Universiteterne skal tiltrække flere kvindelige forskere
Udfordringen med få kvinder i de danske forskermiljøer kan blandt andet løses ved, at HR-afdelinger laver en mere kvindevenlig personalepolitik. Det mener lektor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Hvis der ansættes flere mænd end kvinder i forskerstillinger på områder, som interesserer kvinder meget, går universiteterne glip af vigtig viden, mener lektor Mette Verner. (Modelfoto: Colourbox)

Hvis der ansættes flere mænd end kvinder i forskerstillinger på områder, som interesserer kvinder meget, går universiteterne glip af vigtig viden, mener lektor Mette Verner. (Modelfoto: Colourbox)

De danske forskningsmiljøer lider under en udbredt kønsskævhed. Kvinderne er i undertal, og det er især i de højeste stillinger, det skævvredne billede er udtalt. En ændring i universiteternes kultur er nødvendig, når der skal rettes op på problemet.

Lektor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Mette Verner, som forsker i køn og arbejdsmarked, har flere bud på, hvordan man kan bryde det uheldige mønster:

»Ofte hører man ledere undskylde sig med, at de ingen kvindelige ansøgere har, og at de derfor ikke kan ansætte kvinder. Men det skyldes, at arbejdspladsen ikke er attraktiv nok for kvinderne og fordi institutterne ikke aktivt forsøger at tiltrække kvindelige ansøgere,« siger Mette Verner.

En HR-udfordring

Et bud på at gøre universitetet til en mere eftertragtet arbejdsplads kan være at udforme en ny personalepolitik, at indføre mentorordninger, og at HR-afdelingerne arbejder mere aktivt for at give plads til alle. Der skal udformes en arbejdskultur, hvor medarbejderne både kan have plads til arbejde og familieliv, mener hun.

»HR-afdelingerne skal være opmærksomme på ikke at støtte op om en kultur, der belønner alfahanner. Kvinderne skal have mere indflydelse og plads eksempelvis i forskellige råd,« siger hun og tilføjer, at de kvindelige forskere også selv må ændre deres adfærd, så de bliver set.

»De kvinder, som sidder i lektor- og professorstillinger, har også et stort ansvar. Det er deres pligt at fastholde kvinderne på arbejdspladsen ved at agere mentor og rollemodel, samt at prikke dem på skulderen med en opfordring om at søge, når forskerstillingerne bliver slået op. Kvinder søger ikke lige så aggressivt som mænd, så de har ofte brug for at få et lille puf,« siger Mette Verner, der selv er medlem af Aarhus Universitets netværk for kvindelige videnskabelige medarbejdere, frAU.

Går glip af vigtig viden

Forskningsmæssigt interesserer kvindelige økonomer sig oftere end mænd for emner som ulighed, sundhed og uddannelse. Ansættes der færre kvinder end mænd i forskerstillingerne, går universiteterne glip af vigtig viden på disse felter.

»Både inden for ledelse og forskning er der en tendens til, at man ansætter dem, der ligner en selv, hvilket vil sige, at mænd oftest ansætter mænd. Det handler også om et magtspil i universitetsverdenen, der går ud på, at man gerne vil tiltrække flere ressourcer til sit eget forskningsområde,« siger Mette Verner.

Det handler også om et magtspil i universitetsverdenen, der går ud på, at man gerne vil tiltrække flere ressourcer til sit eget forskningsområde

Mette Verner

Jo højere stillinger, jo færre kvinder, viser billedet altså. Et klassisk argument lyder, at tallene med tiden vil blive udlignet, men det er Mette Verner uenig i. Hun ser en klar tendens til, at kvinderne glider ud af systemet, inden de når op på lektor- og professorniveau - også i de yngre generationer af forskere.

»Den forskningsmæssige karrierevej består af mange trin. Ofte får kvinder børn i løbet af de år, hvor karrieren skal oparbejdes, og derfor appellerer forskningsmiljøet med sin store usikkerhed og konkurrencementalitet ikke voldsomt til dem. En af universiteternes store udfordringer for at fastholde kvinderne bliver derfor at skabe et mere attraktivt arbejdsmiljø,« siger økonomen.

Alle ressourcer må i spil

Mette Verner mener, der er flere overordnede problemer ved, at der generelt er få kvindelige forskere i dansk og international forskning.

»I øjeblikket får vi ikke alle ressourcer i spil, og det er problematisk, hvis potentialerne i den kvindelige talentmasse bliver overset. Det er ganske enkelt et spørgsmål om, at universiteterne går glip af nogle af de dygtigste medarbejdere. Endelig er kønsskævheden også problematisk for arbejdspladsen set ud fra et mangfoldighedsperspektiv: mænds og kvinders forskellige tilgange fører til, at der træffes bedre beslutninger og bliver et sundere arbejdsmiljø. Inden for universiteternes mure fører lighed mellem kønnene også til en bedre og mere mangfoldig forskning,« mener Mette Verner.

Hun tilføjer, at vi i Danmark har en tradition for, at en vis portion ligestilling er god. Så ud fra et ligheds- og retfærdighedsargument er det ifølge Mette Verner et problem, at kun 12 pct. af de danske professorer er kvinder, mens mændene sidder på 88 procent af de mest prestigefyldte forskerstillinger.

Ved Aarhus Universitet skal dekanerne inden udgangen af 2009 have udarbejdet en handlingsplan for, hvordan man får flere kvinder i de højere forskerstillinger.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.