Lavt selvværd kan være en byrde.
Mennesker, som ikke kan lide sig selv særligt godt, er mere indadvendte, generte og socialt bekymrede end selvsikre personer. De er mere bange for at afsløre deres svage sider og frygter specielt misbilligelse fra andre.
Selvom både de usikre og de selvsikre ønsker lige meget social kontakt, føler de usikre sig mere ensomme.
Oveni har de mindre tilfredsstillende og stabile venskaber end de selvsikre, skriver Amanda L. Forest og Joanne V. Wood fra University of Waterloo i tidsskriftet Psychological Science.
Facebook bliver brugt forkert
Og dette kan have betydning langt ud over det reelle samvær med andre. Det at have et rigt socialt netværk er også forbundet med bedre helbred, både mentalt og fysisk.
Dermed er det måske ikke godt, at det sociale medie Facebook til tider bliver rost som en ny mulighed for folk med lavt selvværd.
Netstedet er måske en lidt mere tryg arena, hvor man kan åbne op og afsløre små ting om sig selv uden at føle sig genert eller utilpas. Sådan nogle hverdagsagtige afsløringer er en grundsten i processen med at udvikle et nært forhold til et andet menneske.
Men fungerer Facebook virkelig på den måde? spørger de to forskere.
Efter tre forskellige undersøgelser konkluderede de, at Facebook faktisk er et sted til lettere kontakt.
Desværre mener de også, at mennesker med lavt selvværd alligevel ikke kan finde ud af at udnytte muligheden fuldt ud, fordi de bruger den på en forkert måde.
Usikre er mere trygge på Facebook
Tilsammen viste resultaterne, at personer med lavt selvværd virkelig så på Facebook som et attraktivt og tryggere sted at åbne sig op.
De brugte mindst lige så meget tid på det sociale medie, som deres modstykker med højt selvværd, havde lige så mange på vennelisten og skrev et lignende antal statusopdateringer.
Dette billede stemmer overens med Berit Skogs erfaringer. Hun er lektor i sociologi ved NTNU (Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet). Hun har ikke studeret mennesker med lavt selvværd specielt, men forsker i, hvad folk generelt oplever som sociale goder ved Facebook.
»Mange i mine studier siger, at de tør mere, når de ikke står ansigt til ansigt med folk, for eksempel at give udtryk for følelser,« siger hun til forskning.no.
»Der er vel heller ingen tvivl om, at det opleves som positivt at få tilbagemeldinger og ”likes” til de statusopdateringer, man skriver, og at dette bidrager til at understøtte selvbilledet og også ens eget engagement på Facebook.«
Usikre er mere negative i statusopdateringer
Ifølge Amanda L. Forest og Joanne V. Wood er det alligevel her, de usikre kan træde forkert. De opdateringer, mennesker med lavt selvværd skriver, er nemlig ofte anderledes, end de opdateringer dem med højt selvværd kommer med, skriver de.
De usikre deltagere i undersøgelserne udtrykte mindre positivitet og mere negativitet i deres meldinger. De viste mere tristhed, vrede, frustration, angst og frygt, og mindre lykke, begejstring og taknemmelighed.
En typisk positiv melding kunne for eksempel være: ”(Personen) er heldig, fordi jeg har så fantastiske venner og glæder mig til en super dag i morgen.”
Et negativt indlæg kunne være: ”(Personen) er ked af det, fordi min telefon er blevet stjålet ;-(.”
Negativitet giver negative reaktioner
Negative opdateringer gav generelt mindre begejstring hos ukendte forsøgspersoner, som læste dem. Læserne fik et dårligere indtryk af de usikre personer, end af de selvsikre.
Dette er vigtigt, fordi mange af personerne på vennelisterne ofte er fjerne bekendte, som kun ved lidt om den person, der lægger beskeden ud, argumenterer forskerne.
Nære Facebook-venner gav heller ikke så gode tilbagemeldinger på negative udspil fra dem med lavt selvværd.
Mindre opmærksomhed på Facebook
Mens negative meldinger fra selvsikre personer fik flere ”likes” og kommentarer end normalt, var der ikke sådan en effekt for personer med lavt selvværd. De fik i stedet flere ”likes” og kommentarer fra Facebook-vennerne, jo mere positive deres indlæg var.
Dette drejer sig sandsynligvis om, at folk lægger mindre vægt på en negativ ytring fra en person, som ofte kommer med sådanne udspil. Den samme melding fra en normalt positiv person vil vække mere opmærksomhed og medfølelse, mener forskerne.
Gentagne negative meldinger kan derimod skubbe folk væk. Vennerne kan til og med undlade at give respons på disse indlæg for ikke at opmuntre til flere.
Opdatering på Facebook vækker ikke tillid
Amanda L. Forest og Joanne V. Wood påpeger, at det at dele negative følelser i sig selv ikke behøver at have en dårlig effekt på et venskab. I mange tilfælde kan det netop være modsat. Det at afsløre sådanne følelser viser, at man har tillid til og føler nærhed med den, man snakker med.
Men i kommentarfeltet på Facebook får udspillene en anden virkning. Når flere hundrede mennesker kan læse opdateringerne, er det ikke hver enkelt, der vil opleve det som et tegn på tillid og et ønske om nærhed, mener forskerne.
»Det er ironisk, at det at føle sig tryg nok til at afsløre følelser på Facebook, kan opmuntre mennesker med lavt selvværd til at dele ting, som kan føre til akkurat den afvisning, de frygter,« skriver de.
Alligevel anbefaler de ikke at lægge falske positive meldinger ud.
Lavt selvværd? Så skriv positivt
»Mennesker med lavt selvværd kunne forsøge at dele flere af de positive ting, som faktisk sker i deres liv, og være mere selektive med, hvilke negative ting de lægger ud,« konkluderer forskerne.
Berit Skog fra NTNU mener, at man også må tage med i betragtningen, at der findes forskellige vennetyper på Facebook, og at normerne for, hvad man kan skrive, kan variere. Og uanset hvad kan det sociale medie være et godt redskab til at holde kontakten med andre mennesker.
»Generelt mener jeg, at Facebook kan være en gunstig arena for at opnå kontakt, som man måske ikke er i stand til at få ansigt til ansigt.«
»Facebook-venner er gerne spredt, både nationalt og internationalt, og mange understreger, at det at holde kontakt med venner, som bor andre steder, er noget af det mest positive ved Facebook.«
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson