Unge i ghettoen gider ikke drikke sig i hegnet
Mange danske unge drikker. Meget. Andre går i den modsatte grøft og drikker slet ikke. De afholdende vil bevare kontrollen og vise en optimal udgave af sig selv, når de går til fest, viser forskning.
unge ghetto muslimer ikke drikke alkohol afholdende kontrol

Mange unge i ghettoen fester uden alkohol og har det fint med ikke at være en del af den danske drukkultur, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

Mange unge i ghettoen fester uden alkohol og har det fint med ikke at være en del af den danske drukkultur, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

15 unge blev kørt på skadestuen med alkoholforgiftning, da gymnasieelever ved skolestart holdt fest i Dyrehaven nord for København.

Festen i Dyrehaven var en af de helt vilde, men den er ikke enestående. Druk har i årevis været en del af livet, når man er ung i Danmark.

»Alkohol står stærkt i dansk kultur og har gjort det længe. Alkohol er helt klart unges foretrukne rusmiddel. Når unge går i byen, ser mange frem til at give den hele armen og slippe kontrollen,« siger Sébastian Tutenges, der er lektor på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Unge muslimer råhygger uden alkohol

Ghetto-unge forstår ikke druk

Når man går en tur i byen fredag eller lørdag nat, får man syn for sagen, men der findes faktisk også unge i Danmark, som fester helt uden at drikke.

Mange unge med en anden etnisk baggrund end dansk fester for eksempel uden alkohol.

unge druk alkohol fest ghetto etniske karnavalisme

Mange danske unge kan godt lide at drikke sig i hegnet og slippe hæmningerne, når de går til fest. Unge med anden etnisk baggrund har det modsat. (Foto: Shutterstock)

Hvordan har de det mon med ikke at være en del af drukkulturen? Det har de det fint med, viser ny dansk forskning publiceret i bogen Unge liv: Tilhør og udfordringer

»Dem, jeg har talt med, er ret uforstående overfor, at man kan have lyst til at drikke sig så fuld, at man mister kontrollen over sig selv,« siger Karina Holm, der er videnskabelig assistent på Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning.

»De kan ikke forstå, at man har lyst til at gøre ting, man fortryder dagen efter, og som man ikke ville gøre, hvis man var ædru. De har slet ingen trang til at drikke sig beruset,«  fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: Unge på billig alkohol kommer mere til skade

Alkohol tiltrækker ikke alle

Karina Holm har interviewet 27 velfungerende unge mænd og kvinder fra multietniske boligområder om, hvordan de går til fest og forholder sig til alkohol.

Alkohol giver tryk på 112

En ny undersøgelse viser, at hvert femte opkald til akutberedskabet i Region Hovedstaden i 2015 angik alkohol.

En stor del af opkaldene kom fra unge mellem 15 og 25 år, skriver Dagbladet Politiken.

Alle de interviewede kan godt lide at danse og lytte til musik, men de drikker slet ikke eller kun en lille smule.

I modsætning til unge, der drikker sig fulde for at slippe kontrollen og overskride grænser, har de unge, Karina Holm har talt med, overhovedet ikke trang til at give slip på deres selvkontrol.

Når de unge interviewpersoner med anden etnisk baggrund end dansk fester, vil de vise sig fra den allerbedste side. Derfor kunne de ikke drømme om at drikke sig fra sans og samling.

»Vores undersøgelse er med til at nuancere forestillingen om unge og fest. Den viser, at der er mange måder at være ung på, og at en vild aften i byen med kontroltab ikke tiltrækker alle,« siger Karina Holm.

LÆS OGSÅ: Unge drikker for meget - igen

De føler sig ikke udenfor

Nogle af dem, Karina Holm har interviewet, drikker lidt ind imellem, andre drikker slet ikke. Nogle af dem har det sjovt til fester, hvor deres venner bliver fulde, uden at de selv rører ved alkohol. Andre holder sig langt væk fra drukorgierne.

Fælles for alle dem alle er, at ingen af dem drikker sig så fulde, at de mister styringen med sig selv. Men de føler sig ikke udenfor, selv om de er en del af en dansk ungdomskultur, hvor fuldskab spiller en central rolle.

»De gav ikke udtryk for, at de føler sig mindre frie eller ekskluderede fra fællesskabet, fordi de ikke drikker. De har bare valgt noget andet end majoriteten,« siger Karina Holm.

LÆS OGSÅ: Forældres tillid giver unge frit spil til at drikke

Religion spiller en rolle

Alle hun interviewede sagde, at de selv havde fravalgt alkohol. Men religion og forældres forbud spiller også en rolle for deres valg om ikke at drikke sig fulde, fremgår det af interviewene.

unge ghetto muslimer ikke drikke alkohol afholdende kontrol

Alle de interviewede sagde, at de selv havde fravalgt alkohol. Men religion og forældres forbud spiller også en rolle for deres valg om ikke at drikke sig fulde, fremgår det af studiet. (Foto: Shutterstock)

Langt de fleste var muslimer, og de gav udtryk for, at der i nabolaget bliver set ned på folk - især piger - der drikker for meget.

»De snakkede om religiøse og sociale normer og om, at de ikke måtte drikke for deres forældre. Men de gjorde det ret hurtigt klart, at de også selv havde taget stilling til, om de ville drikke eller ej. Det virkede, som om de i den grad havde taget stilling til det,« siger Karina Holm.

»De vidste godt, hvor de stod i forhold til alkohol og dem, der ikke drak, forklarede deres fravalg med, at alkohol smager dårligt, og at deres kammerater bliver mærkelige, når de er fulde,« fortsætter hun.    

LÆS OGSÅ: Unge er blevet trætte af druk

Grænser udforskes med druk

Sébastian Tutenges har ikke været involveret i projektet, men han har i årevis forsket i danske unges festkultur.  

Han kan genkende Karina Holms fund fra sin egen forskning.

»I Danmark udforskes grænser i høj grad i nattelivet via alkoholberuselse, men der er grupper, hvor det ikke er det alkoholinducerede kontroltab, der er i centrum. For eksempel er der unge med en anden etnisk baggrund, som ikke gider tage på Crazy Daisy og drikke sig fulde,« siger han og fortsætter:

»Nogle gider slet ikke være med til det. Andre tager med i byen uden at drikke. For eksempel har en ung fyr med muslimsk baggrund fortalt mig, at han synes, det var sjovt at være sammen med fulde danskere, selv om han ikke selv drak. Han synes, han selv blev dejlig fjollet af stemningen.«  

LÆS OGSÅ: Unge på druk lever i nuet

Druk giver turbulent rus

Karina Holm og kollegerne bruger vendingen ‘at være optimal’ til at beskrive den ambition, de unge fra ghettoen har om at vise den bedste udgave af sig selv, når de går til fest.

unge ghetto muslimer ikke drikke alkohol afholdende kontrol

Ambitionen om at bevare kontrollen står i modsætning til mange danske unges trang til at overskride personlige grænser, når de er til fest. (Foto: Shutterstock)

Ambitionen om at bevare kontrollen står i modsætning til mange danske unges trang til at overskride personlige grænser, når de er til fest.

De druk-glade unge forbinder det med frihed at drikke sig i hegnet og gøre fjollede ting, de ikke kunne drømme om at gøre i ædru tilstand, fortæller Sébastian Tutenges.

»Den rus, der kommer ud af det, når man primært anvender alkohol som beruselsesmiddel, er en turbulent form for rus. Man bliver konfus og klodset, både kropsligt og mentalt. Det afstedkommer sjove ting, som man bagefter kan grine af med sine kammerater,« siger han.

»Unge er i en fase af livet, hvor deres kroppe udvikler sig i rivende hast. De udvikler en ny seksualitet, nye lyster og nye evner. Det ansporer til undersøgelse af kroppen og identiteten - hvem er jeg, og hvor ligger mit begær? Når unge drikker sig fulde, oplever mange, at de bliver mere modige, og det kan føles nemmere at eksperimentere både socialt og sexuelt.«

LÆS OGSÅ: Hvad er mest usundt: stoffer, alkohol eller cigaretter?

Musik og dans kan beruse

Teknisk set kan man godt blive beruset og eksperimentere med sin identitet og sine grænser uden alkohol eller andre rusmidler, siger Sébastian Tutenges.

Musik, dans og  stroboskoplys har også en berusende effekt. Den form for beruselse benytter de unge med anden etnisk baggrund, Karina Holm har interviewet.  

»Men i Danmark har unge en lang tradition for at indtage store mængder alkohol. Det er den lette vej til bevidsthedsændring, hvor man bliver mere modig, slipper kontrollen og har grænseoverskridende oplevelser,« siger Sébastian Tutenges.

Druk er karnevalistisk

Sebastian Tutenges kalder drukkulturen for karnevalistisk. Begrebet blev opfundet af den russiske kulturteoretiker Mikhail Bakhtin (1895-1975).

Mikhael Baktin brugte begrebet karnevalistisk til at beskrive en menneskelig hang til at være komisk og provokerede.

Karnevalisme er:

1) Fokus på det kropslige og vulgære. En slags grotesk realisme

2) Oprør og modkultur mod den falske, pæne borgerlige facade

3) Hån og degradering

4) Overdrivelse og pral

Dansk festkultur er præget af karnevalisme

Karnevalisme er de dionysiske, grænseoverskridende sider af tilværelsen, hvor man klæder sig ud og påtager sig roller som det, man gerne vil være, skrev Mikael Baktin i bogen Karneval og Latterkultur, der udkom på dansk i 2001.

»Danske festmiljøer er præget af den karnevalistiske ånd. Man vrænger af autoriteter og opfører sig vulgært og vovet. Man overskrider grænser og eksperimenterer med sin identitet. I den fordrukne form for fest udspiller der sig en hyldest til nogle af livets vrangsider,« siger Sebastian Tutenges og fortsætter:

»Mange drukfester hylder det vulgære. Man dyrker kroppens nedre dele, kropslige væsker og livets skyggesider. Når man til festivalen vælter sig i mudderpølen, får man bifald fra de andre. Selv det at kaste op kan synes sjovt.«

Især i ungdomsårerne er karnavalisme og grænseeksperimenterende adfærd tiltrækkende.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.