'Vampyrgrav' fundet i forhistorisk ruinby
En bulgarsk arkæolog har fundet, hvad han er fuldstændig overbevist om er en vampyrgrav. Graven ligger midt i ruinerne fra en by, der eksisterede 5.000 år f.kr.

Tilhørte dette skelet mon en rigtig vampyr? (Foto: Rex)

Tilhørte dette skelet mon en rigtig vampyr? (Foto: Rex)

Uhyggen spreder sig i Bulgarien.

Her har en arkæolog nemlig fundet en grav med et skelet, som er gennemboret af et plovjern i brystet. Manden bag fundet, professor Nikolai Ovcharov, forklarer, at det er en såkaldt 'vampyrgrav', der er tale om.

»Der er ingen tvivl om, at der har foregået et anti-vampyr ritual i denne sag,« siger Nikolau Ovcharov til The Telegraph. Han forklarer, at det tunge plovjern er blevet plantet i ligets brystben for at holde på 'de onde', så de ikke genopstod fra de døde.

»Man udførte ofte ritualet ved mennesker, som døde på udsædvanlige måder, eksempelvis ved selvmord,« siger arkæologen til the Telegraph.

Vampyrgraven er ikke den første af sin slags

Det fundne skelet skulle tilhøre en mand på omkring 40-50 år. Udover at være gennemboret af plovjernet er mandens skinneben blevet fjernet fra hans krop og ligger nu som knogler ved siden af skelettet i graven.

Graven er fundet i ruinerne af den forhistoriske by Perperikon, som ligger i det sydlige Bulgarien ved grænsen mod Grækenland og var beboet 5.000 år f.kr.

Og selvom det måske lyder en smule overraskende, at arkæologer pludselig falder over, hvad de mener, er et vampyrskelet, så er det faktisk langt fra første gang, det sker.

I 2012 og 2013 fandt man to lignende grave ved den bulgariske by Sozopol, der ligger omkring 300 kilometer fra Perperikons ruiner, og i 2013 fandt polske arkæologer en grav, hvor skelettets kranie var placeret mellem benknoglerne. 

Det var arkæolog og leder af Sozopol Archaeological Museum, Dimitar Nedev, der dengang fandt de andre vampyrgrave. Han vurderer, at gravene er beviser for, at lokalbefolkningen gennemborede de døde med metalsyler, hvis de havde en mistanke om, at de døde var vampyrer. 

Uvidenhed skabte troen på vampyrer

De fleste arkæologer mener, at troen på vampyrer i datiden udsprang af en manglende viden om, hvordan menneskekroppen nedbrydes, når døden indtræffer.

For at sikre sig at 'de onde' ikke genopstod fra de døde, blev de gennemboret, så de ikke kunne flytte sig fra graven.

Derudover havde man ikke det store kendsskab til forskellige sygdomme. Folk, der led af sygdommen tuberkolose, var ofte blege, undervægtige og lignede næsten 'levende døde'. Derfor sammenlignede man ofte disse syge patienter med vampyrer og deres ofre. 

Du kan se mere om fundet af vampyrgraven i Bulgarien i videoen nedenfor. 

Video: World News

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.