgerne, godt vidste, hvordan de mest udsatte borgere kan løftes. Ofte udspringer den sociale ulighed i sundhed af simple årsager, som eksempelvis at borgerne ikke dukker op til behandling eller falder fra.

Det kan være, at borgeren ikke har penge til transport eller har svært ved at huske sine aftaler. Men det kan også bunde i sværere ting som angst, eller at de ikke føler, at de passer ind på genoptræningsholdet.

Langt hen ad vejen var der således tale om forhold, man kan gøre noget ved. Ofte meget enkelt. Men det kræver, at vi prioriterer problemet med social ulighed i sundhed og involverer dem, som ved mest om det – nemlig medarbejderne og borgerne selv – i at finde løsninger.

Projektet skabte på den måde en række resultater, der kan reducere social ulighed i det nære sundhedsvæsen.

På den ene side udviklede kommunerne nye innovative metoder og helt konkrete redskaber til at reducere social ulighed i sundhed. Projektet hjalp dermed en række borgere til bedre sundhed og livskvalitet.

På den anden side satte projektet også problemet med ulighed i sundhed på dagsordenen i de organisationer, som deltog i projektet.

Som en leder af et kommunalt genoptræningscenter sagde: »Vi har fået et ekstra sæt ’social ulighed i sundhed’-briller på, som har bidraget til at skabe tilbud og koordinere indsatser til ressourcesvage eller særligt sårbare borgere.« 

løsning_sundhed_ulighed

At fifle rundt med puslespil kan være en svær omgang, men oftest er løsningen meget simpel. Den samme analogi kan bruges i sundhedsvæsnet. (Foto: Shutterstock)

Enkle løsninger skaber bedre sundhed

Et eksempel på et resultat i projektet handler om et aktivitetscenter for ældre, som oplevede, at borgerne fandt det angstprovokerende at gå fra deres bolig til centret.

Medarbejderne kom på løsningen – et samarbejde med kommunens frivilligcenter, hvor frivillige nu følger borgere med angst fra deres bolig til aktivitetscentret.

I en anden kommune oplevede et rusmiddelcenter, at deres borgere var meget dårlige til at overholde aftaler med lægen. Her bidrog et enkelt SMS-reminder-system til, at borgerne begyndte at overholde deres aftaler.

Der var ikke nogen, som tidligere havde tænkt på, at stofbrugere også har mobiltelefoner og kan påvirkes af remindere ligesom alle os andre.

Slip medarbejdernes og borgernes viden løs

Det er selvfølgeligt klart, at mere magt til kommunerne, medarbejderne og deres borgere ikke er en magisk kugle, som med et trylleslag løser problemet med social ulighed i sundhed.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Der er i høj grad også brug for strukturelle tiltag rettet mod mental sundhed, arbejdsløshed, trivsel i folkeskolen og så videre.

Men vi kan uden tvivl komme langt, hvis vi formår at omsætte den unikke viden, der eksisterer hos medarbejdere og borgere i kommunerne, til løsninger ala dem, vi lige har beskrevet.

Det kræver mod og villighed til at påtage sig ansvaret og sætte medarbejderne og borgerne mere fri i forhold til at finde løsningerne.

Og det kræver, at medarbejdere, brugere og ledelse i kommunerne får afstemt forventningerne til hinanden.

Det kan dog sagtens lade sig gøre, og som vi kan se af resultaterne ovenfor, er gevinsterne store.

De seks kommuner, der har været med i projektet, har fået øjnene op for potentialet.

Opgaven er nu at få samtlige kommuner til at arbejde systematisk med medarbejder- og borgerinvolvering, så vi får al deres viden i spil.

Hvis vi lykkedes med det, bliver vi meget bedre til at bekæmpe social ulighed i sundhed.

Læs mere om Lige Adgang til Kommunale Sundhedsydelser her.

Videnskab.dk's manifest

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning


Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.