Og det var Danmark, og det var Danmark. Olé, olé, olé!
Til dem, der ikke allerede har fejret det i dagevis med klaphatte, spillertrøjer og flag på kinderne, kommer vi lige med en servicemeddelelse:
Danmark er videre til ottende-delsfinalen i VM i herrefodbold.
Og det er ikke bare os på redaktionen, der er vilde med fodbold, forskerne er det også. Faktisk så meget at der er kommet langt mere forskning i boldspillet end hidtil.
»Nu til dags har alle spillerne GPS-målere og pulsmålere, og man spørger også, hvordan de selv føler belastningen. Det handler ikke længere om hele holdet, men om den enkelte spiller,« fortæller Jens Bangsbo (ja, ham fra Kastrups Boldklub i 80’erne), der er professor og centerleder på Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet.
\ Seneste podcast
Videnskab.dk udgiver en podcast om ugen.
Her er tre af de seneste podcasts fra Videnskab.dk:
I denne uge har vi også hevet fat i Peter Krustrup, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Thomas Bull Andersen, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, og Søren Bennike, projektleder for Forskning og Viden i Dansk Boldspil-Union.
De fortæller om den optimale taktik, restitutionstid, og hvorfor tåhyleren kan være et effektivt våben i straffesparksfeltet.
Forskerne kommer også med deres egne knap så evidensbaserede svar på, hvem der vinder kampen på lørdag mellem Danmark og Kroatien.
Og en sidste gang for prins Knud: Danmark er med i ottende-dels-finalen i verdensmesterskaberne i fodbold! (Waka, waka. This time for De-enmark)
Stenalderliv på festivaler, mystiske lyde og meteoritter fra Mars
Podcasten runder også, i selskab med nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, ugens vigtigste historier: