Valentins Dag begyndte med hjerteformede pastaskruer i Netto
Blomsterhandlerne går fri fra anklagen. Det var Netto, som først introducerede danskerne til Valentins Dag. En dansk forsker siger desuden, at vi kun får nye mærkedage, fordi vi selv ønsker dem.

Valentines Day en gammel skik i USA, hvor man for eksempel sendte Valentines kort til sin elskede. I Danmark tog vi først skikken til os, da det i 90'erne blev populært at udstille sin forelskelse. (Illustration: Vintage Holiday Crafts)

Valentines Day en gammel skik i USA, hvor man for eksempel sendte Valentines kort til sin elskede. I Danmark tog vi først skikken til os, da det i 90'erne blev populært at udstille sin forelskelse. (Illustration: Vintage Holiday Crafts)

Blomsterhandlerne er glade, for i dag er det Valentins Dag. Forelskede danskere strømmer til butikkerne for at købe roser og lyserøde kort til deres elskede.

Mange af os har måske mistænkt netop blomsterhandlerne for at have bragt den amerikanske skik til Danmark.

Anklagen har dog meget lidt bund i de historiske fakta, fortæller folkemindeforsker og ph.d. Else Marie Kofod, som er leder af Dansk Folkemindesamling.

»Det var faktisk Netto, som først bragte skikken til Danmark. De kørte i 90'erne et tema, hvor de op til Valentines Day solgte alle mulige kærlighedsting - for eksempel pastaskruer formet som hjerter,« siger forskeren, der har skrevet bogen ’Traditionen tro’ om danske traditioner.

Forskeren siger, at kommercielle interesser godt nok har indflydelse på, hvilke nye traditioner vi får. Men historien viser, at vores økonomi, tidsånd og behov har større betydning for, hvilke traditioner vi vælger at dyrke.

I 90'erne ville vi dyrke den store kærlighed

Den amerikanske Valentins Dag er en ældre amerikansk skik med en katolsk forhistorie. Ligesom de fleste andre danske traditioner, så er det en mærkedag, som er kommet udefra.

»Men når man ser historisk på det, så skal der være et behov, før vi tager traditionerne til os,« siger Else Marie Kofod.

I 90'erne opstod der et behov for en dag, hvor man kunne udtrykke sin kærlighed eller forelskelse.

Valentins Dag giver os lige som andre traditioner og mærkedage mulighed for at tage en ’maske’ på og opføre os på en måde, som normalt ville være upassende.

Store kærlighedserklæringer og storladne følelser virker således mindre patetiske, når det foregår på datoen 14. februar. Den slags er i øvrigt blevet mere accepteret siden 90'erne.

Fakta

Valentins Dag bliver i Danmark mest fejret af unge, da kærlighed og forelskelse er en større del af deres liv end andre aldersgrupper.

Kilde: Else Marie Kofod

»Valentins Dag dukker op i Danmark i løbet af 90'erne, hvor der virkelig kommer fokus på romantiske bryllupper, og en del af det at blive gift er at udstille sin forelskelse. Når man friede, så skulle det være så romantisk som muligt. Og det er faktisk i den periode, at Valentins Dag for alvor bliver populær,« siger traditionsforskeren.

Blomsterhandlere opgav at indføre Valentins Dag

Økonomi og overskud har også betydning for, om vi tager nye traditioner til os.

»Blomsterhandlerne forsøgte  at indføre dagen i 50'erne, men det blev ikke til noget, fordi pengene var meget små i 50'erne,« fortæller forskeren, og siger at det er et eksempel på, at det ikke er nok, at nogle handlende vil få os til at tage en ny tradition op. Vi skal også have pengene, behovet og lysten til at dyrke det.

»Du kan også tage nutidens store romantiske bryllupper. Det kommercielle ligger der. Men det er i bund og grund ikke det, der styrer det,« siger Else Marie Kofod.

Nye traditioner skal passe ind i kalenderåret

Nye traditioner skal også passe ind blandt vores øvrige traditioner. Forskeren mener således, at eksempelvis Halloween er blevet populært hos især børnefamilier, fordi det er en hyggelig tradition, der lyser op i en tid, hvor der ikke er ret meget andet at fejre for børnene.

Valentins Dag ligger ligeledes rigtigt godt den 14. februar. På den tid er vi på vej mod foråret og som regel tæt på påske.

Mange sender kærlighedshilsener til hinanden på Valentins Dag, og det er en skik, som ikke er os helt fremmed her i Danmark. Gækkebreve op til påske havde engang samme funktion.

»I gamle dage sagde man desuden, at den 14. februar var den dag, hvor fuglene parrede sig,« siger folkemindeforskeren. Else Marie Kofod mener, at det måske derfor falder os meget naturligt, at der ligger en højtid for kærligheden og forelskelsen først på året. Det kan ifølge forskeren ikke kun være blomsterhandlerne, som er glade for den lyserøde mærkedag.

 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk