Når det er valgaften, står menuen i mange danske hjem på ’valgflæsk’ – eller ’stegt flæsk’, som det hedder på alle andre aftener.
Man skulle næsten tro, at der var tale om en hæderkronet, dansk tradition. Men det er der så langt fra, fortæller Else Marie Kofod, overarkivar og leder af Dansk Folkemindesamling, som har forsket i ‘hverdag og fest de sidste 200 år’.
»Det kan godt være, at nogen spiste valgflæsk ved sidste valg. Men ved det her valg er det blevet særligt fremtrædende, fordi medierne har koblet begrebet ’valgflæsk’ med ‘Stegt flæsk med persillesovs’,« siger Else Marie Kofod.
Valgflæsk er steget op fra værtshusene
Når ‘Stegt flæsk med persillesovs’ er aftenens delikatesse på valgdagen, er der i virkeligheden tale om en ny trend.
»Flæsk er jo blevet moderne. Man har længe kunnet få stegt flæsk på værtshuse. Men inden for de seneste fem år er mange restauranter også begyndt at servere stegt flæsk ad libitum.«
»Flæsket kobler sig til den trend omkring ’mormor-mad’ og smørrebrød, som vi ser i øjeblikket,« siger Else Marie Kofod.
Flæsk var fattig-mad
Det er lidt opsigtsvækkende, at stegt flæsk pludselig er blevet populært. I det meste af 1900-tallet har det fede kød nemlig været en ‘ufin’ fattigmandsspise.
»Langt tilbage i tiden var flæsk faktisk det eneste, man fik at spise. Særligt på landet. Det var flæsk, flæsk og atter flæsk,« fortæller Else Marie Kofod.
I begyndelsen af 1900-tallet skulle man gerne have en ‘efterret’ med kød eller fisk efter ‘formaden’. Skulle det være fint, blev der serveret en dyr oksesteg med en fin sauce og en masse avanceret tilbehør.
Skulle det være billigt, satte man stegt flæsk med mælkesovs på bordet. Da pengene mange steder var små, var det en ret, man fik serveret ofte og til daglig.
Flæsk blev uhipt, da sundheden fik overtaget
De sprødstegte svinesider var altså en fattigmandsspise, og måske er det derfor, de i en del år har været ugleset.
Men også det faktum, at kødets fedtprocent er høj, har kunnet skræmme slankefanatikere langt væk.
»En stor gruppe har ikke villet spise flæsk. Det var for fedt, og en tyk, mel-opbagt sovs med persille er heller ikke noget, man forbinder med sundhed,« fortæller Else Marie Kofod.
Spændende læsning i ’Nutidsmad’ fra 1929
Nu er den stegte flæsk tilbage – og den er blevet koblet til de demokratiske valg. Men det er svært at sige, om ’valgflæsk’ er en tradition, der er kommet for at blive. Eller om den forsvinder i takt med, at den nuværende interesse for klassiske danske retter på et tidspunkt drypper af.
Under alle omstændigheder er de hyppige valg en anledning til at kaste sig over den kære, gamle ret. Nationalmuseet har støvet annalerne af og fundet en oprindelig opskrift på stegt flæsk og persillesovs. Den står at læse i ’Nutidsmad’ fra 1929, og vi bringer den folkeoplysningens navn herunder.
\ I den her opskrift på ’Stegt flæsk med persillesovs’ optræder mælkesovsen som en jævnet sovs – ikke en opbagt.
Den stegte flæsk
-
Let saltet stribet flæsk skæres i ca. 7 mm tykke skiver.
-
De lægges på en tør pande og steges, til de er smukt gyldenbrune.
- Brun løg eller æbler i fedtet, og hæld over flæsket på fadet som pynt.
Persillesovsen
Til ca. en liter bruges 1 liter sødmælk.
-
Lav en jævning af ½ dl sødmælk og ½ dl mel.
-
Melet røres op i den kolde mælk.
-
Bring resten af mælken i kog, og tilsæt jævningen under omrøring til sovsen koger.
- Skru ned til lavt blus, og lad den koge under låg ca. 10 minutter. Smag omhyggeligt til med salt, kværnet peber, lidt sukker og et ordentligt bundt hakket kruspersille.
Server kogte kartofler og dejligt, koldt øl til