Ud med dyr elvarme og ind med billig varme fra varmepumper.

Sådan lyder en del af regeringens opskrift på at gøre Danmark mere grøn og få danskerne til at bruge mindre energi – og mange har taget ideen til sig: Rundt om i landet hænger 75.000 varmepumper, der henter varme ind fra luften uden for murene.

Billig energi sætter fut i sommerhusejerne

Nu viser dansk forskning meget overraskende, at varmepumper langt fra altid sænker energiforbruget.

Mange af os bliver tværtimod så begejstrede for den billige energi fra de effektive pumper, at vi bare fyrer endnu mere op for varmen i bryggerset, udestuen eller sommerhuset.

På den måde ender en del af os med at bruge endnu mere varme end før og sparer derfor meget mindre, end vi havde regnet med – eller slet intet – på energiforbrug og elregning.

»Når folk har fået en varmepumpe, begynder en del at slappe lidt mere af og tænke, ’nu kan vi bruge lidt mere, fordi vi får billigere energi’. Derfor giver varmepumper gennemsnitligt set ingen besparelse i sommerhuse – og i helårshuse er besparelsen kun omkring 60 procent af det, den teoretisk set skulle være,« konstaterer Kirsten Gram-Hanssen, projektleder og seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

Ny teknologi ændrer vores vaner

Kirsten Gram-Hanssen har sammen med sin kollega Toke Haunstrup Christensen undersøgt elforbruget i flere end 150 boliger med varmepumper og brugt interview og spørgeskemaer for at finde ud af, hvad den ekstra energi er blevet brugt til.

Det er især blevet populært at tænde for varmen i flere rum i helårshuset og at holde sommerhuset varmt året rundt i stedet for at lukke det ned for vinteren. (Se boks under artiklen.)

Undersøgelsen sætter en tyk streg under, at teknologi i sig selv ikke skaber ændringer i vores energiforbrug.

Hvis man vil nå et mål og spare på energien, er man nødt til at kigge på, hvordan vi agerer til daglig, påpeger Kirsten Gram-Hanssen.

»Man hører tit, at det er svært at få folk til at bruge mindre energi, fordi det er svært at få dem til at ændre vaner. Jeg synes, problemet er det stik modsatte: Hvis bare folk ville holde op med at ændre livsstil, når de fik ny teknologi, så havde alle tiltagene gennem de sidste 10-20 år begrænset energiforbruget betydeligt,« lyder det.

Energiforbrug vokser med årene

Langt de fleste sparer på energien det første år af varmepumpens liv, men som årene skrider frem, vokser elforbruget igen.

Det er især sommerhusejere, som bliver glade for ekstra varme.

Gennemsnitligt set bruger sommerhuse med varmepumper lige så meget energi, som i tiden før de fik installeret varmepumper.

Regnskabet for helårshuse er noget bedre: Her er elforbruget dalet med sammenlagt 23 procent; »men også her er den faktiske besparelse meget mindre, end hvad der kunne forventes, fordi mange sætter forbruget i vejret,« bemærker Kirsten Gram-Hanssen.

Varmepumper giver mere komfort

Mens politikerne kan klø sig lidt i nakken over de nye resultater, så kan de glæde sig over, at danskerne generelt er henrykte for deres varmepumper. Hele 2/3 er ”meget tilfredse” og kun 1 procent er utilfredse.

Langt de fleste af de 481 adspurgte i en spørgeskemaundersøgelse er begejstrede for »øget komfort«, f.eks. fordi varmen fra en pumpe bliver oplevet som mere behagelig end varmen fra et el-panel – eller fordi det er dejligt, at dynerne er lune i stedet for iskolde, når man kommer frem til sommerhuset.

Kirsten Gram-Hanssen mener, at det er med til at understrege, at varmepumperne går fra at være energieffektiv teknologi på tegnebrættet til at være komfort-teknologi ude i de danske hjem.

Det betyder i bund og grund, at vi kun bekymrer os lidt om energiforbruget og måske endda kommer til at bruge endnu mere energi i fremtiden.

Varmepumpe kan også bruges som air-condition

»En varmepumpe kan også bruges som aircondition om sommeren, og spørgsmålet er, om folk vil bruge varmepumpen på den måde i fremtiden.«

Når man får ny teknologi, udvikler man også nye behov og vaner. Vil vi have energibesparelser, er det ikke nok at udbrede effektiv teknologi. Vi må også fortælle folk, hvordan de skal bruge den.

»Vi har tidligere set med biler, at man er blevet vænnet til at bruge aircondition, selvom vi for nogle år siden ikke havde brug for det, og jeg kunne godt forestille mig, at det gennem årene også kommer til at udvikle sig i husene, selvom mange af familierne lige nu kalder det både ’pjat’ og ’luksus’,« siger Kirsten Gram-Hanssen.

Familier med varmepumpe i huset brugte ekstra meget energi i 2003, da vi havde en varm sommer. Ifølge Kirsten Gram-Hanssen kan det være et tegn på, at varmepumpen blev brugt som aircondition.

Kun luft til luft-varmepumper er undersøgt

Forskerne har kun undersøgt de såkaldte luft til luft-varmepumper og ikke luft-til-vand eller jord-til-vand, som skal sluttes til huses centralvarmeanlæg.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med el-selskaberne SEAS-NVE og Lokalenergi, som har solgt varmepumper til kunder, der i sidste ende har sagt ja til at være med i kortlægningen.

Ingen fejl i teknik eller målinger

Som en del af undersøgelsen har teknikere undersøgt varmepumpernes forfatning hos 12 interviewede familier.

Meldingen lyder, at fejl i teknikken eller fejl i energimærkning (se under artiklen) ikke kan forklare den manglende nedgang i energiforbruget, der er målt i årene 1990-2009.

IT Energy har også været med i undersøgelsen, som er finansieret af Elforsk.

Resultaterne har været gennem peer-review og er offentliggjort i to papers i forbindelse med konferencer. Senere bliver de formentlig udgivet som artikel i et videnskabeligt tidsskrift.

De to papers har titlerne:

• Energy Savings with Air-to-Air Heat Pumps – True or False? Findings and Policy Implications from a Danish Study - samt
• Air-to-air Heat Pumps: A Wolf in Sheep’s Clothing?