Vi bør undgå kønsopdelte klasser
Kønsopdelte skoler og klasser giver ikke bedre faglige resultater. Opdelingen kan desuden føre til flere fordomme kønnene imellem.

Der er ingen grund til at opdele skoleklasser i drenge og piger. (Foto: Colourbox)

Der er ingen grund til at opdele skoleklasser i drenge og piger. (Foto: Colourbox)

En skoleklasse bør omfatte begge køn, så klassen ikke kun indeholder piger eller drenge. Det mener amerikanske forskere.

»De, der former politikken, bør være klar over, at der ikke findes nogen gode studier, som tyder på, at kønsopdelte skoleklasser forbedrer elevernes faglige præstationer.«

Det skriver forskeren Diane Halpern og hendes kolleger i en ny artikel i tidsskriftet Science.

Skoler, hvor man har haft succes med at opdele kønnene, har mange af de forudsætninger, man finder hos andre gode skoler, som ikke praktiserer kønsopdeling. Det gælder blandt andet dygtige lærere og elever, der som udgangspunkt har gode forudsætninger for at opnå gode resultater, lyder det i studiet.

Findes ikke videnskabeligt grundlag for opdelt undervisning

Forskerne bag studiet mener også, at der ikke findes videnskabeligt grundlag for at sige, at piger og drenge har forskelle i hjernen, som kræver kønsdifferentieret undervisning.

Det at adskille drenge og piger kan i stedet føre til, at de udvikler kønsstereotypiske fordomme over for hinanden, og at de ikke får erfaring med samarbejde på tværs af kønnene, mener forskerne.

Halpern arbejder ved Claremont McKenna College i Californien og står bag studiet sammen med en række forskere fra flere fagområder og andre amerikanske universiteter.

Drenge klarer sig dårligere

Thomas Nordahl, der er professor i pædagogik, er enig i, at drenge og piger ikke bør have kønsopdelt undervisning.

»Disse studier stemmer overens med min egen forskning,« siger Nordahl, som i en årrække har forsket i pædagogik og klasserumsledelse.

»Drengene klarer sig meget dårligere i skolen gennem hele skoleforløbet end piger. Flere har derfor hævdet, at drengene skal være for dem selv og få særskilt undervisning,« siger han.

I en undersøgelse fra 2000, udført blandt 500 norske lærere i grundskolen, sagde halvdelen, at de gerne ville have rene pige- og drengeklasser i visse dele af undervisningen.

Nogle skoler i Norge har haft forsøg med kønsopdelte klasser i perioder eller i enkelte fag.

Tror ikke på generel kønsopdeling

Nordahl tror ikke på generel kønsopdeling, men er åben for, at det i enkelte fag kan være aktuelt.

»For eksempel i idræt, hvor man kan lade de fysisk orienterede drenge rase lidt ud alene,« siger han.

»Det ville være en falliterklæring at måtte opdele piger og drenge i forskellige klasser,« siger Nordahl.

Han mener, at det er kvaliteten hos læreren, der for både pigernes og drengenes vedkommende afgør, om de lærer meget.

»Det, der har noget at sige, er, om pædagogerne er gode og letforståelige. Generelt er det god pædagogik og ledelse i klasselokalet, som giver de gode resultater.

Undersøgte skoler på samme niveau

Nordahl og kollegerne har blandt andet forsket i to norske og to danske skoler, hvor pigerne og drengene får nogenlunde lige gode karakterer.

Forskerne har interviewet lærere, skolens ledelse samt elever, for at finde ud af, hvad disse skoler gør, som udjævner forskellene.

»Vi kunne se i vores studier, at man kunne bruge litteratur, som fængede drengene,« siger Nordahl.

»Visse drenge kan nemt læse engelske manualer til tekniske computerspil. Hvorfor så ikke udfordre dem i det?« siger Nordahl.

Selv om en gruppe gør det dårligere, må man ikke skille grupperne ad for at opnå gode resultater.

»Hvis man vil øge forståelsen af forskelle, skal man lære at samarbejde med alle på tværs af grupperne,« siger Thomas Nordahl.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk