Verdens ældste undersøiske by
VIDEO: Den græske by Pavlopetri, som sank i havet omkring år 1000 f.kr, var befolket langt tidligere end hidtil antaget. ’Det er verdens ældste undersøiske by,’ siger arkæolog.

Undersøgelser af fund på havbunden i Pavlopetri. (Foto: University of Nottingham)

Undersøgelser af fund på havbunden i Pavlopetri. (Foto: University of Nottingham)

I løbet af sommeren har dyk og undersøgelser afdækket 150 kvadratmeter med bygninger og blandt andet potteskår i ruinbyen Pavlopetri, der ligger gemt væk under de azurblå bølger i det græske øhav.

Fundene antyder, at byen eksisterede gennem hele bronzealderen; fra mindst år 2800 f.v.t. til år 1100 f.v.t.

Formentlig er dette kun starten på en serie nye opdagelser i og omkring Pavlopetri. Bevægelser i sandet på havbunden gør, at forskerne efter alt at dømme vil få nye overraskelser; de kan aldrig helt vide, hvad der venter dem.

Opdagelserne indtil nu gør, at de engelske og græske forskere kan tilbagedatere bosættelsen med 1.200 år, så der er grundlag for at sige, at byen var befolket allerede for omkring 5000 år siden.

Unik struktur

»Der er ikke længere nogen tvivl om, at dette er den ældste undersøiske by i verden,« mener undervandsarkæolog Jon Henderson fra University of Nottingham.

»Nu findes der andre ældre sunkne bopladser i verden, men ingen af dem har en by-struktur i samme grad som Pavlopetri. Derfor er den også så enestående,« fortsætter Henderson ifølge avisen 'The Guardian'.

Ruinerne af byen hviler under bølgerne udenfor den sydlige kyst af Lakonia på Peloponnes i Grækenland, blot 50 meter fra strandkanten. Og kun få meter under overfladen.

I år er det første gang nogen har fået tilladelse af de græske myndigheder til at dykke ned til ruinerne, siden Pavlopetri for 42 år siden blev sat på det undersøiske kort af Nicholas Flemming.

Se dyk, arbejdsmetoder og interview med blandt andet Flemming nedenfor. (Video fra University of Nottingham, lagt ud på YouTube)

 

Nicholas Flemming arbejder fortsat med undervandsarkæologi, og har desuden fået en rolle i det igangværende projekt. Der skal nu dykkes i fire-fem år, for at finde ud af mere om de mennesker, som boede der, og det samfund, de levede i, oplyser BBC.

»Vi kan studere hvordan byen også blev brugt som havn, og hvordan handlen foregik,« siger Flemming i en video fra University of Nottingham.

Tempellignende bygning

Da byen sank, formodentlig omkring år 1000 f.v.t., tog den sine hemmeligheder med sig i havet.

Men forskerne har allerede afdækket ganske meget, blandt andet en næsten komplet by-struktur. Der er tale om 9.000 kvadratmeter med bygninger, gårdspladser, hovedgader, udhuggede gravmonumenter i sten og religiøse strukturer.

Det, som hidtil har overrasket forskerne mest, er opdagelsen af en form for tempel. Ruinerne vidner om, at strukturen må have været monumental, med en stor rektangulær hall på omkring 30 meter.

Formen og størrelsen gør ,at forskerne også antager, at byen var befolket af en elite, noget som i så fald gav byen en høj status.

Desuden har man fundet tusindvis af potteskår på havbunden. 80 procent af keramikfundene stammer fra tidlig bronzealder, eller helt tilbage fra slutningen af stenalderen, noget som altså peger mod at byen var befolket for omkring 5000 år siden.

Hvorfor sank byen?

Forsker dykker ned til et af de nye områder som blev opdaget i sommers, i den undersøiske by Pavlopetri udfor sydkysten af Grækenland. (Foto: University of Nottingham)

Pavlopetri er forblevet uberørt, efter den blev opslugt af havet, og fremstår derfor som en form for 'øjebliksbillede' fra fortiden.

Hvorfor byen endte under havets overflade, er fortsat et mysterium, men fagfolkene har et par teorier.

De inkluderer forandringer i havniveauet, at jorden brat er sunket på grund af jordskælv, eller at en tsunami ramte byen.

»Sandsynligvis er det en kombination af de to første,« siger Dimitris Sakellariou, fra det græske institut for oceanografi til 'The Guardian'.

Her i videoen fortæller undervandsarkæolog Jon Henderson lidt mere om projektet, som han håber vil køre over fem år. (Video fra University of Nottingham, lagt ud på YouTube)

 

Forskningen er et samarbejde mellem det engelske universitet, og det græske Ephorate of Underwater Antiquities of the Hellenic Ministry of Culture.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk