Verden står i en vandkrise: Sådan løser vi den
Professor peger på seks mulige løsninger, der tæller alt fra at spare på vandet til at afsalte havvand.
vandkrise_loesninger_optimized.

40 procent af verdens befolkning lever i dag i områder med stort pres på vandressourcerne. (Foto: Shutterstock)

40 procent af verdens befolkning lever i dag i områder med stort pres på vandressourcerne. (Foto: Shutterstock)

Mangel på ferskvand er én af de største globale udfordringer.

Omtrent 40 procent af verdens befolkning bor i områder, hvor der mangler vand.

Og det internationale diskussionsforum for regeringschefer og erhvervsledere, World Economic Forum, har i flere år peget på ‘vandkriser' som en af de helt store trusler –  sågar før terrorangreb, fødevaresikkerhed og finansielle kriser.

Derudover betyder klimaforandringer og de rekordhøje temperaturer, vi flere steder i verden er vidne til lige nu, at mange områder, der i dag er ramt af vandknaphed, vil tørre yderligere ud og blive hårdere ramt. Andre – og færre – områder, der i dag er tørre, vil få mere nedbør og derfor mindre vandstress.

Det kan lyde en anelse dystert. Men den gode nyhed er, at der faktisk bliver forsket i forskellige måder at få bugt med vandkrisen.

Sammen med professor emeritus hos GEUS Jens Christian Refsgaard ser Videnskab.dk nærmere på seks mulige løsninger på vandkrisen. 

1. Vi skal spare på vandet

Vi starter med en af de lavthængende løsninger: At blive bedre til at spare på vandet.

»Først er fremmest er vi nødt til at betragte vand som en begrænset ressource, som vi ikke længere kan tillade os at fråse med,« understreger Jens Christian Refsgaard, der er tilknyttet GEUS og i store dele af sin forskningskarriere har beskæftiget sig med forvaltning af vand.

Flere steder i verden bliver vand klattet væk i byer, da der for det meste flyder nyt vand ud af hanen. Her kan andre lande faktisk lære lidt af Danmark.

For mens verdens vandforbrug er steget støt over de seneste årtier, har vi i Danmark formået at nedbringe vores forbrug af vand per indbygger de seneste 40 år, uden det har kostet på velfærden, forklarer Jens Christian Refsgaard.

Det er blandt andet sket ved at skrue på vandpriserne.

»I Danmark har vi hævet prisen voldsomt, og det hænger sammen med, at der skulle laves spildevandsanlæg i 80’erne. Siden da er prisen så steget med omkring en faktor fem, mens vores vandforbrug er faldet med 30-40 procent.«

»En højere vandpris betyder, at folk bliver opmærksomme på deres vandforbrug, fordi det rent faktisk kan betale sig at spare på vandet.«

Stiger prisen på vand, kan det være med til at skabe en efterspørgsel på vandbesparende teknologier som vandspare-brusere, vandspare-opvaskemaskiner/vaskemaskiner og andre vandbesparende teknologier. 

Et råd, der også kan betale sig på den lange bane, vil derfor være at udskifte det gamle toilet eller vaskemaskinen med en nyere model, som bruger markant mindre vand. Men det gør det ikke alene.

»At mindske vandforbruget er meget mere kompliceret end blot teknologiske fix. Den kan få os et stykke, men det handler i høj grad om at rejse opmærksomhed omkring vand som en ressource. For nogle steder koster vand ikke særlig meget, og derfor betyder det ikke i lige så høj grad noget, om vandet løber for eksempel, eller cisternen løber konstant.«

Det skal imidlertid tilføjes, at den løsning ikke nødvendigvis kan overføre til lande i hele verden, hvorfor der også vil være brug for at komme omkring andre løsninger. 
 

vandforbrug_i_dag

På globalt plan ventes vandforbruget at stige de kommende år, i takt med vi bliver flere mennesker. Særlig landbruget kræver meget vand, og de velstående lande bruger betydelig mere vand, end udviklingslandene. (Foto: UNEP/GRID-Arendal Philippe Rekacewicz, UNEP/GRID-Arendal)

2. Vandet skal bruges, hvor det giver mest værdi

For vi skal ikke bare bruge mindre vand, vi skal også blive bedre til at bruge vandet, hvor det giver mest værdi for samfundet.

Først og fremmest kan man beslutte, hvor meget af det tilgængelige rene vand der må bruges til vandforsyning i byer, vanding af afgrøder eller industri.

I Californien handler landmænd blandt andet med vand ejet af private selskaber, der blandt andet lever af at sælge vand, hvilket mediet Zetland tidligere har beskrevet. 

Dernæst kan man skelne mellem kvaliteten af vand og sikre sig, at drikkevand af god kvalitet i hvert fald ikke går til spilde til andre formål.

Grundvandet, som vi fisker op fra undergrunden, har højest værdi, og det skal således bruges til husholdning og industri, hvor rent vand er nødvendigt.

For eksempel går to tredjedele af ferskvandsforbruget på globalt plan til at vande afgrøder – altså landbruget. Her kan man med fordel bruge andre former for vand – flere afgrøder kan nemlig godt tåle mere beskidt vand, uden det påvirker kvalitet og sundhed.

Derudover kan man det være en god idé at se sig om efter afgrøder, der ikke kræver så meget vand, forklarer Jens Christian Refsgaard. 

På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om forskning, der viser, at en sund kost, hvor man skærer de store, røde bøffer fra, kan sænke vandforbruget for fødevarer med helt op til 55 procent. Og til bare én mandel går der for eksempel omkring fire liter vand.

Jens Christian Refsgaard understreger dog, at det ikke kun er landbruget, men også industrien – for eksempel bomuld til tøjindustrien –  der sluger meget vand, og igen vender han tilbage til prisen på vand.

»I Danmark har vi haft en industri, der brugte meget vand. Så begyndte det at blive dyrere at bruge vand, og det betød, man blev man bedre til at genbruge vandet. Så hvis man nu sætter en højere pris på vand, ville det måske være en bedre måde at bruge lidt flere på at optimere processerne.«

3. Regnvand skal samles op

Mens vi anstrenger os for at hive vand op fra undergrunden, pøser det hvert år ned med tonsvis af regnvand fra skyerne. Det skal vi være bedre til at samle op og bruge.

I Danmark er det endnu ikke noget, vi har dyrket så meget, da vi allerede er gode til at spare på vandet. Men Australien er et eksempel på et land, hvor flere borgere har installeret systemer på taget, som leder regnvandet ned i en stor beholder.

På den måde kan man spare på det dyrebare grundvand, der kommer ud af hanen, og bruge tagvand til toiletskyl og til at vande haven med.

»Det er noget, vi kommer til at se mere til de næste par årtier, både i Danmark, men også i lande, hvor der er større problemer med vandknaphed,« siger Jens Christian Refsgaard.

Red Verden: Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

4. Spildevand kan cirkuleres rundt

At spare på vandet, bruge det fornuftigt og samle regnvand op er måske nogle råd, du har hørt før.

Nu bliver det en anelse mere teknisk og mere vanskeligt: For de steder, hvor der er vandknaphed, er der brug for at recirkulere det vand, man bruger fra husholdninger, så det bliver sendt tilbage i systemet.

Det kan gøres ved, at:

  1. Man skiller vand og skidt ved at hælde vandet ud på jorden og lader det sive ned som grundvand – det er der en renseeffekt i, så det er rent, når man igen hiver det op.
  2. ​​Man sender vandet ind i et vandværk, og så kan man få rent vand ud i den anden ende.

»Det bliver man nødt til at gøre nogle steder, fordi der er vandknaphed. Det sker nogle steder i Californien, de er begyndt at gøre det i Australien, og de bliver nødt til at gøre det i Kina, hvis de skal sikre, at vandforsyningen opretholdes fremadrettet,« mener Jens Christian Refsgaard.

Alternativet er nemlig, at spildevandet løber ud i et vandløb og til sidst ud i havet, og så er det væk.

Det er dog både dyrt og energikrævende at køre de store rensningsanlæg, og det vil typisk blive brugt i områder, hvor man er presset så hårdt, at der ikke er andre løsninger.

5. Afsaltning af havvand

Vi dribler videre til et af de hotte emner, der kan bruges, når de rene vandressourcer er udtømt: Afsaltning af havvand.

Kun 2,5 procent af verdens vandforsyning er ferskvand, mens de resterende 97,5 procent er saltvand, og i dag bruger man såkaldte desalineringsanlæg, der kan lave havvand om til drikkevand.

Ifølge Københavns Universitet findes cirka 16.000 afsaltningsanlæg i verden, fordelt på 177 lande. Et land som Israel bruger det i stor stil. Og man drikker allerede vand fra Themsen i London.

Teknologiens store akilleshæl er dog, at det kræver en hel del elektricitet at holde de store anlæg kørende med pumper og filtre.

»Til vandforsyning til husholdninger tror jeg godt, det kan være en løsning mange steder. Men det vil ikke være en løsning til de sidste totredjedele af verdens vandforbrug, der går til landbruget, der vil det være for dyrt og omstændigt at bruge.«

I økonomisk stærke lande vil befolkningen have råd til at købe dyrt drikkevand, så her vil eksempelvis afsaltning af havvand være en mulighed. Men det vil være en økonomisk umulighed i fattige lande, vurderer Jens Christian Refsgaard.

Forskere arbejder på højtryk for at finde nye og mindre energitunge metoder til at omdanne saltvand til drikkevand. Vi skal ikke længere end til Københavns Universitet for at finde et projekt, der med brug af CO2 kan omdanne havvand til drikkevand uden brug af elektricitet.

Til Videnskab.dk skriver en af forskerne bag projektet, Jiwoong Lee, at forskergruppen, sammen med et spin-off-firma, CowaTech, arbejder på at skalere teknologien op »i den nærmeste fremtid«, så det kan blive et alternativ til de nuværende løsninger. Og forhåbentlig kan de anvende CO2, som man har opsamlet fra atmosfæren, lyder det.

Hvis du selv har mod på at diskutere løsninger på de udfordringer, verden står med lige nu, så hop ind i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden. Den er gratis og åben for alle. 

6. Trække vand ud af luften

Vi er nået til teknologien i pølseenden; maskiner, der laver knastør luft om til rent vand.

På Videnskab.dk har vi beskrevet, hvordan et soldrevet apparat kan lave ørkenluft om til drikkevand.

Det er en teknologi, der på sigt kan være brugbar i landområder i det nordlige Afrika og i Mellemøsten, som praktisk talt ikke har noget grundvand, og hvor det soldrevne apparat ville kunne stå og høste vand.

I dag findes allerede maskiner, der laver fugt i luften om til drikkevand – lidt á la de affugtere, mange mennesker har stående i deres kældre.

Problemet er dog, at de kræver store mængder af energi, hvilket ikke altid er tilgængeligt i for eksempel det nordlige Afrika. Derfor arbejdere forskere nu på at lave soldrevne anlæg. 
 
Summa summarum er, at der ikke er en snuptagsløsning, der løser vandkrisen. Løsningerne vil variere fra område til område og vil være et sammenspil mellem både adfærdsændringer og teknologi.

Prototypen her er drevet af Solens stråler og laver luft til vand. Det gør den via det absorberende materiale kaldet zeolit, der er et meget porøst, klart eller hvidt mineral med glasagtig glans, som opsamler vanddamp fra luften om natten. Lige nu kan den klemme 0,8 liter vand ud per kvadratmeter solpanel. (Video: MIT)



Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.