Unge drop-outs kommer mest til skade på arbejdspladsen
Hvis man vil forebygge arbejdsskader blandt unge, nytter det ikke noget at se unge som én samlet gruppe. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget forskellige grupper af unge kommer til skade, viser ny forskning.

Unge har den højeste risiko for at komme til skade på en dansk arbejdsplads. Men risikoen varierer meget inden for gruppen af unge, viser ny dansk forskning. (Foto: Shutterstock)

Unge har den højeste risiko for at komme til skade på en dansk arbejdsplads. Men risikoen varierer meget inden for gruppen af unge, viser ny dansk forskning. (Foto: Shutterstock)

Unge medarbejdere mellem 18 og 24 år har den højeste risiko for at komme til skade på arbejde.

Men hvis du som leder af en virksomhed eller af en kampagne vil forebygge, at unge kommer ud for en ulykke på arbejdspladsen, skal du være opmærksom på noget helt grundlæggende, som har det med at blive overset:

Unge er langt fra en ensartet gruppe, som skal behandles på samme måde. Inden for gruppen af unge på mellem 18 og 24 år er der for eksempel stor forskel på, hvor meget man kommer til skade, afhængig af om man er uddannet, elev, er i studenterjob eller er droppet ud af skolen.

Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Drop-outs laver de tungeste løft

»Vi argumenterer for det farlige i at kategorisere unge som en gruppe – oftest personer mellem 18-24 år. Det problematiske er blandt andet, at unge udstyres med en særlig gruppepersonlighed, f.eks. at de er risikotagere eller uerfarne, og dermed kommer man ofte til at se bort fra de relationer og arbejdsforhold, som unge indgår i,« siger Johnny Dyreborg, seniorforsker i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

»Vi lavede i stedet fem kategorier, som afspejler arbejdsforhold og risikoforhold, som unge arbejder under, herunder deres position på arbejdspladsen.«

»En af disse kategorier er uddannelses-drop-outs, og de har tit det fysisk mest ensformige og tunge arbejde og i øvrigt ringe fremtidsudsigt på arbejdsmarkedet. Det er dem, der har de største problemer i vores materiale, for de laver noget helt andet end én, der har et studenterjob, som tit er der i en kortere årrække og ikke nødvendigvis har det tunge arbejde, men i stedet sidder i en udgangskasse eller noget lignende,« fortæller Johnny Dyreborg.

Johnny Dyreborg står bag undersøgelsen sammen med en række danske kolleger, bl.a. fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

Fem kategorier giver langt mere viden om arbejdsulykker

Forskerne droppede altså at inddele unge efter alder.

Efter observationer og interview på arbejdspladserne fandt de i stedet frem til fem kategorier af medarbejdere, som de 26 unge – 8 kvinder og 8 mænd fra SOSU- og metalbranchen – i det kvalitative studie blev inddelt i:

  • Uddannede medarbejdere
  • Elever/lærlinge
  • Unge, som holdt et sabbatår
  • Studerende
  • Unge, som var droppet ud af skolen

Opdelingen gav forskerne et langt mere brugbart indblik i, hvilke unge man skal have fat i for at begrænse antallet af arbejdsulykker.

Unge kan ikke skæres over én kam

»Unge kan ikke skæres over én kam, ligesom andre alderskategorier, men vi må se på, hvad de rent faktisk laver, deres livssituation og de risikoforhold de arbejder under, for eksempel arbejdstider og tunge løft.«

»Det varierer fra gruppe til gruppe, og vi kan ikke have en løsning for alle unge byggende på ideen om, at unge har en gruppepersonlighed, som vi så kan gå ind og ændre på – blandt andet ved at lave en masse hjemmesider for unge og arbejdsmiljø og gerne viklet ind i en masse rapmusik. Det er en stereotypisering af unge, som der ikke er basis for,« mener Johnny Dyreborg.

Forskerne konkluderer i stedet på NFA's hjemmeside, at:

»Forebyggelsen af ulykker på arbejdspladsen blandt unge medarbejdere bør nuanceres, så de forskellige forhold, som de unge arbejder under, tages med i sikkerhedsarbejdet. Gør man ikke det, er der en risiko for at der lægges for megen vægt på den enkelte unges årvågenhed og kognitive evner i forhold til indsatser rettet mod arbejdspladsens struktur, hierarki og relationer.«

Forskningen er udgivet i tidsskriftet Nordic Journal of Working Life Studies.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk