Velkommen tilbage fra ferien: Her er sommerens vigtigste videnskabsnyheder
Indhent det forsømte, og læs vores hurtige overblik, over hvad der har rørt sig inden for videnskaben i løbet af sommeren.
Videnskab.dk ferie nyheder

Man kan let komme til at drømme sig væk, i dagene efter at ferien er forbi. Lad videnskaben vise dig vejen tilbage til virkeligheden. (Foto: Shutterstock)

Man kan let komme til at drømme sig væk, i dagene efter at ferien er forbi. Lad videnskaben vise dig vejen tilbage til virkeligheden. (Foto: Shutterstock)

Sommerferien er ved at være forbi, og de fleste er efterhånden vendt tilbage til skolebænken eller arbejdspladsen.

I løbet af ferien har du måske ikke haft mulighed for at følge med her på siden, som du ellers plejer.

Derfor bringer vi her et lille overblik over de mest spændende historier, som vi har bragt i løbet af sommeren - der har nemlig været mange gode!

Danmarkshistorien skal måske omskrives

Den danske sommer kan ofte være en anelse stille. Men så er det godt, at man kan skrue tiden tilbage, til dengang der skete noget.

Således kunne vi i løbet af sommeren beskrive en lang række interessante opdagelser, der måske kan være med til at omskrive de danske historiebøger.

Blandt andet har et studie afsløret, hvordan handel med andre lande førte til, at bronzealderen kunne opstå i det metalfattige Danmark.

Og så har amatørarkæologer udstyret med metaldetektorere været med til at kortlægge jernalderens kulturelle kraftcentre.

Vikingerne er heller ikke gået vores næse forbi i løbet af sommeren.

Forskere er blandt andet kommet frem til, at vikingemænd og vikingekvinder muligvis ikke var så opdelte, som vi går og tror - i hvert fald havde vikingemænd også køkkenudstyr med i graven. Og så har man endelig fundet ud af, hvordan vikingeskjoldene så ud.

Vikinge skjolde hvordan så de ud

Forskerne, der har undersøgt, hvordan vikingeskjoldene så ud, er ved at konstruere verdens første autentiske vikingeskjolde. (Foto: Tom Jersø/ Projekt Vikingeskjoldet)

Voldsomt varmt vejr

Vi fik nævnt før, at sommeren har været en anelse kedelig. Men én ting, har alligevel overrasket: Vejret har været varmt. Rigtig varmt.

Dog er det egentlig ikke så overraskende igen, når man læser om disse visuelle grafer, der på en meget simpel måde viser, hvor voldsomt Jordens temperaturer er steget de senere år.

For at bremse klimaforandringerne skal vi til at ændre vores madvaner og omlægge landbruget. Det har en ny rapport fra FN’s klimapanel afsløret.

Her skriver de blandt andet, at vi skal spise mindre kød, reducere vores madspild, og at der skal plantes mere og fældes mindre skov.

Men er det for sent at redde klimaet? En forsker har ihvertfald skrevet, at vi mennesker virker fast besluttede på at tilintetgøre os selv. 

klimaforandringer temperaturstigning graf

Illustrationen her visualiserer ved hjælp af farver Jordens gennemsnitlige temperaturer fra 1850 og frem til i dag. (Illustrationen: Ed Hawkins, Showyourstripes.info)

Gamle og ulykkelige?

Mennesker er tilsyneladende en anelse selvdestruktive.

Det hænger måske sammen med, at vi i virkeligheden ikke er skabt til at være lykkelige, som du også har kunnet læse i løbet af sommeren.

Lykkelige eller ej, så bliver vi ihvertfald ældre og ældre.

Det er en række forskere kommet frem til, og det skyldes blandt andet, at sundhedssystemet er blev forbedret. 

Vi kunne muligvis blive endnu ældre, hvis vi ligesom planter var immune overfor kræft.

Det kan du læse om i denne artikel, der også beskriver, hvordan atomulykken i Tjernobyl var en god nyhed for det lokale planteliv, da planterne ikke tog skade af strålingen og fik mere plads til at udfolde sig.

Light champagne og skæve kædehjul

Vi vender blikket fra det kommunistiske Sovjet til Vesteuropa. For i år blev der igen cyklet på livet løs under Tour de France, hvilket vi i løbet af Touren skrev om dagligt.

Her kunne du blandt andet læse, hvorfor det er en god ide, at rytterne står op og cykler, samt hvorfor de har skæve kædehjul på cyklen.

Og du har også kunnet læse om, hvorfor man som rytter nok bør holde sig til den alkoholfri champagne, når man står på præmiepodiet og fremviser den gule trøje.

Og så har vi taget et kig tilbage på, hvordan man forsøgte at forklare Lance Armstrongs dominans, før han blev afsløret i at dope sig.

Tour de France forskning

Der er en helt særlig grund til, at professionelle cykelryttere foretrækker at stå op. (Foto: Shutterstock)

»One small step for man...« 

Lance er ikke den eneste Armstrong, som vi har skrevet om i løbet af sommeren.

20. juli 1969 vandt Neil Armstrong et andet kapløb, da han betrådte Månen som det første menneske nogensinde. Vi fejrede månelandingens 50-års jubilæum med en artikel om, hvilken betydning månekapløbet har haft for vores samfund.

Og så har vi også beskrevet rumteleskopet Cheops, der snart indleder sin rumrejse i jagten på liv.

Cheops skal undersøge såkalde exoplaneter, som har forhold, der minder om Jordens, og som muligvis også kan huse biologisk liv.

Du behøver dog ikke selv at begive dig ud på en rumrejse for at opleve lidt kosmisk magi. For som vi skrev om i sidste uge, havde man for et par dage siden mulighed for at opleve meteorsværmen Perseiderne fra sin egen baghave.

Og selvom antallet af stjerneskud havde sit maksimum 12.-13. august, afføder Perseiderne stjerneskud helt fra 17. juli og frem til 24. august, så du kan stadig nå at ønske.

Velkommen tilbage fra ferien - og god læselyst!

månelanding armstrong 50 år siden jubilæum

For 50 år siden sad mennesker verden over klistret til TV-skærmene og fulgte med, da Neil Armstrong som det første menneske nogensinde trådte ud på månen. (Foto: Shutterstock)

LÆS OGSÅ: Nyd din sommerferie! Dine forfædre har kæmpet for den

LÆS OGSÅ: Ferie gør dig tungere - og sundere

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver jeg syg, når jeg har fri?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.