Verdens ældste intakte skibsvrag opdaget efter 2.400 år på havbunden
skibsvrag

Skibet blev undersøgt af to fjernstyrede undervandsfartøjer. (Foto: BLACK SEA MAP EEF EXPEDITIONS)

Skibet blev undersøgt af to fjernstyrede undervandsfartøjer. (Foto: BLACK SEA MAP EEF EXPEDITIONS)

Kilde: 
23 oktober 2018

Forskere har netop fundet, hvad, de mener, er verdens ældste intakte skibsvrag. Det ligger begravet i mere end to kilometer dybt havvand ud for Bulgariens kyst.

Sådan skriver BBC News.

For skibets opdagere var det »som at rejse tilbage i tiden,« da det 23 meter lange, velbevarede skrog tonede frem på havbunden.

Vragets gode stand skyldes, at vandet i dette område er uden ilt og derfor ikke giver mulighed for forrådnelse. Desuden er der ikke meget, der kan forstyrre i over 2.000 meters dybde - ej heller dykkere på skattejagt.

Resultatet er, at detaljer som skibets mast og ro-bænke er intakte.

sortehavet oldtid grækenland skibsvrag handelsskib verdens ældste intakte vrag

Skibsvragets placering er markeret med en rød prik. (Billede: Google Maps)

Skibet dateres til omkring 400 år f.v.t. og har muligvis været en type af handelsskib, som ifølge forskere kun før har været set malet på græske potter fra oldtiden.

Opdagelsens ledende forsker havde aldrig troet det muligt, at et skibsvrag fra oldtiden kunne bevares så længe.

»Dette vil ændre vores forståelse for skibsbygning og søfart i oldtiden,« siger Jon Adams, der er professor ved Archaeology, University of Southampton, UK, til The Guardian.

Fundet skete i forbindelse med et projekt, der de seneste tre år har gennemsøgt Sortehavets dyb, for at kortlægge forhistoriske havstigninger.

Arkæologerne har ikke haft mulighed for at undersøge, hvad der gemmer sig i skibets last.

For eksempel ville de kunne bruge gamle vinflasker ombord på skibet som et praj om, hvor skibet er kommet fra.

naa

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.