Unikke fund vælter op af Bornholms 'Guldhul'
Arkæologerne finder både mærkværdige trolde og nøgne kvinder med lange bryster.
Guldhullet guldfund guldgubber

Guldhullet er en lavning i landskabet, som trækker vand fra et nærliggende kildevæld. Ud over guld har arkæologerne fundet jordovne, som formentlig har været brugt til at tilberede mad. (Foto: Finn Ole Nielsen, Bornholms Museum)

I disse år graves der på livet løs ved Vestermarie på Bornholm.

Siden 2009 er det nemlig væltet op med spektakulære fund fra ’Guldhullet’, og fundene har først og fremmest bestået af, ja, du gættede det: guld.

Mest opsigtsvækkende er en række tynde guldstykker, såkaldte guldgubber, som stammer fra jernalderen, omkring 500-600 år efter vor tidsregning.

Gubberne kender arkæologerne fra flere steder i Skandinavien og i særdeleshed fra Bornholm, men fundene fra Guldhullet er alligevel helt unikke. Det skyldes deres særlige motiver, som ikke er fundet tilsvarende nogle andre steder:

På guldet er afbilledet henholdsvis nøgne kvinder og små, sære trolde.

Guldhullet guldfund guldgubber

Nogle af de fine, små guldfigurer forestiller helt nøgne kvinder med tydelige bryster. (Foto: René Laursen, Bornholms Museum)

»Guldhullet er et af de rigtig mærkelige og spændende steder inden for dansk arkæologi,« siger arkæolog Flemming Kaul.

Sammen med René Laursen fra Bornholms Museum har han skrevet to nye artikler - som du kan læse her og her - om sine tolkninger af guldgubberne fra Guldhullet i tidsskriftet Skalk.

»Først tænkte vi, at det var unikummer«

Det første troldemotiv blev fundet allerede det første år, i 2009, men dengang havde arkæologerne endnu ikke fået tanken om, at der kunne være tale om en trold. Det fortæller Flemming Kaul, som er arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet og har været involveret i publiceringen af fundene.

»Den første kaldte vi orangutangen, fordi den så så mærkelig ud. Den havde en bred, bøvet skikkelse, og lange arme som stak ud af hovedet, og hovedet var nærmest mast ned i kroppen på den,« siger han.

Guldhullet guldfund guldgubber

En mærkelig lille trold - eller er det en orangutang? - fra Guldhullet på Bornholm. (Foto: Bornholms Museum)

Senere dukkede flere bøvede orangutanger op samt guldstykker med nøgne kvinder med tydeligt angivne bryster og fremtrædende kvindelige kønsdele mellem benene.

Arkæologerne har aldrig set mage til nogle af delene, men i takt med at flere og flere dukkede op, blev det tydeligt, at der var tale om et mønster, fortæller Flemming Kaul.

»Først tænkte vi, at der var tale om unikummer, som bare var helt sære. Men da der igen og igen dukkede guldgubber op med de her mærkelige former, blev det tydeligt, at der har været en mening med galskaben.«

Mystik omkring gubbernes funktion

For at finde ud af, hvad meningen mon kunne være, gik Flemming Kaul på jagt i gamle folkesagn. Men alt det kommer vi til. Først skal vi nemlig lige have på plads, hvad sådan en ’gubbe’ egentlig er for en størrelse.

En guldgubbe er en lille, ultrafin figur i meget tyndt guldblik, som enten er udskåret som et motiv eller har et motiv stemplet på sig. Motiverne er oftest temmelig grove og simple i det; de forestiller for eksempel en mand, en kvinde, en mand og en kvinde eller et dyr.

Under normale omstændigheder har menneskene dog altid en form for beklædning på.

Guldhullet (gen)opdages

Guldhullet fik angiveligt sit navn, da en præst skrev en artikel om de fund, en gårdmand og hans familie i 1710 havde gjort på stedet. Artiklen blev publiceret i et lille skrift i 1725, men indebar desværre kun en temmelig upræcis stedsangivelse: »Et bøsseskud nord for gården og ¾ mil fra kysten.«

Først i 2009 lykkedes det arkæologerne at genfinde hullet, da Bornholms Museum modtog en kopi af et landkort, hvor stednavnet var angivet.

Gubberne er dukket op rundt omkring på kultiske pladser i hele Norden siden 1700-tallet, men deres funktion og anvendelse har alligevel altid været noget af et mysterium.

I en tidligere artikel på Videnskab.dk kan du læse en dansk arkæologs tolkning af gubberne, som går på, at de kan have været brugt som en form for adgangsbillet til fortidens kultpladser.

Guldhullet får stadig baghjul af Sorte Muld

Den største koncentration af guldgubber kender arkæologerne fra Sorte Muld, som er en meget rig jernalderboplads lidt uden for Svaneke på Bornholm. Her blev de første gubber fundet allerede i 1800-tallet, og gennem tiden har man fundet mere end 2.700 guldgubber ved Sorte Muld.

Til sammenligning er fundene fra Guldhullet stadig beskedne.

Guldhullet guldfund guldgubber

Guldhullet ligger nær Smøreenge ved Vestermarie på Bornholm. Her markeret med den røde pil. (Google Maps)

Men antallet af fund har taget fart de senere år, særligt siden Slots- og Kulturstyrelsen første gang i 2017 – og igen i 2018 – bevilgede penge til en mere dybdegående undersøgelse af stedet.

Udgravninger af Guldhullet

Undersøgelserne af Guldhullet ledes af Bornholms
Museum i samarbejde med arkæologer og studerende fra Gdansk
Universitetet i Polen.

Udgravningerne er indstillede for i år, men Bornholms Museum planlægger at genoptage udgravningerne i 2019 - forhåbentlig med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen for tredje år i træk.

Kilde: Finn Ole Nielsen, chefarkæolog på Bornholms Museum​

Alene på 2017-udgravningens sidste dag fandt man hele 18 guldgenstande, hvoraf de fleste var guldgubber. Samlet set fandt arkæologerne 39 stykker guld ved Guldhullet i løbet af 2017, og i 2018 er endnu flere dukket op. I alt har arkæologerne nu fundet omkring 100 guldgubber ved Guldhullet.

Hvad mere er; ud over de særlige motiver på nogle af guldgubberne i Guldhullet, har hullet også vist sig at dække over en anden, helt speciel type guldfund.

Lille figur vakte opsigt

Allerede i 2009 fandt arkæologerne den første variant af en decideret figur af guld, og efterfølgende er yderligere seks dukket op. Altså ikke flade, tynde guldstykker som guldgubberne, men egentlige figurer med små, runde hoveder og arme og ben, der stikker ud fra kroppen.

Særligt kvindefiguren fangede arkæologernes interesse: Figuren er 4,2 centimeter høj og forestiller en nøgen kvinde med tydelige bryster og kvindelige kønsdele.

Guldhullet guldfund guldgubber

Det er oplagt at tænke, at kvindefiguren er en grafisk gengivelse af de små, flade guldstykker. (Foto: René Laursen)

»Nøgne kvindefigurer er en sjældenhed i den nordiske jernalderkunst, hvor mandsfigurerne dominerer,« som René Laursen fra Bornholms Museum skriver hos tidsskriftet Skalk i en artikel, som også er bragt hos Videnskab.dk.

Den lille guldkvinde kan meget vel være den eneste af sin slags, og ifølge Flemming Kaul er det oplagt at tænke, at hun er en figurudgave af de flade, mere grafisk trykte guldgubber.

»Her er tale om en rigtig figur med hængende bryster og kønnet tydeligt angivet, men det rigtig mærkelige ved hende er, at hun har en ’hul’ ryg, hvor rygsøjlens knogler meget tydeligt fremgår,« fortæller Flemming Kaul, som - da han betragtede figuren - pludselig kom i tanke om noget, han havde læst.

Vandguder repræsenterer kaos, liv og død

Flere gamle folkesagn beskriver elverpiger og elverkvinder, også kaldet ellepiger og ellekvinder, og deres helt særlige kendetegn som er … en hul ryg.

»Og dét, synes jeg, var så enormt spændende: Erkendelsen af, at hov! Der var noget, der passede med folketroen,« siger Flemming Kaul, som især blev betaget af fortællingen om ellekvinden ’Slattenlangpat’. Kvinden er halvt jordisk, halvt vandig og har lange patter, sådan at hun kan slynge dem ud over vandkanten og made sine små fiskebørn.

Historien om slattenlangpat er særligt interessant, fordi arkæologerne har en stærk formodning om, at Guldhullet allerede i jernalderen var knyttet til et nærliggende kildevæld, som dengang lige så vel som i dag fyldte hullet op med vand.

I gammel folketro var det en udbredt overbevisning, at der fandtes flod- og vandguder, som kunne repræsentere en lang række ting, heriblandt kaos, liv, død, fornyelse og frugtbarhed.

»Jeg siger ikke, at det nødvendigvis er en slattenlangpat, vi ser i guldgubberne og figuren fra Guldhullet, men det er helt klart en mulighed, at der er tale om en guddommelig skikkelse med en vandgudsfunktion,« siger Flemming Kaul.

Kan folkesagn bruges til arkæologi?

Da Flemming Kaul først var gået på jagt i de gamle folkesagn, fandt han faktisk også en mulig fortolkning af de sære troldefigurer på guldgubberne. Det vender vi dog først tilbage til i en senere artikel.

Her er det i første omgang vigtigt at understrege, at det er noget af en påstand at sige, at der kan være en sammenhæng mellem guldgubberne og folkesagnene, også kaldet folkloren.

De fleste af de små guldgubber i Guldhullet stammer fra 500 og 600-tallet, eller måske lidt senere, hvilket svarer til den yngre del af jernalderen i Danmark. Det vil sige et par hundrede år før vikingetidens officielle begyndelse.

Folkesagnene er generelt nedskrevet mange hundrede år senere.

Alligevel møder tilgangen applaus fra en udenforstående forsker, som har læst de to artikler, Flemming Kaul har skrevet om sine tolkninger af såvel trolde som slattenlangpatter i tidsskriftet Skalk.

»Helt oplagt at kæde dem sammen«

»Jeg synes, at det er fedt og dejligt, at der er nogen, der tør tænke ud af boksen og blande folkeminder og arkæologi. Jeg synes, at det er helt oplagt at undersøge, om der findes nogle sammenhænge imellem de to,« lyder det fra antropolog Lars Christian Kofoed Rømer, som har skrevet ph.d. om underjordiske væsner på Bornholm.

Han medgiver, at det kan give nogle udfordringer, at man »springer lidt hurtigt i tid«.

Det kræver derfor, at man er helt ærlig omkring, at der udelukkende er tale om mulige bud og tolkninger og ikke endegyldige forklaringer – men det gør Flemming Kaul også meget tydeligt, lyder det fra Lars Christian Kofoed Rømer.

»For mig at se er det helt oplagt at kæde kvindefiguren med den hule ryg sammen med elverpiger. Jeg tænkte selv det samme, første gang jeg så den. Om det så rent faktisk ér en repræsentation af en elverkvinde, det er svært at sige, men der er i hvert fald nogle stærke sammenfald,« siger han.

Kan have været en ønskebrønd

Arkæologerne kan af gode grunde ikke spørge fortidens mennesker selv, hvad meningen med at kaste nøgne kvinder og troldelignende væsner i Guldhullet har været.

Men de kan sige så meget, at guldgubberne og de øvrige fund på stedet – heriblandt omkring 40 glasperler, 15 romerske sølvmønter, 8 arabiske dirhems og to tyske sølvmønter samt et lille guldvedhæng til en snor eller kæde – ikke er havnet i hullet ved et tilfælde.

Guldhullet adskiller sig nemlig fra eksempelvis Sorte Muld ved, at der ikke er fundet spor af en fast bosættelse i umiddelbar nærhed af hullet. Det betyder, at folk ikke har bevæget sig i området som del af deres daglige dont og tilfældigt 'tabt' en gubbe eller to. Gubberne, guldfigurerne og de øvrige genstande ser ud til at være placeret der med overlæg.

Derimod findes der rundt om Guldhullet rækker af kogestensgruber, såkaldte jordovne, hvor folk har tilberedt mad. Har Guldhullet været et sted, hvor man mødtes, delte et måltid og ofrede forskellige genstande til vandguderne? En slags ønskebrønd?

»Vi finder ud over gubberne en lang række andre genstande, som er nedlagt ved det her hul over århundreder fra romersk jernalder og op til vikingetiden. Det er et sted, som tilsyneladende har haft stor betydning i lang tid,« siger Flemming Kaul.

Videnskab.dk følger op på historien i en senere artikel, hvor vi sammen med Flemming Kaul går på jagt i folketroen og finder mulige forklaringer på de mystiske guldfund fra Guldhullet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.