Verber på vandring
Forskere har påvist slægtskab mellem amerikanske indianersprog og et lille, isoleret sprog fra Sibirien

Da lingvisten Edward Vajda stødte på det isolerede sibiriske sprog 'ket' i starten af 1990'erne, blev han overrasket over ligheden med sprog som han kendte fra Amerika. Den verbale struktur i ket minder kraftigt om navajo, et indianersprog udbredt blandt andet i New Mexico og Arizona.

Vajda, som arbejder ved Western Washington University i Bellingham på USA's vestkyst, mener nu at have fundet de første solide beviser på en sproglig forbindelse over Beringstrædet. For en måneds tid siden kunne forskning.no fortælle at nye beviser for menneskets tilstedeværelse på det amerikanske kontinent havde flyttet tidspunktet for den første ankomst over Beringstrædet 1000 år tilbage i tiden. Forskerne mener nu, at der har været mennesker dér i mindst 14.300 år. Vajda har altså afsløret sproglige fossiler, som er mere end 14.000 år gamle!

 

Verber over Beringstrædet

På et møde, som for nylig blev afholdt i 'Alaska Anthropological Association' i Alaska, viste Vajda hvordan sprogfamilien yeniseisk, som indeholder sproget ket, er lingvistisk beslægtet med den nordamerikanske sproggruppe na-dene, som blandt andet indeholder navajo.

 

Vajda sammenlignede verber i ket og na-dene, og viste hvordan tonen i ket-ord opstår fra samme konsonantskift som i tilsvarende na-dene-ord. Han påviste også ligheder i ord. Kets nuværende ord for myg udtales for eksempel 'soo-i'. Gamle indianersprog har 'tsoo-i' for samme insekt. Lingvister, antropologer og arkæologer har længe haft mistanke om, at der skulle findes sproglige forbindelser mellem de to sprog, men har indtil nu ikke kunnet føre dem sammen.

 

Et specielt folkeslag

Både lingvistisk og antropologisk er ket-folket et af de mest specielle i Asien. De er den eneste tilbageværende af en meget gammel folkegruppe man tror har levet over store del af det centrale, sydlige Sibirien. Idag findes der omkring 1100 ket, de fleste lever øst for den mellemste del af Yenisei floden.

 

Indtil for et par hundrede år siden havde ket-folket selskab af andre, beslægtede folkslag. Yenseniske folk som kott, assan, baikot og pumpokol, som alle levede længere sydpå langs floden. Men alle disse er nu assimileret i den almindelige sibiriske befolkning, og kulturerne er ophørt med at eksistere.

Forskerne tror at de yenseniske folkeslag er efterkommere af nogle af de første mennesker som trængte ind i Sibirien, mens de andre folkeslag i området formentlig er efterkommere af senere tiders indvandrere. DNA-studier viser at ket-folket er fjernt beslægtet med folk i Sydøst-Asien, som tibetanere, burmesere og andre. Der er ikke påvist noget lignende slægtskab for andre sibiriske folk.

 

Kun 600 taler ket

Rent lingvistisk er de om muligt endnu særere. Sproget ket tales i dag af blot 600 mennesker, og det er vidt forskelligt fra alle andre sibiriske sprog. Sprogforskerne tror der eksisterede et proto-yensenisk sprog for 2000 år siden, som kan være beslægtet med meget spredte og isolerede sprog som baskisk her i Europa og burushaski fra det nordlige Indien, enkelte ældgamle sprog fra Kaukasus, samt tibetansk og kinesisk. Hvis alle disse sprog stammer fra det samme ursprog, må dette have eksisteret for mere end 20.000 år siden. Og nu er der altså påvist en forbindelse med sprog som har spredt sig over Beringstrædet og ind i den nye verden - altså indianernes første sprog.

 

 

Sproget forsvinder

Mens ket-folket tidligere var nomader, lever de nu bofast i landsbyer langs Yenisei floden. Formelt set er de kristne, men de har shamanistiske elementer i deres tro. Mens næsten alle de 1100 ket taler russisk, er der altså blot omkring 600 som stadigvæk behersker ket. Under perestrojkaen for knapt 20 år siden udviklede de russiske myndigheder et kyrillisk alfabet for ket, og der undervises i dag i sproget på de tre første klassetrin i den lokale grundskole. Alligevel taber ket terræn i forhold til russisk, og sprogforskerne tvivler på at det vil overleve i mere end et par generationer, før det er totalt opslugt af omgivelserne.

 

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk