Valgforskere: Intet tyder på, at de amerikanske meningsmålinger er forkerte, men de har begrænsninger
Trump har vundet en række delstater, trods meningsmålingernes forudsigelser. Vi har talt med to professorer for at finde svaret på hvorfor.
Trump vs Biden

Intet tyder på, at de amerikanske meningsmålinger er forkerte. For vi skal huske at tage højde for den statistiske usikkerhed, hvor man skal acceptere op mod 5 procents afvigelser, siger valgforskere. (Foto: Shutterstock)

Intet tyder på, at de amerikanske meningsmålinger er forkerte. For vi skal huske at tage højde for den statistiske usikkerhed, hvor man skal acceptere op mod 5 procents afvigelser, siger valgforskere. (Foto: Shutterstock)

Hele verden følger lige nu med og bider negle af spænding over, hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg i år.

Følger man med i meningsmålingerne, ser det godt ud for demokraterne og Joe Biden.

Men lige nu raser diskussionen igen om, hvorvidt meningsmålingerne overhovedet er noget værd. Man så, at de tog fejl, da briterne stemte Brexit igennem, og da Donald Trump sikrede sig nøglerne til Det Hvide Hus i 2016.

Og nu sker det måske igen, at meningsmålingernes forudsigelser har ramt ved siden af.

Videnskab.dk har talt med to valgforskere for at forstå, hvorfor meningsmålingerne rammer ved siden af skiven igen og igen.

Meningsmålinger er bedre end deres ry

Debatten bunder i, at Trump står til at vinde en række vigtige svingstater, herunder North Carolina og Georgia, som Biden ifølge meningsmålingerne stod til at vinde.

Så kan vi stadig stole på meningsmålingerne?

»Absolut,« siger professor og valgforsker, Kasper Møller Hansen, fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Ifølge professoren er diskussionen om de upræcise meningsmålinger i høj grad medieskabt.

»Meningsmålinger er meget bedre end deres ry. Det største problem er, at mange journalister overfortolker og udlægger dem for kontante. De tager ikke højde for den statistiske usikkerhed. På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at de amerikanske meningsmålinger er forkerte,« siger Kasper Møller Hansen.

Og lad os lige få styr på, hvad den statistiske usikkerhed i meningsmålinger betyder.

Man skal huske, at der altid vil være en statistisk usikkerhed, hvor man skal acceptere op mod 5 procents afvigelser.

Derfor er det heller ikke problematisk for meningsmålingernes troværdighed, når Trump vinder Florida, som er en såkaldt svingstat, hvor der ellers var spået en kneben sejr til Biden.

På valgdagen i tirsdags førte Biden også i gennemsnit af de nationale målinger med fem procentpoint, ifølge det politiske netmedie FiveThirtyEights. Det betyder ikke, at meningsmålingerne var forkerte. 

»Medierne skal være bedre til at formidle, at der er en usikkerhed på de +/- fem procent, hvilket kan betyde, at kandidaterne måske ikke ligger så langt fra hinanden, som man kunne tro,« siger Kasper Møller Hansen.

Meningsmålingernes begrænsninger

Selvom de fleste meningsmålingers forudsigelser, med forbehold for den statistiske usikkerhed, synes at være rigtige nok indtil videre, er der dog stadig begrænsninger for dem.  

Meningsmålingerne er sværere at lave i USA sammenlignet med Danmark, fordi valgdeltagelsen normalt er lavere, forklarer professor og USA-valgforsker Peter Kurrild-Klitgaard fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»Hvis det ene parti er bedre til at få mobiliseret, deres kernevælgere end det andet, så kan det godt være, at de i meningsmålingerne har sagt, at de ville stemme på en af kandidaterne, men at det så går galt, fordi man ikke får taget ordentlig højde for, om de rent faktisk kommer ned og stemmer. Og det kan være med til at skævvride meningsmålingerne,« siger han.

Der kan være flere årsager til, at meningsmålingerne skævvrides. For når institutterne gennemfører meningsmålinger, er der især tre centrale udfordringer, pointerer Peter Kurrild-Klitgaard.

1) Indsamling af de forkerte vælgere

Når meningsmålingsfirmaerne udvælger en lille pulje mennesker, som skal repræsentere den samlede befolkning, kan de simpelthen få plukket de forkerte vælgere.

»Det kan være, at der er nogen, der ikke har taget telefonen eller har været på arbejde, eller været ude og tisse. Og så kan man få nogle skævheder, hvis man ikke har spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen,« siger Peter Kurrild-Klitgaard.

2) Forkerte justeringer i udvalget af vælgerne

Meningsmålingsfirmaerne går meget ofte ind og korrigerer for vælgerne. Det skal forstås på den måde, at hvis man har gennemført en meningsmåling og fået svar fra 60 procent kvinder og 40 procent mænd, så ved man, at der er en repræsentativ skævvridning.

I det her tilfælde så vælger meningsmålingsfirmaerne at vægte mændenes svar højere og kvindernes lavere, forklarer Peter Kurrild-Klitgaard.

»De går ind og justerer for at få udvalget til at minde mere om, hvad man regner med at fordelingen vil være. Men de kan tage fejl. Man kan komme til at vægte de forkerte ting.« 

Udover køn, kan meningsmålingerne også komme til at vægte vælgernes tidligere politiske valg for højt, hvis de nu vælger en anden kandidat. 

»Det kan også være, at der er flere af det ene køn end det andet køn, der går ned og stemmer. Og det vil sige, at så går det måske galt for meningsmålingsfirmarene to gange, fordi de først får samplet de forkerte, og dernæst går de ind og vægter forkert,« siger Peter Kurrild-Klitgaard.

3) Flokmentalitet i meningsmålingerne

En tredje faktor, der kan skævvride meningsmålingerne, kan skyldes noget, som Peter Kurrild-Klitgaard kalder hearding, som kan oversættes til en slags flokmentalitet. 

»Lad os sige, at vi har 10 meningsmålingsfirmaer og de 9 publicerer resultater, der ser meget ens ud, mens det tiende firmas resultater ser helt anderledes ud. Så kan det rent faktisk godt være, at det er det tiende, der har de rigtige resultater, og det er de ni andre, der har de forkerte,« siger Peter Kurrild-Klitgaard og fortsætter:

»Men det, der nogle gange sker, er, at så bliver det tiende meningsmålingsfirma nervøse for, at de er helt ved siden af de andre, og så går de ind og justerer lidt for at være sikre på, at de har nogenlunde de samme vægtninger af de forskellige grupper af vælgere. Men det kan så gøre, at den tiende også kommer til at skyde ved siden af, selvom de havde det rigtige resultat fra starten af.«

Peter Kurrild-Klitgaard vil helst ikke sige, hvad der kan være gået galt i den amerikanske valgkamp i år, fordi det er for tidligt at sige endnu. Men noget tyder på, at man på landsplan har ramt en del forkert, hvor man har overestimeret Bidens tilslutning, siger han.

Meningsmålinger har systematisk undervurderet Trump

Og en overestimering af Bidens tilslutning kan også betyde, at meningsmålingerne har undervurderet tilslutningen til Trump – igen.

»Hvis der er noget, som er systematisk, som at de undervurderer Trump, så kan der være noget galt med meningsmålingerne,« siger Kasper Møller Hansen.  

Det kan skyldes, at institutterne ikke indsamler en repræsentativ stikprøve. Grundlæggende er den gennemsnitlige Clinton/Biden-vælger højtuddannet, bor i byerne, mere aktiv på sociale medier og mere interesseret i politik, ifølge Kasper Møller Hansen.

»Hvis vi tager den cocktail, så gør det også, at de (Biden-vælgerne, red.) har nemmere ved at blive trukket ud i en meningsmåling. Der er også større chance for, at de synes, at det er okay at fortælle, hvad de stemmer.«

»Hvis vi ender med ikke at få fat i nok af de politisk uinteresserede, de kortuddannede og de som bor ude på landet, hvor Trump står stærkest, så ender vi med en systematisk skævhed i meningsmålingerne,« vurderer han.

Men ifølge Kasper Møller Hansen er det vigtigste alligevel, at medierne bliver bedre til at formidle den statistiske usikkerhed i meningsmålingerne for det er dem, som kan ”redde” de systematiske skævheder.

»Det er et spørgsmål om at sikre sig, at det der står i fodnoterne om usikkerhed også kommer med i formidlingen. Hvor mange har man spurgt? Hvornår har man spurgt dem? Og hvad er usikkerheden på de estimater, man viser? Men jeg synes, at de fleste medier er rigtig gode til det,« siger han.

Sådan fungerer meningsmålinger

Meningsmålinger foretages af forskellig analyseinstitutter. Ofte i forbindelse med et valg.

Det kan eksempelvis foregå ved hjælp af telefonopkald eller spørgeskemaer på internettet.

Deltagerne er tilfældigt udvalgt, men det er ikke sikkert, at man ender med et repræsentativt udvalg af danskerne, når man har gennemført meningsmålingen.

Måske var der flere ældre end unge, eller flere højtuddannede end lavtuddannede, der indvilgede i at deltage.

For at kunne give et retvisende billede af danskernes holdninger, forsøger analyseinstitutterne derfor at tilpasse datasættet, så det passer til befolkningssammensætningen.

Man vægter datasættet efter demografiske parametre som alder, køn, indkomst, uddannelse og bopæl.

Vægtningen kan i nogle tilfælde ende med at skævvride meningsmålingen, hvis der eksempelvis er få unge med i undersøgelsen, og de få unge deltageres holdninger ikke reflekterer gennemsnittet blandt unge.

Derfor er det en god idé at kigge på gennemsnit af flere meningsmålinger for at få et retvisende billede af befolkningens holdninger.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.