Udvalg: Universiteter skal have mere fokus på uddannelse og mindre på forskning
Kilde: 
12 marts 2018

De danske universiteter skal have mere fokus på uddannelse og mindre på forskning.

Det var et af budskaberne, da udvalget om bedre universitetsuddannelser fremlagde sine i alt 37 anbefalinger ved et pressemøde i dag, skriver sciencereport.dk.

Anbefalingen om det øgede fokus på uddannelse bygger på en undersøgelse blandt universitetsansatte, der viser, at underviserne i stor stil prioriterer deres undervisning lavere end deres forskning.

Halvdelen af de adspurgte undervisere i undersøgelsen fandt deres egen forskning vigtigere end undervisningen - kun 13 procent havde det omvendt.

Ifølge udvalgets formand, departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Agnete Gersing, tyder det på, at »der findes et tydeligt behov for at opruste på undervisningssiden«.

Det fortalte hun på pressemødet ifølge sciencereport.dk.

Undervisningsminister Søren Pind fastslog ved samme pressemøde, at intet endnu ligger fast.

Anbefalingerne vil i løbet af foråret blive drøftet på Christiansborg, inden der kommer et udspil om bedre universitetsuddannelser i Danmark.

Du kan læse de samlede anbefalinger her og rapporten i sin helhed her.

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.