Verdenskortet: Hvem bestemte, at nord er oppe, og syd er nede?
Nord kunne lige så godt være nedad, så det var Skandinavien, der lå i bunden af kortet.
kort, verdenskort, nord, syd

Umiddelbart ser dette alternative verdenskort helt forkert ud, men egentlig kunne man sagtens have portrætteret verden sådan her, for det er menneskets egen idé, at nord er opad. (Foto: Shutterstock)

Umiddelbart ser dette alternative verdenskort helt forkert ud, men egentlig kunne man sagtens have portrætteret verden sådan her, for det er menneskets egen idé, at nord er opad. (Foto: Shutterstock)

Et sted i et stort rum svæver en kugle. Til alle sider fortsætter rummet i en uendelighed.

Men alligevel har vi mennesker en klar fornemmelse af, at noget på vores lille, blå klode må være op, mens noget andet er nedad. Og vi er faktisk ret enige om, hvordan det forholder sig. Selv dem i bunden argumenterer ikke for at blive top, pointerer vores læser Ingolf:

»Når jeg hører en australier sige, 'I come from the land downunder', så vil jeg i grunden gerne vide, hvem fandt ud af, hvad der var op og ned på Jordkloden, og hvornår gjorde man det? Kunne det i grunden ikke lige så godt være omvendt?«

Han fortæller, at han fører en konkurrence med sin svigersøn om, hvem der kan stille de bedste spørgsmål til vores brevkasse, Spørg Videnskaben. Vi kan nu konstatere, at det står 1-0 til svigerfar Ingolf. Du kan selv stille dine spørgsmål via sv@videnskab.dk.

Og lad os så komme i gang med at finde op og ned på kloden!

Hvad med kompasset?

 

Men hvad med den magnetiske nordpol? Har den ikke også indflydelse på, at nord er blevet opad?

»Det har det da. Men når det peger mod nord, så peger det også mod syd. Der er ikke noget i kompasset, der siger den ene vej og den anden vej.«

»Den geografiske nordpol og den magnetiske nordpol er ikke det samme. Der er ikke noget op og ned på kompasset, den angiver bare en retning. Så det er også et spørgsmål om tradition,« mener Thomas Theis Nielsen.

Nordstjernen viser vej

Thomas Theis Nielsen er geograf ved Roskilde Universitet. Han giver Ingolf ret i, at det i princippet kunne være ligegyldigt, hvordan kloden vender, for der er, som han siger, ikke noget op og ned i verdensrummet.

Thomas Theis Nielsen tror, der er flere grunde til, at det alligevel endte med at være sådan, vi forestiller os verden. Den ene er, at man kan finde vej med Nordstjernen.

»Nordstjernen har mennesket siddet og kigget op på i tusind år. Vi har fattet, at den står nogenlunde stille, og vi kan finde vej ved hjælp af den. Derfra har det været oplagt, at det var den vej, vores kort kom til at vende. Men der ikke er noget rigtigt og forkert her. Der er en tradition, at nord er blevet til op.«

Også her var antikken foran

En anden grund er, at den kortlægningstradition, vi nu engang har, er udviklet fra antikken og frem på den nordlige halvkugle.

Det første kort, vi kender til, der for alvor danner skole, er den græske videnskabsmand Ptolemæus’. Her ser man afbilledet den verden, som grækerne dengang kendte til.

»Der har formodentlig været kort inden Ptolemæus, men han er den første, der laver et kort over en større sammenhæng, såsom Middelhavet. Kortet vil vi i dag opfatte som et nord-sydvendt kort. Ptolemæus har også nogenlunde styr på størrelsesforholdene landene mellem i middelhavsområdet,« siger Thomas Theis Nielsen.

Man kender til gamle kort fra Korea, der er vendt mod nord. Her har man formodentlig også fundet vej ved hjælp af Nordstjernen. Men det er nok ikke så meget en vestlig tradition, som det er en nordlig halvkugle-tradition, påpeger forskeren. Derfor vender nord opad, når man forestiller sig verden.

ptolomæus verdenskort

Dette kort er fra midten af 1500-tallet, men det er baseret på Jacobus Angelus' latinske oversættelse fra 1406 af Maximus Planudes' 1300-tals genopdagelse af græske manuskripter til Ptolomæus' mesterværk 'Geografi' fra det andet århundrede. (Illustration: Harleian MS 7182, ff 58–59/CC0)

Kort afspejler, hvem vi er

 

I Middelalderen mente man, at verdens centrum var Jerusalem, hvorfor kortet vendte mod øst. Verdenskort blev dengang mest brugt som illustration i for eksempel bibler. Dermed blev de et kort over verdens metafysiske indretning fremfor den geografiske.

På muslimske kort kan toppen også østpå, hvor man vender sig mod Asien, Mellemøsten og særligt Mekka.

Ofte tegnes kortene, så det vigtigste er tydeligst. Kinesiske kort har Kina i centrum. Men det mest kendte og benyttede kort – Mercator-projektionen – gør Afrika langt mindre, end det er, og Europa meget større.

Det har fået flere kritikere til at kalde verdenskortet for eurocentrisk. Du kan læse meget mere i denne artikel: Krigen om verdenskortet: Hvordan skal verden se ud?

Vi opdagede verden i 1500-tallet

Videnskab.dk hiver også fat i Michael Harbsmeier, der er emeriteret historieprofessor ved Roskilde Universitet. Han hjælper med at bringe os fra Ptolemæus hele vejen frem til i dag.

Kartografer har gennem historien givet os en forestilling om, hvordan kloden så ud. De er videnskabsmænd, der har specialiseret sig i at tegne verdenskort.

Ifølge Michael Harbsmeier stammer det moderne verdenskort fra særligt tre begivenheder. Slutresultatet er det verdensbillede, vi kender i dag, hvor nord altså vender opad.

1. Opdagelsen af Amerika

Man har siden antikken haft en nogenlunde idé om, hvor stor kloden er. Men man vidste ikke, hvor meget vand der var, hvis man skulle hele vejen rundt, påpeger Michael Harbsmeier.

»Havde Columbus ikke misforstået det, var han aldrig taget afsted. Hvis han havde vidst, hvor langt der var til Asien, hvor han troede han skulle hen, ville han have tænkt sig om en ekstra gang,« griner professoren.

Opdagelsen af Amerika i 1492 førte til, at man tilføjede kontinentet til verdenskortet. Eurasien endte dermed til højre og Amerika til venstre. Det er en konvention, der kommer efter Christopher Columbus.

Dette ser man hos den tyske kartograf Matin Waldseemüller. Hans verdenskort fra 1507 er det dyreste i verden. USA's nationalbibliotek, Library of Congress, købte det for den nette sum af 10 millioner dollar (godt 60 millioner kroner) af en tysk prins i 2003. Det er første gang, at et samlet Amerika figurer på et kort. Af flere kaldes Waldseemüller-kortet for Amerikas fødselsattest, skriver the Atlantic.

 

waltseemullerkort

Opdagelsen af verden gik rivende stærkt i 1500-tallet. Det ser ud til, at Martin Waldseemüller lige nåede at få Kap det Gode Håb med på verdenskortet fra 1507. Hvis du klikker på billedet, kan du zoome ind på det. (Illustration: Library of Congress

2. En konference om afstanden fra Portugal og Spanien til Mollukkerne

Så langt så godt. Nu kendte europæerne til klodens udseende. Men størrelsen kom man først for alvor nær under en konference i 1529.

Forinden havde Guds udsending på jord, paven, udstedt et dekret, der delte kloden i to. Den ene tilhørte Spanien, mens den anden tilhørte Portugal. Og det udgjorde et problem for de megalomane europæere. 

»Molukkerne i Indonesien er stridspunktet. Ø-gruppen vil både spanierne og portugiserne have krav på. Så skal de regne ud, hvor langt der præcist er fra Lissabon, så man kan bestemme med basis på kort, hvem der ejer Molukkerne,« siger Michael Harbsmeier med noget, der lyder som et skævt smil på den anden side af telefonlinjen.

Molukkerne udgjorde en guldgrube for nogle af datidens fineste handelsvarer. De blev da også dengang slet og ret omtalt som krydderi-øerne.

»Spanierne og portugiserne afholdt en kæmpe konference med geografer, der skændtes i ugevis med hver deres beregninger. Der havde de en meget konkret anledning til at blive rigtig præcise for at finde den ene vej til den anden. Det var nemlig afgørende for, om Portugal kunne bevare monopol på krydderihandelen.«

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Det var altså kampen om krydret mad, der lærte europæerne, hvor langt der cirka var fra den ene ende af kloden til den anden.

Men det verdenskort, de fleste af os kender til i dag, blev til på baggrund af en anden kamp – denne gang om Gud.

3. Den europæiske borgerkrig

»Under den europæiske borgerkrig i 1500-tallet var der brug for præcise kort, så man kunne have et overblik over fronterne. Noget, alle parter skulle forpligte sig til. Reformerte, protestanter, katolikker. Kartografi bliver videnskab uden kontrol fra en religiøs autoritet«, fortæller Michael Harbsmeier.

Det var den flamske matematiker og kosmograf Gerardus Mercator, der udviklede nye metoder til at tegne klodens afstande.

Mercator forsøgte at få kloden ned på fladt papir, så skibene kunne navigere efter kortet. Resultatet var så godt, at man kunne tegne en streg fra Danmark til USA og rejse efter den, fortæller Michael Harbsmeier.

Mercator-kortet nåede vid udbredelse i en verden af søfarere og handelsmænd. Her var nord opad, så man i stjerneklare nætter kunne vende det mod stjernen og finde vej over verdenshavene.

mercatorkort

Mercatorkortet fra 1569 bruger avanceret matematik til at beregne vinkler og breddegrader, så skibe kan navigere efter det. Metoden danner grundlag for moderne verdenskort som det, du kan se her. (Illustration: Alvesgaspar/CC By 3.0

Derfor er nord opad

I mellemtiden har man også tegnet kort i resten af verden, men på ingen måde lige så systematisk som i Europa, der jo havde Nordstjernen at orientere sig efter. Det skyldes formentlig, at europæerne var så forhippede på at udforske og erobre verden, siger Michael Harbsmeier.

Mercator-projektionen beskyldes da også for at rumme noget så grumt som en eurocentrisk verdensanskuelse. Det kan der sagtens være noget om, siger Thomas Theis Nielsen.

»Det har nok passet ind i den verdensanskuelse, man havde dengang, at europæerne var i toppen, og resten var i bunden, men det er ikke, fordi Mercator har tegnet kortet for at motivere folk til at sejle til Afrika og gøre folk til slaver,« forklarer Thomas Theis Nielsen.  

Man kan ikke lykkes med at lægge en kugle på en plan flade, uden at nogle af proportionerne forvrænges. Så man må prioritere. Derfor ser det på mange verdenskort ud, som om Grønland er 14 gange større end Afrika.

Uagtet polemikken (som du kan læse meget mere om her) har Mercator-kortet måske også etableret en skæv idé om, hvordan verden ser ud i dig. Det kan du teste på denne hjemmeside, hvor det er muligt at sammenligne nationers størrelsesforhold afhængig af, hvor de er placeret på Mercators flade klode. 

Danmark bliver for eksempel ganske stor, hvis man flytter os op til Grønland. 

Tak, Ingolf! 
ingolf og svigersøn

»Vi snakkede for langt tid siden om, hvem af os der kunne finde på et spørgsmål til videnskab.dk som kunne udløse en t-shirt. Jeg vandt.  Men han vrider stadigvæk hjernen for at finde ud af, hvordan han kan udligne,« fortæller Ingolf. Her ses sejrsherren sammen med svigersønnen Finn,

Endnu en gang skal der lyde et tak til vores læser Ingolf for det gode spørgsmål. Måske svigersønnen inden længe selv finder på et spørgsmål, som journalisterne her på redaktionen kan stille til Danmarks klogeste hoveder. 

Du kan også selv stille et spørgsmål til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk. Husk, at der er en lækker T-shirt på højkant! 

Læs svarene på vores mange andre læsespørgsmål her. Der kan du blandt andet finde svaret på, hvorfor Asien bruger skrifttegn. Eller hvad der sker, hvis man affyrer en pistol i rummet

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.