USA vender ryggen til klimaforskningen
Donald Trumps finanslovsforslag vil skære i finansieringen til klimaforskning og satellitprogrammer. Udviklingen er årsag til stor bekymring blandt forskere på begge sider af Atlanten.
klimaforskning forskning USA Europa Donals Trump finanslov nedskæringer besparelse NOAA ESA jordobservation satellitprogrammer satellitter albedo samarbejde

Der skal spares på klimaforskning, jordobservations- og klimasatellitprogrammer, skitserer Donald Trumps nye finanslovsforslag. Den endelige amerikanske finanslov vil blive fremlagt i Kongressen senere i foråret. (Foto: Shutterstock)

Lige siden Donald Trump satte sig til rette bag skrivebordet i Det Hvide Hus, har der været adskillige rapporteringer og flere mere eller mindre løse rygter om nedskæringer, der vil ramme amerikanske klimaforskningsinstanser.

Det gælder NASA’s jordobservationsprogrammer og NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration), en amerikansk institution, der har til opgave at beskrive og forudsige ændringer i det globale miljø samt yde videnskabelig støtte til USA's beslutningstagere. 

Historien kort
  • Trumps foreslåede nedskæringer til forskning vil få stor effekt på den fremtidige klimaforskning.
  • Hvordan ser det ud for den fremtidige klimaforskning og de planlagte satellitprogrammer?
  • Og hvem vil komme i klemme, hvis besparelsesforslagene bliver godkendt i Kongressen?

Denne uge underskrev Donald Trump et dekret, der tilbageruller Obamas klimatiltag. Dekretet, som signalerer en reel klima-kovending, baner vejen for en ekspansion af USA’s kulindustri. 

Før dekretet offentliggjorde Det Hvide Hus et finanslovsforslag, der leverer den første indsigt i, præcist hvor og hvor meget Trump-regeringen vil skære i USA's klimaforskning og jordobservations- og satellitprogrammer. 

Finanslovsforslaget er årsag til stor bekymring blandt forskere på begge sider af Atlanten.

Første skridt mod den endelige finanslov

Donald Trumps forslag er det første skridt mod den endelige amerikanske finanslov, der vil blive fremlagt i Kongressen senere i foråret, og som træder i kraft i 2018.

Forslaget skitserer foreslåede nedskæringer, der vil ramme individuelle satellitprogrammer i NASA og NOAA-regi samt besparelser på 16 procent til regeringskontoret Department of Commerce, der huser NOAA.

Forskerne frygter, at nedskæringerne vil føre til store huller i den fremtidige satellitdækning, hvilket vil medføre tab af data, der er afgørende for nøjagtige vejrforudsigelser rundt omkring i verden, og at de foreslåede besparelser vil skade det fremtidige samarbejde mellem europæiske og amerikanske forskere.

Frygten for nedskæringer 

Trumps finanslovsforslag kommer dog ikke som en overraskelse for klimaforskerne i USA og Europa.

klimaforskning forskning USA Europa Arktis Donald Trump finanslov nedskæringer besparelse NOAA ESA jordobservation satellitprogrammer satellitter albedo samarbejde

På nuværende tidspunkt har NOAA tre satellitter i kredsløb om Arktis: Suomi-Npp, JPSS-1 og JPSS-2. De leverer vejrdata til meteorologiske modeller i USA. Nedskæringer er blevet forslået i forbindelse med to fremtidige satellitter (JPSS-3 og -4), der skulle opsendes i midten af 2020’erne, og er risiko for huller i datasættene for både amerikanske og internationale meteorologiske instanser. (Illustration: JPSS-projektet/NOAA)

I de seneste måneder har der været adskillige rapporteringer om mulige besparelser på de amerikanske klimaforskningsinstanser som NOAA's og NASA's geovidenskabelige afdelinger. 

Tidligere på måneden publicerede The Washington Post et lækket budgetmemo, der afslørede, at der var planer om at skære NOAA's finansering med 17 procent.

Særligt hårdt går det ud over forsknings- og satellitprogrammer, der står til nedskæringer på henholdsvis 26 procent og 22 procent, skriver The Washington Post.

Forskere råber vagt i gevær

Forskere på begge sider af Atlanten har råbt vagt i gevær over de foreslåede nedskæringer.

»Mange dygtige kollegaer vil miste deres job, og deres kompetencer og færdigheder vil gradvist gå til spilde. For Danmark og Europa betyder det, at vi skal styrke vores egen evne og dygtighed til at bearbejde information,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor ved Niels Bohr Institutets Center for Is og Klima.

klimaforskning forskning USA Europa Kina Indien Arktis Donals Trump finanslov nedskæringer besparelse NOAA ESA jordobservation satellitprogrammer satellitter albedo samarbejde

NASA kommer også til at se nedskæringer i både budget og individuelle projekter som eksempelvis Orbiting Carbon Observatory 3, der overvåger carbon dioxid i atmosfæren. Det er ét ud af fire jordobservationsprogrammer, der risikerer nedskæringer. (Foto: NASA)

»Nedskæringerne sker på områder, der i høj grad vil have en effekt på NOAA's fremtidige formåen. Kynikeren i mig er fristet til at mene, at disse politikere lægger besparelserne der, hvor det ikke kommer til at berøre dem,« udtalte David Titley til Videnskab.dk's engelske søstersite, ScienceNordic, kort tid efter The Washington Post publicerede det lækkede memo.

David Titley, som er professor i meteorologi ved Pennsylvania State University, var driftsleder ved NOAA under Obama-administrationen.

»De fleste af os har lært, at man skal efterlade noget i bedre stand, end man fandt det. Denne budgetstrategi lader til at gøre lige det modsatte. Her er det: rag til dig, hvad du kan nu, mens det går godt, ødelæg det, så kommer der nok en anden efter Trump-regeringen, der samler skårene op, og som finder ud af, hvordan man får NOAA op på benene igen,« fortæller David Titley.

Nedskæring af fremtidige polarsatelitter

Disse nedskæringer dukkede dog ikke op i Donald Trumps forslag til den amerikanske finanslov, der sidste uge blev offentliggjort af Det Hvide Hus.

I stedet indeholdt forslaget besparelser på 16 procent til regeringskontoret Department of Commerce, der huser NOAA, og foreslåede nedskæringer i finansieringen af den næste generation af satellitter i omløb over Arktis.

Det omfatter to satelliter i det såkaldte Polar Follow On-projekt.

Det lader ikke til, at besparelserne vil have effekt på den nuværende generation af NOAA-satellitter, rapporterer mediet CarbonBrief.

Satellitprogrammerne indsamler på nuværende tidspunkt vejrdata og overvåger forskellige processer på Jordens overflade. Det var meningen, at den næste generation af satelitter skulle opretholde datadækningen indtil midten af 2020’erne.

Datasættene er afgørende for vejrforudsigelserne i USA samt de amerikanske regeringsinstansers mulighed for at kunne forudsige og overvåge ekstreme hændelser som eksempelvis orkaner, tornadoer, oversvømmelser eller tørke.

Donald Trumps forslag til den amerikanske finanslov skitserer desuden 'besparelser' på 102 millioner dollars (cirka 704 millioner kroner, red.) i NASA's jordobservationsprogrammer.

Ændringer i albedoen påvirker klimaet

Albedo er et mål for en overflades evne til at reflektere lys og dermed energi. Eksempelvis jordoverfladen.

Jordens overflade kan reflektere stråling fra rummet tilbage, og det er en vigtig faktor i klimaændringerne.

Et eksempel er havis, der smelter og blotter den mørke havoverflade. En mørk flade optager langt mere energi fra Solen - har lavere albedo - end isen. Og den optagne energi omdannes til varme.

Dermed stiger temperaturen, og det fører til, at endnu mere is smelter, hvilket ændrer albedoen for en endnu større overflade.

Besparelserne omfatter finanseringen af vedligeholdelse af rum-instrumenter, som overvåger atmosfærisk CO2 og biodiversitet.

Nedskæringerne omfatter desuden finansieringen af instrumenter, der på nuværende tidspunkt overvåger skydække og aerosoler i Jordens atmosfære og klodens albedo. Se faktaboks for information om dette.

Uvished omkring amerikansk-britisk samarbejde

Donald Trumps forslag til den amerikanske finanslov holder også kampagneløftet om at indstille betaling til FN’s klimaprogrammer og forslår desuden en standsning af finansieringen til »internationale klimaprogrammer, klimaforskning og partnerprogrammer og relaterede indsatsområder - hvilket vil resultere i besparelser på mere end 100 millioner dollars for de amerikanske skatteborgere.«

Det står ikke klart, hvad det vil komme til at betyde for den amerikanske klimaforskning, men det kan muligvis komplicere samarbejdet med forskere i Europa, fortæller Christian Rodehacke fra DMI.

»Det er ligesom konsekvenserne af Brexit; ingen ved nøjagtigt, hvad fremtiden har i vente, men i Europa ser vi allerede, at visse forskningsgrupper forsøger at undgå britiske institutioner som ledende partnere i forbindelse med fremtidige forskningsprojekter,« fortæller Christian Rodehacke, som tilføjer:

»Det samme bliver måske tilfældet for det fremtidige samarbejde med USA. Det kan også skabe nye muligheder for europæiske institutioner, hvis der er nok finansiering. Men for amerikanske samarbejdspartnere, kollegaer og venner ser det dystert ud.«

For David Titley er det kun begyndelsen.

»Det forslag, som præsident Trump har forelagt Kongressen, markerer begyndelsen - ikke slutningen - på debatten. Forestil dig, at det er andet akt i et teaterstykke i 3 akter. Der er meget mere i vente,« slutter han.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.