Unge vil have rene og rare byer
Forskere fra Aalborg Universitet har studeret, hvordan ungdommen bruger byen. 212 unge er blevet fulgt med GPS i døgndrift og resultaterne viser, at indkøbscentre slår byens gamle pladser stort i popularitet.

Byen konkurrerer om de unges tid med fitness-centre og computere. (Foto: Projektet Det mangfoldige byrum/Aalborg Universitet)

Gennem halvandet år har et forskningsprojekt ved Aalborg Universitets Institut for Arkitektur og Design fulgt unge og deres færden i Aalborg. Nu ligger en stor del af resultaterne fra projektet 'Det mangfoldige byrum' klar, og de fortæller ikke blot om de unges gøren og laden - de giver også interessant viden om, hvordan de unge har oplevet at være konstant overvåget.

»Resultaterne giver en række unikke billeder af disse unges dagligliv. Vi kan se, at de i gennemsnit bruger ca. 47 minutter på internettet hver dag, mens de gennemsnitligt kun bruger byens rekreative områder cirka ni minutter om dagen,« fortæller lektor Henrik Harder, der er leder af forskningsprojektet.

»De unge, som bor i hele Aalborg Kommune bruger op til ca. 9 procent af deres samlede tid i Aalborg city. Det svarer til, at de i gennemsnit bruger cirka 18 minutter om dagen i Aalborgs centrum.«

»Spørger man de unge, hvad der vil gøre Aalborg og andre byer mere attraktive steder at opholde sig, er svaret klart: Der skal være steder, hvor de kan være, og der skal være flere træer, planter og så skal der være rent og pænt og så videre,« forklarer han.

Fitness og centre hitter

Undersøgelsen viser også de unges syn på, hvad der kan gøre Aalborg og andre byer uattraktive steder at opholde sig, og her er svaret lige så utvetydigt: For megen trafik og manglende rengøring i det offentlige rum.

Målet med den omfattende undersøgelse er at hjælpe Danmarks kommuner med at gøre byrummet i de største danske byer bedre og derigennem skabe steder, hvor fremtidens brugere af byen, nemlig vore dages unge mennesker, har lyst til at opholde sig.

Fakta

KONFERENCE

Forskerne fra Aalborg Universitet præsenterer onsdag den 24. juni 2009 resultaterne på konferencen Urban Qualities Conference i København.

Men konkurrencen er benhård.

Det er ikke længere byens gamle pladser og det offentlige rum, der tiltrækker de unge. I stedet udgør fitnesscentre og indkøbscentre en stor del af de fysiske rammer om det moderne byliv.

»Det naturlige spørgsmål blandt de unge synes at være: Hvorfor skal man hænge ud på byens centrale torv, når man kan gå i indkøbscentret? Eller hvorfor skal man overhovedet gå ud på gaden, når man kan møde vennerne på Facebook og via Twitter? Spørgsmålet er derfor, om et smart byrum belagt med dyr kinesisk granit overhovedet egner sig til unges liv anno 2009,« påpeger Henrik Harder.

Byen som god stenørken

Gennem halvandet år har et forskningsprojekt ved Aalborg Universitets Institut for Arkitektur og Design fulgt unge og deres færden i Aalborg. Nu ligger en stor del af resultaterne fra projektet 'Det mangfoldige byrum' klar, og de fortæller ikke blot om de unges gøren og laden - de giver også interessant viden om, hvordan de unge har oplevet at være konstant overvåget.

»Resultaterne giver en række unikke billeder af disse unges dagligliv. Vi kan se, at de i gennemsnit bruger ca. 47 minutter på internettet hver dag, mens de gennemsnitligt kun bruger byens rekreative områder cirka ni minutter om dagen,« fortæller lektor Henrik Harder, der er leder af forskningsprojektet.

»De unge, som bor i hele Aalborg Kommune bruger op til ca. 9 procent af deres samlede tid i Aalborg city. Det svarer til, at de i gennemsnit bruger cirka 18 minutter om dagen i Aalborgs centrum.«

»Spørger man de unge, hvad der vil gøre Aalborg og andre byer mere attraktive steder at opholde sig, er svaret klart: Der skal være steder, hvor de kan være, og der skal være flere træer, planter og så skal der være rent og pænt og så videre,« forklarer han.

Fitness og centre hitter

Undersøgelsen viser også de unges syn på, hvad der kan gøre Aalborg og andre byer uattraktive steder at opholde sig, og her er svaret lige så utvetydigt: For megen trafik og manglende rengøring i det offentlige rum.

Målet med den omfattende undersøgelse er at hjælpe Danmarks kommuner med at gøre byrummet i de største danske byer bedre og derigennem skabe steder, hvor fremtidens brugere af byen, nemlig vore dages unge mennesker, har lyst til at opholde sig.

Men konkurrencen er benhård.

Det er ikke længere byens gamle pladser og det offentlige rum, der tiltrækker de unge. I stedet udgør fitnesscentre og indkøbscentre en stor del af de fysiske rammer om det moderne byliv.

»Det naturlige spørgsmål blandt de unge synes at være: Hvorfor skal man hænge ud på byens centrale torv, når man kan gå i indkøbscentret? Eller hvorfor skal man overhovedet gå ud på gaden, når man kan møde vennerne på Facebook og via Twitter? Spørgsmålet er derfor, om et smart byrum belagt med dyr kinesisk granit overhovedet egner sig til unges liv anno 2009,« påpeger Henrik Harder.

Byen som god stenørken

Han frygter, at hvis ikke kommunerne gør noget radikalt anderledes, vil byens rum langsomt tømmes for mennesker og blive til golde stenørkener. Og den slags steder tiltrækker ikke flere folk, for de unge har ikke lyst til at være steder, hvor der ikke er andre.

De 212 unge, der blevet tracket med GPS i døgndrift, havde ikke noget mod at blive overvåget via forskningsprojektet.

En del af undersøgelsen viser, at de interviewede unge havde en forholdsvis detaljeret forståelse af den overvågning, som de tog del i - både hvad angår de tekniske og de etiske aspekter. Dermed er der et godt grundlag for såkaldt oplyst samtykke, det vil sige, at respondenterne rent faktisk ved, hvad de har sagt ja til.

Unge med stærke meninger

»De interviewede respondenter har faktisk stærke meninger om selve det at blive overvåget. Det er noget, de går op i, og det er bestemt ikke lige meget, hvordan det foregår. For eksempel er det bedre at være med i en kommunal undersøgelse, der har til formål at forbedre byrummet for unge, end at være med i en burgerkædes undersøgelse af, hvor det er bedst at placere den næste butik,« forklarer Anders Albrechtslund, som på AAU's Institut for Kommunikation har forsket i blandt andet etik og overvågning i det offentlige rum gennem flere år.

»Det generelle billede er, at overvågningen blev opfattet som både vigtig og sjov. Der var også visse bekymringer, der kom frem, som oftest havde at gøre med, hvad teknologien egentlig kan.«

»En interessant ting, der kom frem, var at respondenterne ofte modsagde sig selv omkring de etiske spørgsmål. Altså, der blev nogle gange udtrykt en generel holdning á la 'Jeg er ligeglad med, om nogen kan følge med i, hvor jeg er' og senere en konkret, modstridende holdning som 'Det er ikke så godt, hvis mine forælde kan følge med',« fortæller Anders Albrechtslund, der har forestået de kvalitative interview med deltagerne i Det mangfoldige byrum. Han påpeger, at selvom ingen af respondenter mener, at deres adfærd har ændret sig som følge af overvågningen, så giver denne sondring grund til etiske overvejelser om typen af overvågningsteknologier.

Han frygter, at hvis ikke kommunerne gør noget radikalt anderledes, vil byens rum langsomt tømmes for mennesker og blive til golde stenørkener. Og den slags steder tiltrækker ikke flere folk, for de unge har ikke lyst til at være steder, hvor der ikke er andre.

De 212 unge, der blevet tracket med GPS i døgndrift, havde ikke noget mod at blive overvåget via forskningsprojektet.

En del af undersøgelsen viser, at de interviewede unge havde en forholdsvis detaljeret forståelse af den overvågning, som de tog del i - både hvad angår de tekniske og de etiske aspekter. Dermed er der et godt grundlag for såkaldt oplyst samtykke, det vil sige, at respondenterne rent faktisk ved, hvad de har sagt ja til.

Unge med stærke meninger

Gennem halvandet år har et forskningsprojekt ved Aalborg Universitets Institut for Arkitektur og Design fulgt unge og deres færden i Aalborg. Nu ligger en stor del af resultaterne fra projektet 'Det mangfoldige byrum' klar, og de fortæller ikke blot om de unges gøren og laden - de giver også interessant viden om, hvordan de unge har oplevet at være konstant overvåget.

»Resultaterne giver en række unikke billeder af disse unges dagligliv. Vi kan se, at de i gennemsnit bruger ca. 47 minutter på internettet hver dag, mens de gennemsnitligt kun bruger byens rekreative områder cirka ni minutter om dagen,« fortæller lektor Henrik Harder, der er leder af forskningsprojektet.

»De unge, som bor i hele Aalborg Kommune bruger op til ca. 9 procent af deres samlede tid i Aalborg city. Det svarer til, at de i gennemsnit bruger cirka 18 minutter om dagen i Aalborgs centrum.«

»Spørger man de unge, hvad der vil gøre Aalborg og andre byer mere attraktive steder at opholde sig, er svaret klart: Der skal være steder, hvor de kan være, og der skal være flere træer, planter og så skal der være rent og pænt og så videre,« forklarer han.

Fitness og centre hitter

Undersøgelsen viser også de unges syn på, hvad der kan gøre Aalborg og andre byer uattraktive steder at opholde sig, og her er svaret lige så utvetydigt: For megen trafik og manglende rengøring i det offentlige rum.

Målet med den omfattende undersøgelse er at hjælpe Danmarks kommuner med at gøre byrummet i de største danske byer bedre og derigennem skabe steder, hvor fremtidens brugere af byen, nemlig vore dages unge mennesker, har lyst til at opholde sig.

Men konkurrencen er benhård.

Det er ikke længere byens gamle pladser og det offentlige rum, der tiltrækker de unge. I stedet udgør fitnesscentre og indkøbscentre en stor del af de fysiske rammer om det moderne byliv.

»Det naturlige spørgsmål blandt de unge synes at være: Hvorfor skal man hænge ud på byens centrale torv, når man kan gå i indkøbscentret? Eller hvorfor skal man overhovedet gå ud på gaden, når man kan møde vennerne på Facebook og via Twitter? Spørgsmålet er derfor, om et smart byrum belagt med dyr kinesisk granit overhovedet egner sig til unges liv anno 2009,« påpeger Henrik Harder.

Byen som god stenørken

Han frygter, at hvis ikke kommunerne gør noget radikalt anderledes, vil byens rum langsomt tømmes for mennesker og blive til golde stenørkener. Og den slags steder tiltrækker ikke flere folk, for de unge har ikke lyst til at være steder, hvor der ikke er andre.

De 212 unge, der blevet tracket med GPS i døgndrift, havde ikke noget mod at blive overvåget via forskningsprojektet.

En del af undersøgelsen viser, at de interviewede unge havde en forholdsvis detaljeret forståelse af den overvågning, som de tog del i - både hvad angår de tekniske og de etiske aspekter. Dermed er der et godt grundlag for såkaldt oplyst samtykke, det vil sige, at respondenterne rent faktisk ved, hvad de har sagt ja til.

Unge med stærke meninger

»De interviewede respondenter har faktisk stærke meninger om selve det at blive overvåget. Det er noget, de går op i, og det er bestemt ikke lige meget, hvordan det foregår. For eksempel er det bedre at være med i en kommunal undersøgelse, der har til formål at forbedre byrummet for unge, end at være med i en burgerkædes undersøgelse af, hvor det er bedst at placere den næste butik,« forklarer Anders Albrechtslund, som på AAU's Institut for Kommunikation har forsket i blandt andet etik og overvågning i det offentlige rum gennem flere år.

»Det generelle billede er, at overvågningen blev opfattet som både vigtig og sjov. Der var også visse bekymringer, der kom frem, som oftest havde at gøre med, hvad teknologien egentlig kan.«

»En interessant ting, der kom frem, var at respondenterne ofte modsagde sig selv omkring de etiske spørgsmål. Altså, der blev nogle gange udtrykt en generel holdning á la 'Jeg er ligeglad med, om nogen kan følge med i, hvor jeg er' og senere en konkret, modstridende holdning som 'Det er ikke så godt, hvis mine forælde kan følge med',« fortæller Anders Albrechtslund, der har forestået de kvalitative interview med deltagerne i Det mangfoldige byrum. Han påpeger, at selvom ingen af respondenter mener, at deres adfærd har ændret sig som følge af overvågningen, så giver denne sondring grund til etiske overvejelser om typen af overvågningsteknologier.

»De interviewede respondenter har faktisk stærke meninger om selve det at blive overvåget. Det er noget, de går op i, og det er bestemt ikke lige meget, hvordan det foregår. For eksempel er det bedre at være med i en kommunal undersøgelse, der har til formål at forbedre byrummet for unge, end at være med i en burgerkædes undersøgelse af, hvor det er bedst at placere den næste butik,« forklarer Anders Albrechtslund, som på AAU's Institut for Kommunikation har forsket i blandt andet etik og overvågning i det offentlige rum gennem flere år.

»Det generelle billede er, at overvågningen blev opfattet som både vigtig og sjov. Der var også visse bekymringer, der kom frem, som oftest havde at gøre med, hvad teknologien egentlig kan.«

»En interessant ting, der kom frem, var at respondenterne ofte modsagde sig selv omkring de etiske spørgsmål. Altså, der blev nogle gange udtrykt en generel holdning á la 'Jeg er ligeglad med, om nogen kan følge med i, hvor jeg er' og senere en konkret, modstridende holdning som 'Det er ikke så godt, hvis mine forælde kan følge med',« fortæller Anders Albrechtslund, der har forestået de kvalitative interview med deltagerne i Det mangfoldige byrum. Han påpeger, at selvom ingen af respondenter mener, at deres adfærd har ændret sig som følge af overvågningen, så giver denne sondring grund til etiske overvejelser om typen af overvågningsteknologier.

Gennem halvandet år har et forskningsprojekt ved Aalborg Universitets Institut for Arkitektur og Design fulgt unge og deres færden i Aalborg. Nu ligger en stor del af resultaterne fra projektet 'Det mangfoldige byrum' klar, og de fortæller ikke blot om de unges gøren og laden - de giver også interessant viden om, hvordan de unge har oplevet at være konstant overvåget.

»Resultaterne giver en række unikke billeder af disse unges dagligliv. Vi kan se, at de i gennemsnit bruger ca. 47 minutter på internettet hver dag, mens de gennemsnitligt kun bruger byens rekreative områder cirka ni minutter om dagen,« fortæller lektor Henrik Harder, der er leder af forskningsprojektet.

»De unge, som bor i hele Aalborg Kommune bruger op til ca. 9 procent af deres samlede tid i Aalborg city. Det svarer til, at de i gennemsnit bruger cirka 18 minutter om dagen i Aalborgs centrum.«

»Spørger man de unge, hvad der vil gøre Aalborg og andre byer mere attraktive steder at opholde sig, er svaret klart: Der skal være steder, hvor de kan være, og der skal være flere træer, planter og så skal der være rent og pænt og så videre,« forklarer han.

Fitness og centre hitter

Undersøgelsen viser også de unges syn på, hvad der kan gøre Aalborg og andre byer uattraktive steder at opholde sig, og her er svaret lige så utvetydigt: For megen trafik og manglende rengøring i det offentlige rum.

Målet med den omfattende undersøgelse er at hjælpe Danmarks kommuner med at gøre byrummet i de største danske byer bedre og derigennem skabe steder, hvor fremtidens brugere af byen, nemlig vore dages unge mennesker, har lyst til at opholde sig.

Men konkurrencen er benhård.

Det er ikke længere byens gamle pladser og det offentlige rum, der tiltrækker de unge. I stedet udgør fitnesscentre og indkøbscentre en stor del af de fysiske rammer om det moderne byliv.

»Det naturlige spørgsmål blandt de unge synes at være: Hvorfor skal man hænge ud på byens centrale torv, når man kan gå i indkøbscentret? Eller hvorfor skal man overhovedet gå ud på gaden, når man kan møde vennerne på Facebook og via Twitter? Spørgsmålet er derfor, om et smart byrum belagt med dyr kinesisk granit overhovedet egner sig til unges liv anno 2009,« påpeger Henrik Harder.

Byen som god stenørken

Han frygter, at hvis ikke kommunerne gør noget radikalt anderledes, vil byens rum langsomt tømmes for mennesker og blive til golde stenørkener. Og den slags steder tiltrækker ikke flere folk, for de unge har ikke lyst til at være steder, hvor der ikke er andre.

De 212 unge, der blevet tracket med GPS i døgndrift, havde ikke noget mod at blive overvåget via forskningsprojektet.

En del af undersøgelsen viser, at de interviewede unge havde en forholdsvis detaljeret forståelse af den overvågning, som de tog del i - både hvad angår de tekniske og de etiske aspekter. Dermed er der et godt grundlag for såkaldt oplyst samtykke, det vil sige, at respondenterne rent faktisk ved, hvad de har sagt ja til.

Unge med stærke meninger

»De interviewede respondenter har faktisk stærke meninger om selve det at blive overvåget. Det er noget, de går op i, og det er bestemt ikke lige meget, hvordan det foregår. For eksempel er det bedre at være med i en kommunal undersøgelse, der har til formål at forbedre byrummet for unge, end at være med i en burgerkædes undersøgelse af, hvor det er bedst at placere den næste butik,« forklarer Anders Albrechtslund, som på AAU's Institut for Kommunikation har forsket i blandt andet etik og overvågning i det offentlige rum gennem flere år.

»Det generelle billede er, at overvågningen blev opfattet som både vigtig og sjov. Der var også visse bekymringer, der kom frem, som oftest havde at gøre med, hvad teknologien egentlig kan.«

»En interessant ting, der kom frem, var at respondenterne ofte modsagde sig selv omkring de etiske spørgsmål. Altså, der blev nogle gange udtrykt en generel holdning á la 'Jeg er ligeglad med, om nogen kan følge med i, hvor jeg er' og senere en konkret, modstridende holdning som 'Det er ikke så godt, hvis mine forælde kan følge med',« fortæller Anders Albrechtslund, der har forestået de kvalitative interview med deltagerne i Det mangfoldige byrum. Han påpeger, at selvom ingen af respondenter mener, at deres adfærd har ændret sig som følge af overvågningen, så giver denne sondring grund til etiske overvejelser om typen af overvågningsteknologier.

Klik på videoen og se et eksempel på en analyse fra projektet. Det er en detailanalyse af livet i Skanseparken i Aalborg (132 respondenter).

Kortet ovenfor viser de unges tidsforbrug i Aalborg centrum. Grafik og database: Henrik Skov; Anders Lyseen; Nicolas Lemcke Horst, Anders Kvist Simonsen; Nerius Tradisauskas

Kortet ovenfor viser de kvadrater, hvor henholdsvis kvinder og mænd i respondentgruppen bruger mest tid. Grafik og database: Henrik Skov; Anders Lyseen; Nicolas Lemcke Horst, Anders Kvist Simonsen; Nerius Tradisauskas

Kortet ovenfor viser de unges tidsforbrug i parker i Aalborg city. Grafik og database: Henrik Skov; Anders Lyseen; Nicolas Lemcke Horst, Anders Kvist Simonsen; Nerius Tradisauskas

Om undersøgelsen

  • I alt er 212 unge blevet tracket med GPS-teknologi døgnet rundt i syv dage i henholdsvis 2008 og 2009. Projektet støttes økonomisk med kr. 3,3 millioner kroner fra Realdania, som også tidligere har støttet Henrik Harders forskning i danske byers udvikling.
  • De unge har ved undersøgelsens start fået udleveret en lille GPS-enhed, som de skal bære på sig i en uge, og som i real-tid og online via kontakt til en satellit registrerer, hvor og hvornår de befinder sig forskellige steder i byrummet. Hver dag skal de unge afslutningsvis føre en webdagbog over deres aktiviteter i løbet af dagen, og disse data bliver så koblet sammen med GPS-enhedens målinger. På denne måde opstår en unik viden om, ikke kun hvornår og hvor meget et givent byrum bliver brugt, men også hvorfor unge bruger byen, som de gør.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.