Velgørenhed: Danskerne lover penge, men 'glemmer' at overføre
Indsamling fra dør til dør møder ældre kvinde, der donerer

I mødet med velgørenhedsindsamlinger lover mange danskere, at de vil donere 'senere' - men mange får det ikke gjort. En slags »motiveret forglemmelse«, mener dansk forsker. (Foto: Shutterstock)

I mødet med velgørenhedsindsamlinger lover mange danskere, at de vil donere 'senere' - men mange får det ikke gjort. En slags »motiveret forglemmelse«, mener dansk forsker. (Foto: Shutterstock)

09 november 2022

Da frivillige for Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling søndag d. 6. november gik fra dør til dør, var der en del danskere, der måtte pakke alle de sædvanlige småmønter væk igen.

Årets indsamling var nemlig kontantløs og tog kun imod donationer via MobilePay og SMS.

Det er ikke så underligt, at indsamlinger fra dør til dør udvikler sig i takt med tiden, men et nyt studie fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet tyder på, at den nye måde at gøre det på har i hvert fald én faldgrube.

Over halvdelen af lovede digitale donationer til velgørenhed bliver nemlig 'glemt', når indsamlerne er gået igen.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Socialt pres og moralsk binding


I studiet undersøgte forskerne, hvordan socialt pres og såkaldt moralsk binding virker på danskerne, når dørklokken lyder.

De gik derfor med rundt til en indsamling, og de, der lovede at donere senere, blev delt op i tre grupper:

  • Én gruppe blev spurgt, hvor meget de ønskede at bidrage med
  • Én gruppe blev bedt om at skrive det konkrete beløb ned
  • Én gruppe blev ikke bedt om noget yderligere

Forskerne kunne konstatere, at den moralske binding havde en effekt.

Henholdsvis 36 procent og 44 procent af de, der gav tilsagn til et bestemt beløb enten mundtligt eller skriftligt, endte med at donere.

Blandt de, der intet tilsagn gav, var det kun 23 procent.

Det har længe været et problem for diverse velgørenhedsorganisationer, at folk med døren på klem lovede indsamlerne at donere 'lidt senere', for så aldrig at få det gjort - ifølge det nye studie er der tale om hele 60 procent.

Nogle af de 'glemte' overførsler er sandsynligvis forglemmelser, men ifølge hovedforfatter Toke Reinholdt Fosgaard er der også en del »motiverede forglemmelser«, så vi undgår moralsk ubehag uden at få ondt i pengepungen.

»Lidt sat på spidsen, så giver folk grundlæggende, når de bliver spurgt, fordi de får en negativ oplevelse, hvis de siger nej,« forklarer Toke Reinholdt Fosgaard i pressemeddelelsen.

»Vi vil gerne være sociale og opføre os socialt acceptabelt, når vi bliver spurgt om et bidrag, men ofte har vi også det omvendte motiv, at vi gerne vil holde på pengene, hvis vi kan slippe afsted med det på en socialt acceptabel måde,« konstaterer forskeren.

Til gengæld leverer studiet også et plaster på såret på velgørenhedsorganisationerne: De digitale donationer, der faktisk bliver sendt afsted, er i gennemsnit væsentligt højere end de kontante.

Mens folk i snit kunne få 52 kroner op ad lommen i mønter og sedler, blev der gennemsnitligt sendt 65 kroner afsted for hver MobilePay- eller SMS-donation.

Ud fra disse konklusioner har forskerne bag en klar opfordring til indsamlere: Fasthold folk, der udviser interesse for at donere, til de har gjort det.

Men kan det ikke ses som uetisk?

»Hvis det er, så er al velgørenhed uetisk, for det er og har altid været et socialt pres, som gør sig gældende,« siger Toke Reinholt Fosgaard.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Economic Behavior & Organization.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.