Fra 50’erne og frem til slutningen af 90’erne har unge mænd i Danmark såvel som i andre vestlige lande klaret sig bedre og bedre i de intelligenstest, som Forsvaret bruger, når de rekrutterer nye soldater – en tendens, der blandt fagfolk kaldes ’Flynn-effekten’, og som man mener skyldes et stærkt højnet uddannelsesniveau.

Men nu er udviklingen vendt. Gennem 00’erne er de værnepligtiges præstationer faldet en anelse for siden at lande på et konstant niveau.

Det viser en undersøgelse, som er gennemført af en forsker fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

»Vi finder en markant forbedring op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne, men inden for de sidste 20 år er udviklingen gået i stå, og vi ser nu et lille fald i intelligenskvotienten,« fastslår lektor dr.fil., dr. med. Thomas William Teasdale, der har ledet undersøgelsen.

Resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Psychology.

Abstrakt tænkning er nedprioriteret

Det lille fald i unge mænds præstationsevne funderer forskerne stadig over, men efter deres vurdering kan det være en konsekvens af, at man i det danske uddannelsessystem er begyndt at have mindre fokus på det at kunne tænke abstrakt i problemløsning.

En anden mulig forklaring på faldet kan være indvandring.

Et hollandsk studie afslører f.eks., at børn af immigranter typisk klarer sig dårligere end børn af etniske hollændere. Et tidligere dansk studie har yderligere vist, at immigrantgrupper - det vil sige første eller anden generations indvandrere - generelt klarer sig dårligere i testen.

Undersøgelsen bekræfter tidligere studier

Thomas Teasdale og hans kolleger havde egentlig ikke forventet at finde en nedgang i intelligenskvotienten. Visionen med deres studie var faktisk at dokumentere Flynn-effekten, der for første gang blev opdaget af psykologen James Flynn tilbage i 1980’erne, og som siden er blevet bekræftet i 35 forskellige udviklede lande.

Thomas Teasdale og hans kollegers ambition var at undersøge, om Flynn-effekten fortsatte ind i 00’erne, eller om udviklingen var gået i stå.

Forskerne tog udgangspunkt i unge danske mænds besvarelser af ’Børge Priens Prøve’, som har været den intelligenstest, unge danske mænd er blevet præsenteret for ved rekruttering i Forsvaret siden 1958. Hvert år bliver cirka 25.000 mænd testet, hvilket svarer til mellem 80 og 85 procent af en årgang.

Prøven udmærker sig ved, at dens opgaver i 53 år ikke er blevet ændret. Det giver forskerne en unik mulighed at følge, hvordan de unge mænds intelligenskvotient har udviklet sig.

Undersøgelsen afslørede følgende tendenser:

1. Mellem 1988 og 1998 steg intelligenskvotientens middelværdi for alle fire delprøver markant
    
2. Mellem 1998 og 2003 faldt intelligenskvotientens middelværdi for alle fire delprøver svagt
    
3. Fra 2003 og frem til 2010 har intelligenskvotienterne været nogenlunde konstante

Vi er klogere end i 1950'erne

Intelligenskvotienten er steget, med hvad der svarer til ca. 10 IQ-point siden 1950. Den gennemsnitlige intelligens, der per definition svarer til IQ = 100, er altså hele tiden blevet forskudt opad.

De seneste oplysninger viser dog, at stigningen i de værnepligtiges IQ stoppede midt i 1990'erne og faldt en smule igen med 1,5 point frem til 2003.

Man kan ikke sige, hvad det gennemsnitlige IQ var for mænd sidst i 1950erne, men hvis man standardiserer sessionsprøveresultaterne dengang til et gennemsnit 100 og med en standardafvigelse på 15, kan man regne ud, at gennemsnittet gennem de seneste år 2006-2010 i forhold til 1950’erne svarer til en IQ på cirka 107-108.

»En gennemsnitlig præstation i 1950erne vil dermed blive placeret blandt den laveste tredje del i dag. Omvendt ville en gennemsnitlig præstation i dag have været blandt den bedste tredjedel i 50erne,« siger Thomas Teasdale.

Specialundervisning løfter de svageste

Resultaterne stemmer overens med lignende undersøgelser i bl.a. Norge, som deler mange historiske, sprogmæssige, kulturelle og sociale karakteristika med Danmark.

Man har længe vidst, at vores intelligens til en hvis grad er genetisk bestemt, men meget har tydet på, at der også er betydelige miljøpåvirkninger. Det minder lidt om det, man ser med folks højde, som til en hvis grad også er genetisk betinget, men hvor børnene gennem det forrige århundrede for hver generation blev højere, sikkert på grund af forbedret ernæring

Faldet i intelligenskvotient mener forskerne at have fundet den rette forklaring på - til gengæld halter det med forståelsen af Flynn-effekten, selv om den efterhånden er veldokumenteret.

»Flynn-effekten er efter vores bedste overbevisning primært et resultat af sociale og især uddannelsesmæssige forbedringer. I dag går stort set alle elever i børnehaveklasse og får som minimum folkeskolens afgangsprøve. For 50 år siden var der mange børn, der kun gik i skole hver anden dag og som kom ud og tjene allerede efter syvende klasse,« siger Thomas Teasdale.

En anden faktor, som forskerne mener har spillet en stor rolle for Flynn-effekten, er de mange ressourcer, der er puttet i specialundervisning for de svageste elever. Det var nemlig ikke hele gruppen af unge mænd, der præsterede bedre frem til 1998, men der var efterhånden færre, der scorede rigtigt lavt.

Kvinder klarer sig lige så godt som mænd

Unge mænd har stadig værnepligt, men siden 2006 har også kvinder ret til at søge forsvaret. Thomas Teasdale har på den baggrund fået data ind på knap 1000 kvinder fra en enkelt årgang.

»De kvinder, der er mødt op til session, tog testen på lige fod med mændene. Da antallet af kvinder er så lille, er der tale om en meget udsøgt gruppe, som ikke kan opfattes som repræsentativ for alle kvinder. Men faktum er, at de havde nøjagtigt samme gennemsnitlige korrekt løste opgaver, som mændene.«

»Det stemmer overens med forskning, som testens ophavsmand, Børge Prien, opnåede med testen i folkeskolen omkring 1960. Også dér fandt han praktisk talt ingen pige-dreng-forskel,« slutter Thomas Teasdale.