Unge gider ikke valg til Europa-Parlamentet
Kun hver tredje unge dansker slæber sig til stemmeboksen, når der er valg til Europa-Parlamentet, der mere end noget andet valg bliver afgjort af kendte ansigter. Det viser en ny undersøgelse.

7 ud af 10 danske vælgere på under 28 år lader andre om at bestemme, hvilke politikere der skal tale især Danmarks sag under EU-flaget i Europa-Parlamentet. Det viser dansk forskning. (Foto: iStockphoto)

7 ud af 10 danske vælgere på under 28 år lader andre om at bestemme, hvilke politikere der skal tale især Danmarks sag under EU-flaget i Europa-Parlamentet. Det viser dansk forskning. (Foto: iStockphoto)

Hvad skal du lave søndag 7. juni?

Måske nyde en afslappende fridag på sofaen? Eller ligge med maven oppe mod solen på en græsplæne et sted, mens du funderer lidt over livet og det dejlige i, at Danmark forhåbentlig har banket Sverige i fodbold aftenen før?

Eller vil du hellere stå lidt i kø indenfor på skolen eller rådhuset for at stemme navne som Dan Jørgensen, Ole Brøkner eller Rina Ronja Kari ind i Europa-Parlamentet?

Erfaringen viser, at svaret giver sig selv for omkring halvdelen af alle danskere - og at valget er endnu lettere for den yngste del af vælgerne. Blot 30% af danskerne på mellem 18 og 28 år stemmer til europa-parlamentsvalg.

Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, hvor forskere har gennemgået valgdata fra de hidtidige seks valg til Europa-Parlamentet.

Fakta

VIDSTE DU

Ved valg til Europa-Parlamentet slår alle uligheder kraftigere igennem end til folketingsvalg.

F.eks. stemmer unge væsentligt mindre end ældre og lavtlønnede stemmer væsentligt mindre end højtlønnede.

Ved et parlamentsvalg stemmer 30% af de unge og 50% af hele befolkningen.

Ved et folketingsvalg stemmer 75% af de unge og 85% af hele befolkningen.

»Til alle valg har unge stemt væsentligt mindre end de ældre. Den oplagte årsag er, at unge generelt har en lavere politisk interesse, og det slår meget kraftigt igennem til disse valg, blandt andet fordi der er så lav mediebevågenhed omkring dem,« konstaterer ph.d.-studerende Yosef Bhatti, der har lavet undersøgelsen sammen med lektor Kasper Møller Hansen ved Center for Valg og Partier på Institut for Statskundskab.

De radikale er de flittigste

Undersøgelsen er én af de første, som giver forskningsbaseret viden om valgdeltagelsen ved parlamentsvalg.

Den viser blandt andet, at unge tilhængere af Radikale Venstre er de flittigste til at stemme. Hvert fjerde kryds ud for en radikal kandidat er sat af en person på mellem 18 og 28 år. Generelt for alle partier er kun hvert tiende kryds sat af en ung.

»Det er formentlig de samme faktorer, der gør sig gældende som til et nationalt valg, hvor radikale også klarer sig godt blandt de højtuddannede unge, som netop er den type unge, der vælger at stemme til Europa-Parlamentet,« forklarer Yosef Bhatti.

Kendte ansigter klarer sig bedst

Forskernes gennemgang af valgdata viser, at valgdeltagelsen stiger, når store politikere stiller op til Parlamentet, og at de kendte ansigter kan få vægtskålen til at tippe helt uforudsigeligt.

Hvis kun få danskere går i stemmeboksen 7. juni, kan det betyde, at færre end 40% stemmer for, at tronfølgeloven skal ændres. Dermed vil forslaget falde til jorden. Men det er ikke til at sige, om sympatien med kongehuset vil få flere unge og ældre op af sofaen, så stemmeprocenten bliver højere end de sædvanlige 50%. (Foto: iStockphoto)

I 2004 høstede tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen 400.000 stemmer. Det svarede til en femtedel af alle afgivne stemmer og betød, at Socialdemokraterne fordoblede deres stemmeantal fra forrige valg fem år tidligere - selvom partiet klarede sig dårligere i meningsmålingerne i 2004 end i 1999.

Det samme var tilfældet, da tidligere statsminister Poul Schlüter stillede op for Konservative Folkeparti i 1994 og fik en kvart million stemmer. Og ellers har de store stemmeslugere været Venstres Bertel Haarder i 1999 og CD's Erhard Jacobsen i 1989. Alle de store stemmeslugere har med andre ord været tidligere folketingspolitikere.

»Folk kender deres navne og har set deres ansigt, så de har en kendis-effekt. Samtidig har de dokumenteret erfaring og politisk tæft, som man også skal bruge for at begå sig i Europa-Parlamentet, men det er interessant, at de personlige stemmer betyder så meget til parlamentsvalg, for det kan blive afgørende i år, når man kigger på kandidaterne,« siger Yosef Bhatti og uddyber:

»Konservative har Bendt Bendtsen, som umiddelbart er et stærkt kort, og det bør Venstres Jens Rohde også være, eller han har i hvert fald været det. Men Socialdemokraterne stiller med Dan Jørgensen, og det vil alt andet lige gøre det sværere for dem at få samme stemmeantal som sidst, hvor Nyrup tog det hele,« pointerer Yosef Bhatti.

Kongehuset kan måske påvirke

Denne gang skal unge og gamle ikke bare tage stilling til, hvilke politikere de vil sende til Bruxelles og Strasbourg, som Europa-Parlamentet flytter frem og tilbage mellem.

Fakta

VIDSTE DU

Til et folketingsvalg hiver de største stemmeslugere op til 70.000 stemmer hjem, mens kandidaterne til et parlamentsvalg kan høste op mod seks gange så mange.

Årsagen er, at kandidaterne til Folketinget kun bliver opstillet i storkredse, mens kandidater til Parlamentet bliver opstillet i hele landet.

Vi skal også finde ud af, om vi vil ændre tronfølgeloven, så tronen altid bliver overdraget fra den afdøde konge eller dronning til det førstefødte barn, også selvom barnet er en pige.

For at tronfølgeloven kan blive ændret, skal 40% af alle registrerede vælgere stemme for. Spørgsmålet er, om det kan være med til at trække flere kongehusglade danskere til stemmeurnen, så deltagelsen bliver højere end ved forrige valg, hvor kun 48% af danskerne deltog?

»Vi har ikke nogle gode data for det endnu, men det kunne godt give en lille positiv effekt. På den anden side er kandidatfeltet svagere i år end i 2004, og det plejer at give en negativ tendens i valgdeltagelsen. Så det er et åbent spørgsmål, og det bliver spændende at se, hvor den lander,« lyder det fra Yosef Bhatti.

Skal give mere solid viden

Undersøgelsen 'Valg til Europa-Parlamentet' bygger på en surveyanalyse af omkring 1300 danskeres svar på spørgsmål om parlamentsvalg. Tallene er sammenholdt med generelle valgdata samt oplysninger fra Danmarks Statistik.

195 unge har deltaget, hvilket lyder som en forholdsvis lille del af de i alt 1317 adspurgte, men ifølge Yosef Bhatti er »ulighederne langt større end den statistiske usikkerhed«.

Yosef Bhatti forklarer, at undersøgelsen er lavet for at tilføje debatten op til dette parlamentsvalg »lidt mere forskningsbaseret viden«.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.